Nye Manitou maskiner til Ørsted TelteMed en kapacitet på 2,5 tons og en løftehøjde på 3,3 meter er Manitou MC25-4 både stærk og nem at manøvrere, hvor pladsen er begrænset.

Nye Manitou maskiner til Ørsted Telte

Ørsted Telte leverer store og kraftige telte til kunder i hele Danmark, og det sker med hjælp fra sine Manitou teleskoplæssere og trucks

Selv hvis man ikke umiddelbart genkender firmanavnet Ørsted Telte, så har man med meget stor sandsynlighed befundet sig op til flere gange i et af deres telte. Eller endda i flere af deres telte.

Firmaet, der har hjemme lidt øst for Randers, har ikke overraskende udlejning af telte som sit levebrød. Men glem alt om telte til havefester, konfirmationer og lignende private arrangementer.

Hos Ørsted Telte arbejder de kun med telte i store formater. Store og tunge teltduge i kraftig PVC og med tilhørende skeletkonstruktion i aluminium og stål.

Ørsted Telte er landsdækkende leverandør af telte i store formater. Ved opsætning og nedtagning af de store telte er deres nye Manitou MT625HA uundværlig. Her demonstreret af montør Vytaukas ”Silver” Kupcikevicius.

- Vi leverer blandt andet til en stor del af Danmarks festivaler, til dyrskuer, Folkemødet på Bornholm og til store virksomheder, der skal holde firmafester. Her gør vi brug af vores Manitou trucks og teleskoplæssere, siger Keld Sørensen, direktør i Ørsted Telte.

Manitou maskiner med landet rundt
Håndteringen af de store telte og tilhørende udstyr kræver mere end et sæt stærke arme. Eller to for den sags skyld.

Derfor har Ørsted Telte i alt syv Manitou teleskoplæssere eller trucks med en kapacitet op til 2,5 tons. I forsommeren i år købte firmaet ny Manitou teleskoplæsser model MT625HA og en Manitou truck model MC25-4.

Begge har en løftekapacitet på 2,5 tons. Teleskoplæsseren har en løftehøjde på op til næsten seks meter og en rækkevidde på tre meter, mens trucken kan løfte op til 3,3 meter i højden.

Keld Sørensen etablerede firmaet i 1992 med investeringen i et cirkustelt med tre master, som skulle lejes ud.

Til at læsse lastbilerne ude på opgaverne medbringer Ørsted Telte deres nye terrængående Manitou MC25-4 truck.

I dag er der 80 ansatte i firmaet, som med hjælp fra sine Manitou maskiner læsser, opstiller og nedtager de store telte landet over.

Aldrig fristet af andre mærker
Har man fået foretaget en PCR test i Danmark, er det sket i et telt fra Ørsted Telte. Deltagerne i Den Store Bagedyst på DR1 arbejder også i et telt fra samme firma, og DM i Skills og DGI’s Landsstævne ville heller ikke have fundet sted, hvis ikke Ørsted Telte havde telte, mandskab og Manitou maskiner på stedet.

Teltene anvendes også i byggeriet ved projekter, som kræver afskærmning mod vind og vejr i kortere eller længere tid.

- Vi kan tage den med ud til kunderne, og de fungerer bare perfekt til at løse opgaverne. Vores primære krav er, at maskinerne skal kunne køre over det hele. Også når underlaget er blødt. Og så skal de kunne læsse lastbilerne i den nødvendige højde.

- Vi har set på andre mærker, men har aldrig været fristet til at købe dem. Manitou er det, som vi synes fungerer bedst, så vi har aldrig købt andet. Og så er vi glade for Freddy hos Scantruck, som vi har handlet med gennem mange år, siger Keld Sørensen.

Teleskoplæsseren MT625HA kan også løfte 2,5 tons og har en løftehøjde på knap seks meter.

Danmarks største
Han har selv fundet sine kunder ved at banke på de rigtige døre. Andre har selv fundet Ørsted Telte.

- Vi er langt de største i Danmark på vores område, og det er resultatet af en udvikling over mange år. Vi har altid vores teleskoplæssere og trucks med ude hos kunderne for at håndtere teltene og udstyret. Maskinerne har en levetid på 4-5 år hos os. Vi køber altid fabriksnye maskiner og efter ca. 2.000 timer er de klar til udskiftning, siger Keld Sørensen.

-hawin

26/10 2022
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul