Priess sætter fokus med ny KonecranesN.C. Nielsen har leveret en Konecranes F16-600C Liftace gaffeltruck til Priess i Vinderup, hvor den blandt andet håndterer transformatorstationer med præcision, sikkerhed og effektivitet.

Priess sætter fokus med ny Konecranes

Sidst på sommeren leverede N.C. Nielsen en fabriksny Konecranes F16-600C Liftace gaffeltruck til Priess i Vinderup. Den nye heavy duty-gaffeltruck håndterer flere typer løft og tungere løft, som tidligere krævede flere af virksomhedens maskiner. Det sker samtidig med, at den vestjyske virksomhed har slanket porteføljen og nu satser specifikt på transformatorstationer, teknikhuse og solcellemaster

Priess A/S er en traditionsrig virksomhed, der blev grundlagt i 1921 i Vinderup. Siden dengang har virksomheden tilpasset sig de skiftende markedsvilkår – og produceret en bred vifte af produkter til infrastruktur, forsyning, grønne løsninger, trafik mv. I dag beskæftiger Priess omkring 150 medarbejdere i Vinderup med særligt fokus på kundetilpassede ”Plug & Play”-teknikløsninger.

Ankomsten af den nye Konecranes F16-600C Liftace gaffeltruck afspejler det strategiske fokus på især de store færdigmonterede transformatorstationer og teknikhuse. Disse skal transporteres ud og ind ad de travle fabriksbygninger i Vinderup, når råhusene eksempelvis skal hærdes under åben himmel eller de færdigmonterede huse skal placeres på de ventende blokvogne og fragtes til forsyningsselskaber verden over.

- Vi fik behov for at forny vores truckflåde og erstatte nogle gamle truck. Med den nye Konecranes øger vi løftekapaciteten til 16 ton, sparer mindst 30% på brændstoffet og har fået en moderne gaffeltruck med kort venderadius, masser af udsyn, komfortpakke og ekstraudstyr som bakkamera, vægt i gaflerne og radiosystem. Det er vores truckførere rigtigt glade for, fortæller vedligeholdel-sesansvarlig Nicholas Andersen Scammell fra Priess.

Den nye Konecranes kan sideforskyde gaflerne, tårnet kan vippes og den relativt støjsvage truck kører desuden på slangefri dæk for at undgå punkteringer.

 

Vedligeholdelsesansvarlig Nicholas Andersen Scammell fra Priess A/S sætter stor pris på samarbejdet med N.C. Nielsen. Det har udmøntet sig i en Konecranes-løsning, som understøtter virksomhedens strategi om at udvikle og producere Plug & Play-teknikløsninger til blandt andet forsyningsselskaber.

Komforten inde i kabinen kan snildt måle sig med moderne personbiler, da der både findes affjedret sæde, aircondition, Bluetooth-radio, kopholder og godt med aflæggerplads til scanner, mobil og diverse arbejdspapirer til dagens opgaver.

- Konecranes er i særklasse i heavy duty-kategorien. Vi blev inviteret på besøg hos N.C. Nielsen i Balling for at prøve forskellige udgaver, og vores truckførere var helt solgt bagefter. Vi var ikke i tvivl om, at vi ville anskaffe os en Konecranes.

- Vi har samtidig fået en rigtig god serviceaftale, hvor N.C. Nielsen vedligeholder vores samlede maskinpark. Vi forventer at skulle optimere truckflåden endnu mere fremover på denne baggrund, fortæller vedligeholdelsesansvarlig Nicholas Andersen Scammell fra Priess.

Hos N.C. Nielsen glæder man sig over Konecranes-løsningen hos Priess, der er et resultat af en tæt dialog, en mangeårig historik mellem de to samarbejdspartnere og de nye teknologiske Konecranes-muligheder:

- Den leverede Konecranes F16-600C Liftace gaffeltruck repræsenterer en helt ny generation af højteknologiske heavy duty-maskiner. De er yderst fleksible, driftssikre og komfortable – og kan løbende levere et stort datamateriale til dokumentation både internt til vedligeholdelsen og eksternt til chaufførerne, der eksempelvis kan få oplyst den præcise vægt på godset, så der ikke bliver kørt med overlæs, fortæller salgschef for heavy duty maskiner Jørgen Peter Lund fra N.C. Nielsen.

-hawin

 

 

 

 

30/10 2019
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul