Robotlager er med til at sikre Kids-world endnu en e-handelspris

Robotlager er med til at sikre Kids-world endnu en e-handelspris

AutoStore-anlægget er en helt central komponent i familievirksomheden, Kids-worlds, stærke logistik-setup. Dermed spiller anlægget også en stor rolle i at Kids-world for nylig vandt prisen som årets e-handler i kategorien børn og familie ved PriceRunners Årets E-handler-prisuddeling

Kundeservice i topklasse har endnu engang skaffet Kids-world en fornem hæder. Webshoppen, der forhandler børnetøj, legetøj og en lang række andre produkter til børn, løb for nylig med prisen som den bedste e-handler i børn og familie-kategorien, da PriceRunner uddelte priserne for Årets E-handler 2023.

Her tog Kids-world prisen som årets e-handler i ´børn og familie´-kategorien foran Jollyroom og BabySam. Prisen hjemtog Kids-world blandt andet som følge af sin kundeservice, og her er virksomhedens AutoStore-robotlager fra Element Logic en helt central komponent.

Et af Danmarks største anlæg
Kids-worlds anlæg er med sine 65 robotter og 103.000 kasser et af Danmarks største AutoStore-anlæg, og de lynhurtige robotter er blandt andet med til at sikre, at Kids-world kan tilbyde gratis dag-til-dag-levering på sine varer.

Samtidig sørger anlægget, der kan håndtere over 26.000 ordrer i døgnet, for at skabe et godt arbejdsmiljø på lageret, idet Kids-worlds medarbejdere slipper for tunge løft og ensidigt gentagende arbejde.

- Vores AutoStore-anlæg har ikke alene styrket vores lagerstyring, men det har også betydet, at vi kan fastholde vores ambitioner om hurtige leveringer og gode kundeservice, selvom vi vokser og etablerer os på flere markeder. Det har i mange tilfælde betydet, at vi kan tilbyde dag til dag-levering til vores kunder i Danmark, siger ejer af Kids-world, Annette Nielsen og fortsætter: 

- Vi lever i en tid, hvor hastigheden på leveringerne er noget, som kunderne vægter højt. Så, at vi med AutoStore kan tilbyde netop det, betyder meget for vores vision om at yde en god service til vores kunder.

God aften for Element Logic
Hos Element Logic Danmark vækker Kids-worlds pris naturligvis begejstring hos administrerende direktør Nikolaj Bjørn Eriksen.

- Det giver sig selv, at vi altid er glade, når det går vores kunder godt. Vi har et rigtigt godt samarbejde med Kids-world, og fra vores side er det meget spændende at opleve, hvordan et AutoStore-anlæg kan anvendes til ikke bare at styrke bundlinjen, men hvor robotter med et dygtigt personale også kan bidrage til kundeoplevelsen, siger Nikolaj Bjørn Eriksen.

Som et ekstra kuriosum har Element Logic også leveret et robotlager til en anden af vinderne i Årets E-handler. Proshop hjemtog således prisen som årets E-handler i kategorien ’gaming og underholdning’.

-hawin

 

17/5 2023
  • Opdag fejlene, før de stopper lageret

    Opdag fejlene, før de stopper lageret

    truck ›Körber Supply Chain lancerer en ny AI- og visionbaseret serviceapp, der gør det muligt at udføre forebyggende vedligehold baseret på realtidsdata
  • Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    truck ›Leverandøren af materiel til varehåndtering, Beumer Group bliver hoved- og trøjesponsor for den tyske traditionsfodboldklub, Schalke 04 der netop er rykket op i Bundesligaen
  • Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    truck ›Hybrid- og eldrevne lifte og minikraner fylder mere end nogensinde før, når Dansk Liftmesse 2026 slår dørene op i Odense den 21.–22. maj
  • Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    truck ›Odense Havn bliver ramme om begge begivenheder med godt en uges mellemrum – Scantruck kommer med både saxlifte, bomlifte, mastlifte og spiderlifte
  • Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    truck ›N.C. Nielsen udvider programmet i Linde 1251-serien med den nye Linde Ei14–Ei20 – en elektrisk modvægtstruck til virksomheder, der ønsker høj manøvredygtighed, god førerkomfort og enkel energihåndtering i den daglige interne transport
  • Lexit Group overtager NPT A/S

    Lexit Group overtager NPT A/S

    truck ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Manitou Group udpeger ny CEO

    Manitou Group udpeger ny CEO

    truck ›Sylvain Blaise overtager til juni topposten i koncernen, som også ændrer på posterne i bestyrelsen - bl.a. som følge af to dødsfald blandt medlemmerne for få uger siden
  • Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    truck ›Clark Europe har indviet sin nye ”West branch” i Duisburg, som er et vigtigt skridt i udvidelsen af sit direkte salg