Ny software-platform styrker automatisering af maskinbetjening

Ny software-platform styrker automatisering af maskinbetjening

På Automatica-messen 2023 i München præsenterer danske Universal Robots, der producerer kollaborative robots (cobots), en helt ny og innovativ software-platform, som er særligt udviklet til opgaver relateret til maskinbetjening

Programmet hedder PolyScope X og gennem den nye brugerflade, der kan tilpasses den enkelte bruger, øges fleksibiliteten for høj mix/lav volumen automatisering af maskinbetjening.

Med Polyscope X kan maskinoperatører opnå maksimal fleksibilitet og reducere skiftetiderne til kun få minutter – langt mindre end hvad der er muligt i dag med andre typer software.

Sådan skriver Universal Robots i en pressemeddelelse. 

Heri hedder det videre at softwareplatformen gør det muligt for brugere at komme igennem flere partier på en dag og tilmed på en mere strategisk og fleksibel måde.

PolyScope X er derfor ideel til høj mix/lav volumen produktion og introduceres på et tidspunkt, hvor virksomheder verden over netop efterspørger øget fleksibilitet til at håndtere skiftende og stadig mere forskelligartede ordrer.

Samtidig introducerer PolyScope X en solid gennemarbejdet programmeringsoplevelse og dertilhørende funktioner. På den måde kan integratorer og OEM-partnere programmere funktioner, der kan genanvendes i løbet af programmet, hvilket gør det lettere at forstå, vedligeholde og fejlfinde hver enkelt funktion.

- PolyScope X er en skelsættende udvikling inden for automatisering af maskinbetjening, udtaler Anders Billesø Beck, som er Universal Robots’ Vice President for Strategy & Innovation.

Han fortsætter:

- Brugerfladens enkelthed og de meget hurtigere omstillingstider skaber helt nye muligheder for, hvordan fabrikanterne kan automatisere deres maskinbetjeningsopgaver, og det gør det muligt for dem at bryde nogle af de barrierer, der holder dem tilbage i dag.

- Jeg er ikke bleg for at kalde det her en gamechanger for industrien, særligt for dem der har en høj mix/lav volumen
produktion.

Bygget og udviklet med kunder og partnere
I løbet af processen med at udvikle PolyScope X har UR-teamet involveret kunder og partnere. På IMTS i 2022 blev der præsenteret en prototype af softwaren, og det har sammen med betatestere skabt værdifuld feedback for teamet.

- PolyScope X er et perfekt eksempel på vores tilgang til innovation her hos Universal Robots. Vi ønsker at inkludere vores partnere og slutbrugere lige fra begyndelsen for at være sikre på, at vi forstår det fulde omfang af de udfordringer, som vores kunder står over for.

- For mig er det en helt essentielt del i skabelsen af nye produkter, og vi er overbeviste om, at vi som resultat kan hjælpe vores kunder med at vokse og nå deres fulde potentiale, siger Beck.

Til at begynde med er PolyScope X for maskinbetjening tilgængelig i Tyskland, Storbritannien og Danmark.

-hawin

27/6 2023
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul