Ny Toyota reachtruck har uhindret udsyn i enhver højde

Ny Toyota reachtruck har uhindret udsyn i enhver højde

Toyota Material Handling lancerer tre nye reachtruck serier på det europæiske marked: BT Reflex R, E og O-serien scorer højt på produktivitet og udsyn med den helt nyudviklede mast med en løftehøjde op til 13 meter

BT Reflex R-serien er udviklet med en høj ydelse ved arbejde i højden, den unikke E-serie med tiltkabine har højere præcision og mere komfort, og den fleksible O-serie kan anvendes både indendørs og udendørs. Disse tre serier med en kapacitet mellem 1,4 og 2,5 ton har også en tilpasset førerkabine med et unikt og intuitivt førermiljø med fremragende udsyn.

Højere end nogensinde før

Den nye BT Reflex serie sætter standarden for hæve-/sænkeydelse med betydeligt forbedret løftekapacitet, og Toyota kan således tilbyde mindre modeller, der kan klare samme opgaver som de større modeller.

Ud over løftehøjden på 13 meter, er designet af den nye mast innovativt på flere måder. De slanke mastprofiler med en central løftecylinder, slangernes placering og den åbne gaffelvogn med integreret sideskift; alt dette giver frit udsyn over lasten, øget sikkerhed og højere produktivitet.

Den forbedrede reach-styring giver også en fremragende stabilitet og præcis styring af masten. Toyota lancerer også et transparent tag, designet i kombination med den nye mast, så føreren får et fremragende udsyn opad med minimal hindring af udsynet over lasten. Den nye mast sætter nye kvalitetsstandarder, udviklet med færre komponenter og bedre beskyttelse af delene, øget driftssikkerhed og nemmere vedligeholdelse.

Stabil drift

Tiltkabinen og Transitional Lift Control (TLC) er unikt for Toyotas reachtruck. Disse funktioner, der allerede findes på de nuværende modeller, har vist deres værd under driften og er blevet forbedret på den nye serie.

Tilt-bevægelsen er mere jævn, hvilket ikke bare er mere komfortabelt, når man arbejder i højden, men det giver også føreren et bedre udsyn. Lasthåndteringen er således mere ergonomisk, mere produktiv og mere sikker.

Med TLC-funktionen kan man arbejde med maksimal hastighed ved lasthåndtering med stødfri løft og sænkning. Dette giver førerne bedre kontrol over lasten, hvilket øger produktiviteten generelt.

Optimal førerkomfort

Denne truck er udviklet med fokus på føreren. Betjeningselementer, styring, sæde og bund, alt kan justeres og tilpasses den enkelte fører. Styrefunktionen er blevet forbedret, med forskellige styreprofiler for at optimere førerens arbejde. Kørehjulene står altid ligeud, når trucken er blevet standset, og det gør opstarten hurtig og sikker.

Optimeret truckydelse (OTP) er standard på maskinerne i serien og giver bedre reach-styring og styring i sving, med øget sikkerhed og højere produktivitet. Den nye BT Reflex kan udstyres med en gaffelposition-laser, som gør det lettere at placere gaflerne foran pallen, og som reducerer beskadigelse af varer og inventar.

Kan også leveres med lithium-Ion batterier og I_Site

- Vores nye reachtruck kan optimeres yderligere i forhold til kundernes specifikke krav, udtaler Martin Mimer, Product Management Warehouse Trucks hos Toyota Material Handling Europe, og fortsætter:

- Til intensive opgaver kan vi eksempelvis, som på de tidligere modeller, levere lithium-Ion batterier med bedre energiudnyttelse og høj brugervenlighed. Til brug i frysehuse kan BT Reflex udstyres med en helt lukket kabine, der giver høj komfort og sikkerhed under disse vanskelige arbejdsbetingelser. Disse nye truck kan også forbindes med Toyotas I_Site teknologi, hvilket gør dem til intelligente truck, der gør det muligt for kunderne at overvåge truckens og førerens ydelse samt at forbedre sikkerheden og reducere omkostningerne.

-hawin

17/1 2017
  • Hyster er tilbage i Danmark

    Hyster er tilbage i Danmark

    truck ›Tektra blev i sommeren 2025 udnævnt til officiel Hyster-forhandler. Hos Hyster ser man frem til samarbejdet, der skal styrke material handling-brandet i Danmark
  • Zoo sætter kløerne i elektriske gaffeltruck

    Zoo sætter kløerne i elektriske gaffeltruck

    truck ›Der er både søkøer og foder på gaflerne i Duisburg Zoo, som har et godt samarbejde med Clark. Fornylig afprøvede man en elektrisk gaffeltruck fra Crossover-serien
  • Lader op til flere el-lastbiler

    Lader op til flere el-lastbiler

    truck ›Dansk Retursystem udvider brugen af el-lastbiler til indsamling af pantede flasker og dåser. Det kræver udbygning af ladeinfrastrukturen. OK er på vej med flere ladestandere
  • Smidighed, ergonomi og hurtig opladning

    Smidighed, ergonomi og hurtig opladning

    truck ›Den nye B16-20-NT-serie er den første 3-hjulede gaffeltruck fra Bobcat, der udelukkende er baseret på den nyeste lithium-ion-teknologi
  • Stor rift om stande til Agromek 2026

    Stor rift om stande til Agromek 2026

    truck ›Med akkurat ét år til Agromek 2026 går salget af stande over al forventning, og Nordeuropas største landbrugsmesse tegner dermed igen til at blive en succes.
  • Terberg redefinerer Heavy Duty transport

    Terberg redefinerer Heavy Duty transport

    truck ›Terberg RT253EV er verdens første elektriske firehjulstrukne RoRo-terminaltraktor. Udviklet til de mest krævende opgaver i havne, til færger og tung industri repræsenterer maskinen næste skridt i den grønne omstilling
  • Skræddersyet til vintertjeneste

    Skræddersyet til vintertjeneste

    truck ›Snevagten A/S som leverer snerydning og saltning til erhvervslivet, har investeret i fire nye, specialbyggede ISUZU pickup-trucks til den forestående sæson
  • Komatsu tager førertrøjen på

    Komatsu tager førertrøjen på

    truck ›Den nyeste version af Komatsus intelligente maskinstyring gør arbejdet lettere, hurtigere og mere økonomisk