N.C. Nielsen og Cabinplant i nyt parløb Med en løftekapacitet på 3,5 tons kan gaffeltrucken blandet andet bruges til at løfte tunge maskindele til de store veje- og procesanlæg, der bliver samlet eller skilt ad i testhallerne hos Cabinplant

N.C. Nielsen og Cabinplant i nyt parløb

Cabinplant i Haarby har valgt N.C. Nielsen som fremtidig samarbejdspartner inden for intern transport. Den fynske producent af veje- og procesanlæg til den globale fødevareindustri har i første omgang fået leveret to nye Linde E35L/387 el-truck og en ny Linde H35T/393 gastruck

Cabinplant har netop fejret 50-års jubilæum. Gennem årene har Cabinplant produceret og installeret over 5.700 procesanlæg i 155 lande verden over og antallet af medarbejdere er som følge heraf vokset til over 300.

Virksomheden, der også råder over en fabrik i Polen, hviler dog ikke på laurbærrene, men er netop nu i gang med en større fabriksudvidelse i industrikvarteret i Haarby.

Den sølvfarvede Linde E35L/387 el-truck har utallige transportopgaver hos Cabinplant i Haarby.

Hos Cabinplant hedder sloganet ”Precise by Nature” for at udtrykke præcisionsarbejdet over alt i virksomheden. Den holdning gælder også valget af truckleverandør, og her gik Cabinplant særdeles grundigt til værks, da den eksisterende truckflåde skulle udskiftes med nye og mere tidssvarende maskiner. De 13 år gamle gaffeltruck var i høj grad pensionsmodne.

Valgt af truckførerne

For Cabinplant var det et kardinalpunkt, at truckførerne fik afgørende indflydelse på valget af den kommende samarbejdspartner. Der blev opstillet præcise krav til, at det skulle være et anerkendt truckmærke, at kabinekomforten skulle være høj, at ekstraudstyret kunne skræddersys til hver enkelt truckfører og at en servicemontør altid skulle kunne hidkaldes med kort varsel.

- Vi er nogle meget erfarne truckførere, der ved hvad vi gerne vil have. Vi har lagt mange kræfter i at finde den rette samarbejdspartner, det rette truckmærke og alt det ekstraudstyr, der gør kørslen lettere i en travl hverdag. Vi tilbringer mange timer bag rattet. Derfor har vi brug for det bedste af det bedste inden for moderne truckteknologi, fortæller truckfører Einar G. Pedersen fra Cabinplant.

Truckfører Einar G. Pedersen (tv.) og lagerchef Torben Nielsen (th.) fra Cabinplant har sammen med de øvrige truckførere valgt N.C. Nielsen som truckleverandør efter en længere udvælgelsesproces, hvor både tekniske specifikationer, økonomi og god kemi spillede en afgørende rolle.

Sammen med tre andre leverandører blev N.C. Nielsen inviteret til at byde på opgaven. Der var defineret en række tekniske specifikationer, nogle præcise krav til truckenes performance og flere ønsker til ekstra kørekomfort. Cabinplant fik en række maskiner på prøve i det fynske i nogle uger – og så spillede kemien også ind i udvælgelsesprocessen.

- Vi har haft en rigtig god dialog med N.C. Nielsen. De har været gode til at informere os om alle tekniske detaljer. De har reageret hurtigt på vores henvendelser og været lydhøre over for at opfylde vores ønsker. Vi har haft en del møder, været på besøg i Balling og i det hele taget oplevet en stor velvillighed for at vi sammen kunne komme i mål med en optimal løsning, fortæller truckfører Einar G. Pedersen fra Cabinplant.

Cabinplant valgte således N.C. Nielsen og de nye Linde truck ud fra en samlet vurdering. De fabriksnye Linde truck er leveret med kundetilpasset ekstraudstyr som eksempelvis sideskifter på gaflerne, ekstra LED-lys foran, Linde BlueSpot sikkerhedslys, hævede standardforlygter til øget udsyn, luftaffjedret førersæde, DAB-radio og rotorblink, da gaffeltruckene også skal køre på offentlig vej i det sydfynske. og så er de tre maskiner malet sølvfarvede, da der er tale om truck til en ”rustfri stålvirksomhed”.

-hawin

 

 

 

 

 

 

7/8 2019
  • Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    truck ›Interroll præsenterer sin nye Chain Belt Sorting-løsning, Interroll Sortteq Modular Chainbelt Sorter (MC-S) på LogiMAT 2026. Den er udviklet efter overtagelsen af Sortteq i 2025 og er nu integreret med MCP Play
  • Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    truck ›På årets LogiMAT-messe præsenterer Jungheinrich flere nyheder og viser samtidig hvordan forbundne løsninger og processer effektiviserer og styrker lageret og logistikcentrets processer
  • Tre vinderteknologier i fokus

    Tre vinderteknologier i fokus

    truck ›Løsninger inden for AI, robotteknologi og sensorer løb med årets “LogiMAT Best Product”-priser på LogiMAT 2026. De tre vindere peger på en udvikling mod mere datadrevet, automatiseret og pladsoptimeret intralogistik
  • Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    truck ›Hitoshi Matsuoka, Thomas Hibinger og Aaron M. Jones skal lede Toyota Industries Corporations nye globale forretning, TAL, inden for lagerautomatisering. Tiltaget lanceres på LogiMAT 2026
  • Fælles forskning i mobile robotter

    Fælles forskning i mobile robotter

    truck ›BEUMER Group og Fraunhofer-instituttet lancerer et "Enterprise Lab", der vil kombinere forskning med industriel praksis
  • Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    truck ›De nye DV180/250S-9 dieselgaffeltrucks er virksomhedens største, og udvider Bobcats portefølje af tunge materialehåndteringsmaskiner på markedet i Europa, Mellemøsten og Afrika
  • Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    truck ›Den 8. udgave af den årlige vejfest for maskiner i Ringsted blev også den største - målt på både besøgende og virksomheder. Næste år kræver tilslutningen et nyt koncept, siger en af dem
  • IFOY Award Start-Up of the Year

    IFOY Award Start-Up of the Year

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”Start-up of the Year”. Vi ser nærmere på deltagerne, denne gang er de de sidste fire