MiR øger staben med 10%

MiR øger staben med 10%

Med solid opbakning fra sin amerikanske ejer Teradyne investerer Mobile Industrial Robots langsigtet i en solid styrkelse af robotproducentens organisation. Det skal sikre, at MiR bevarer og udbygger sin frontløberposition på et globalt marked, der nu er blevet så modent og anerkendt, at hele industrier er klar til at bruge mobile robotter overalt i deres produktion

Al den turbulens, som covid-19-pandemien har skabt i verden i 2020, har kun øget interessen for både effektiv og fleksibel logistik. Derfor tegner der sig fortsat et stort markedspotentiale for autonome mobile robotter. De overgår transportbånd på omstillingsparathed, og de overtrumfer gaffeltrucks og stablere på parametre som pladskrav og arbejdsmiljø og sikkerhed.

MiR, der er globalt førende inden for autonome robotter, investerer nu i 24 nye medarbejdere, heraf 19 i hovedkvarteret i Odense for at imødekomme den globale efterspørgsel. De fleste nye stillinger vil blive opslået nu og de sidste ved indgangen til andet kvartal af 2021.

 Søren E. Nielsen, President i Mobile Industrial Robots

-Vi har været forsigtige omkring investeringer i 2020 for at se, hvordan covid-19 udspillede sig på verdensmarkedet. Kunderne på dette marked har generelt siddet lidt på hænderne. Men nu kan vi se, at der begynder at komme mere gang i den igen. Vores ejer Teradyne bakker os stærkt op, og sammen foretager vi nu de nødvendige investeringer til vores videre vækstrejse, fortæller Søren E. Nielsen, President i Mobile Industrial Robots.

Ud over de nye stillinger investerer Teradyne også i faciliteterne i Odense med opførelsen af den kommende Cobot Hub på Energivej i Odense. Både MiR og Universal Robots får glæde af fælles faciliteter og synergimuligheder i et internationalt miljø. Det skal tiltrække verdens dygtigste robotudviklere, ingeniører og andre specialister.

Kompromisløs satsning
For nylig udnævnte Teradyne Greg Smith som overordnet ansvarlig for sine automations- og robotselskaber, som udover MiR er følgende: Universal Robots, Litepoint, Autoguide og Energid. Som President for Teradynes Industrial Automation Group ser Greg Smith et markant potentiale inden for logistikautomation:

President for Teradynes Industrial Automation Group, Greg Smith

-Coronapandemien har fået vores kunder til at fokusere på driftsstabilitet og optimering. Vi tror, at denne trend vil fortsætte, selv når verden kommer sig over denne krise. Den autonome robot er nået til et modenhedsstadie, hvor de store kunder nu er klar til at sætte større flåder af MiRs teknologi helt ind i deres mest afgørende produktionsprocesser. Disse kunder forlanger en autonom robot-teknologi med den højeste driftssikkerhed og effektivitet, og MiR er klar til at imødekomme den udfordring ved at investere langsigtet og målrettet i R&D, service set up, product management, e-learning mv. MiR investerer for at sikre, at vi fortsat kan tilbyde den højeste kvalitet til vores partnernetværk og slutkunder, siger Greg Smith, Teradyne.

 MiRs mobile robotter har vundet udbredelse globalt i mange industrier. Her er det en Novo-fabrik i Kina, som har erstattet bemandede trucks med de selvkørende mobile robotter for at frigøre medarbejderne til mere værdiskabende opgaver.

Søren E. Nielsen, President i MiR, sætter stor pris på Teradynes kompromisløse satsning på kvalitet.

-Teknologisk står MiR stærkere end nogensinde, men her i 2020 får vi naturligvis ikke den samme vækst, som vi plejer i robotindustrien. Modenheden af teknologien i MiRs mobile robotter gør til gengæld, at vores robotter kan løse flere og flere trivielle, opslidende eller farlige opgaver, så mennesker kan frigøre endnu mere tid til at løse mere komplekse og værdiskabende opgaver end at flytte varer fra a til b,' konstaterer Søren E. Nielsen, President i MiR og tilføjer, at der i starten af 2021 kommer 'flere spændende nyheder på produktfronten.

-lipe

1/12 2020
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul