Scantruck gør klar til jubilæums-ScanMekScanMek har udviklet sig til et sandt tilløbsstykke. Masser af gæster, der kigger på masser af maskiner.

Scantruck gør klar til jubilæums-ScanMek

2018-udgaven bliver nummer 10 i rækken af Scantrucks egne maskinmesser

Internationalt rod i finanserne og nationalt rod i landbrugsmesserne fik i 2009 Scantruck til at sige ”Så kan vi selv”. Det har maskinfirmaet med hovedafdeling i Skive og en stor østdansk afdeling i Ringsted så gjort siden. Når portene slås op for ScanMek 2018 fredag den 19. og lørdag den 20. januar, er det tiende gang, der holdes ScanMek.

- Vi trodsede finanskrisen og en flytning af Agromek til november, da vi i 2009 besluttede at møde landmænd og entreprenører på vores egen udstilling. Det viste sig mildt sagt at være en bæredygtig idé. Siden har vi haft ScanMek fast i kalenderen hvert år i slutningen af januar. Det samme har de rigtig mange maskininteresserede, som vi gerne vil se til arrangementet”, siger salgschef Claus Bjerregaard hos Scantruck.

”ScanMek er vokset i både omfang, besøgstal og det antal maskiner, der er blevet tradition for, at der gives håndslag på under messen. Men det grundlæggende koncept er det samme. Vi vil gerne præsentere både nuværende og kommende kunder for de nyeste maskiner fra vore mange agenturer. Og samtidig skabe et mødested for fagfolk, uanset om de kommer fra landbruget, bygge- og anlægsbranchen eller industrien, siger Claus Bjerregaard.

Masser af maskiner

Scantruck er importør og forhandler af en række af de mest markante maskinmærker. Komatsu byder på hele sortimentet af entreprenørmaskiner. Manitou er i front på verdensplan, når det gælder teleskoplæssere, truck og lifte.

Weycor og Mustang er to af de helt store mærker blandt de små læssemaskiner. Også irske McCloskey, som producerer knuse- og sortereanlæg, vil markere sig tydeligt på ScanMek.

Scantrucks nyeste agentur, de tyske lifte fra PB Platforms, fik debut i fjor og er naturligvis med på ScanMek igen.

- Foruden de nye maskiner med mange nye modeller, har vi et overflødighedshorn af brugte maskiner klar i Skandinaviens største brugtcenter. Vi véd af erfaring, at rigtig mange af ScenMek-gæsterne sætter kursen mod den store hal med flere hundrede topklargjorte maskiner, fortæller Claus Bjerregaard.

Tilbehør og pølsemand

Foruden egne produkter, lader Scantruck også en række underleverandører komme til med deres forskellige udstyr og tilbehør til maskinerne.

Helt afgørende elementer i de foregående ni gange ScanMek er naturligvis også med i 2018-jubilæumsudgaven: Noget godt til ganen og maven. Der er tradition for, at pølsemanden kører i stilling med sin pølsevogn i en af hallerne. Lige så traditionelt rigges et telt til med servering af varm suppe ved brugtcentret.

-hawin

 

13/12 2017
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul