Robotten og truckene deles om arbejdet

Robotten og truckene deles om arbejdet

Omskiftelighed var hovedkravet, da finske Stera Technologies ville øge automatiseringen. Og det klarer MiR500-robotten, som flytter op til 10 forskellige størrelser paller og bure

Stera  tilbyder ordreproduktionsservices til en lang række industrier. Virksomhedens fabrik i Turku i Finland er i gang døgnet rundt og har i de seneste år gennemført et automatiseringsprojekt for at øge produktiviteten og holde sig konkurrencedygtig.

På to år er  antallet af industrirobotter i produktionen øget fra 13 til 26, men medarbejderne oplevede udfordringer med at få leveret materialer rettidigt fra lageret til produktionscellerne, fordi truckførerne ikke kunne følge med behovet. For at undgå nedetider i produktionen har Stera taget en autonom mobil MiR500-robot i brug til at levere komponenter fra lageret til produktionen og færdige varer tilbage til lageret.

Omgivelser ændrer sig ofte
Stera Technologies speciale er skræddersyet ordreproduktion inden for mekanik, elektronik, lednings- og kabelsæt og værktøjsfremstilling. Derfor producerer virksomheden på ordrer og skal kunne tilpasse sig efter dynamiske arbejdsomgivelser, hvor behovene og mulighederne hurtigt ændrer sig.

Af samme grund justerer og ændrer virksomheden meget ofte sin produktion og optimerer arbejdsgangene afhængigt af kundernes behov. Da Stera begyndte at overveje at automatisere dele af den interne logistik, var det derfor vigtigt, at løsningen kunne passe ind i omgivelser, der ændrer sig mange gange i løbet af et år.

- Produktionsprocessen er ændret en hel del, og vi har valgt denne MiR-robot til at understøtte det omskiftelige miljø. Da vi tog MiR-systemet i brug, var vi ikke nødt til at ændre processerne. Det ville have været nødvendigt med andre systemer, f.eks. traditionelle AGV'er. MiR tilpassede sig bare efter vores processer, siger Jari Isotalo, Business Director hos Stera Turku.

Øget produktivitet og flere job
Når en virksomhed starter et automatiseringsprojekt, som Stera har gjort, kan medarbejderne blive bekymret for, om deres job er i fare. Men Stera har vist, at indførelsen af MiR500 sammen med de andre robotter faktisk har skabt job.

- Vores medarbejdere har selvfølgelig været bekymret for deres arbejde på fabrikken, men vi har formået at finde flere opgaver til dem, og det er faktisk lykkedes at øge antallet af medarbejdere over de sidste tre år, hvor vi har automatiseret mange processer, siger Jari Isotalo.

Hos Stera anvendes MiR500 til at transportere komponenter fra lageret til produktionen og færdige varer fra produktionen til lageret. Den afhenter paller eller bure på skræddersyede pallereoler. Robotten samarbejder med truckene på lageret.

Hvor robotten er i stand til at hente og levere paller i en bestemt højde fra individuelt tilpassede reoler, fokuserer truckene på at hente paller fra højere pallereoler, så arbejdet deles op, og truckførerne kan fokusere på de mere komplekse opgaver. Dette samarbejde optimerer arbejdsgangene.

- Robotten har ikke helt afløst vores gaffeltruck, men den understøtter gaffeltruckførerne, så de får hjælp, når vi har en masse trafik fra lagerfaciliteterne, siger Jari Isotalo.

Brugen af den mobile robot gør det muligt for Stera at undgå nedetider i produktionen.

- Det har øget vores produktivitet og hjulpet os til at holde vores operationelle niveau tættere på 100 %, fordi den menneskelige faktor, der ville forhindre dette, er væk, siger Isotalo.

Altid opgaver til robotten
MiR-robotternes tilpasningsevne er også afgørende for brugen af MiR500. Robotten benyttes sammen med MiR500 EU Pallet Lifts fra MiR og kan hente, transportere og levere paller til pallestationer automatisk.

Disse typer pallelifte fra MiR fremstilles primært til at flytte europaller, der måler 800 x 1200 mm. Men Stera anvender en bred vifte af paller og ændrede derfor palleliftene en smule og lavede tilpassede pallereoler, og nu kan robotten flytte op til ti forskellige typer af paller og bure.

Robotten flytter nu f.eks. dobbelte europaller, bure på 1 x 1 meter og bure med en højde på op til to meter.

- Det var let for os at lave disse ændringer, og MiR-systemet er let at tilpasse individuelt. Med en robot, der kan transportere alle disse mange palletyper, har vi altid opgaver til den, siger Santeri Grundström, Development Manager hos Stera.

- Robotten udfører cirka 30 transportopgaver om dagen i øjeblikket, men vi mangler stadig at aktivere et par ekstra stationer til den, og den vil snart udføre mindst 60 opgaver om dagen. Robotten har ikke brug for pauser, og vi kan også bruge den om natten, så potentialet er meget stort, siger Santeri Grundström..Stera-fabrikken arbejder 24/7, og om aftenen og natten er der kun én truckfører, hvilket betyder, at der var endnu mere nedetid om natten, inden den mobile robot blev indført.

Sikkerhed var afgørende
MiR500 har en nyttelast på 500 kg, hvilket var en af hovedårsagerne til, at Stera valgte netop denne robot. Men med en nyttelast på 500 kg og en tung robot, der kører autonomt blandt folk, er robottens sikkerhedssystem afgørende for en succesfuld indførsel.

- Vi var selvfølgelig ude efter et sikkert system, der kunne arbejde sammen med truckførerne og andre medarbejdere, så vi ikke skulle afsætte særskilt plads til den mobile robot, siger Jari Isotalo. Og MiR500 har vist sig at være helt sikker.

- Når MiR-robotten møder en forhindring, standser den simpelthen eller forsøger at navigere udenom, siger Santeri Grundström.

For Stera var det også vigtigt, at det var nemt indledningsvis at kortlægge og programmere robotten, og nu kan medarbejderne se fordelene ved den nemme og intuitive måde, robotten styres på.

- Der er et meget brugervenligt interface til MiR-robotterne, siger Santeri Grundström, og uddyber:

- Når vores robotoperatører har brug for komponenter, trykker de bare på en knap, og så bringer MiR alle komponenterne og anbringer dem på komponenthylden. Og brugervenligheden har givet en gnidningsfri integration af robotten, der anvendes til mindst 30 transportopgaver om dagen.

Flere robotter på vej
Efter automatiseringsprojektet startede, har Stera øget sin omsætning markant hvert år, og brugen af MiR500 er et eksempel på en succesfuld implementering, der hjælper virksomheden med at nå sine mål. Indførslen af MiR500 på Steras anlæg i Turku har været så succesfuld, at det er blevet et pilotprojekt for andre fabrikker.

- I øjeblikket anvender vi ikke MiR-robotter på andre lokationer. Nu hvor vi har gode erfaringer her i Turku, er det planen at implementere systemet på andre Stera-fabrikker,siger Isotalo.

Om Stera Technologies
Stera Technologies er en international ordreproduktionsvirksomhed inden for mekanik og elektronik. Stera har mere end 800 ansatte på sine seks fabrikker i Finland og Estland. Virksomhedens egne produkter inkluderer Stera-kabinetter, SteraLux-LED-belysningssystemer og trådløse SteraSmart-systemer til fabriksovervågning.

-lipe

 

8/1 2020
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul