Scape opsøger nye i muligheder Kina

Scape opsøger nye i muligheder Kina

Direktør Søren Bøving-Andersen er netop nu i Kina inviteret af Udenrigsministeriets Innovation Center Denmark i Shanghai og Invest in Denmark. Et af højdepunkterne er en kæmpe industrimesse

Scape Technologies A/S er allerede etableret i Kina gennem Scape China i Shenzhen, som har solgt de første bin-picking løsninger til store firmaer som for eksempel Honda, men det er slet ikke nok for det ambitiøse firma fra Fyn, der ser et stort potentiale i det kinesiske marked.

- På denne tur vil vi både besøge Kinas førende robotudviklingsområder Beijing, Shanghai og Guangzhou for at afsøge nye muligheder, siger Søren Bøving-Andersen.

Turen, der varer en hel uge, bringer deltagerne på besøg hos udvalgte firmaer, der bliver holdt forskellige relevante seminarer, og der vil være tid til at netværke og på den måde skabe nye forbindelser for det odenseanske bin-picking firma.

- Kina rummer et stort potentiale for Scape, og vi vil derfor udnytte enhver mulighed for at afdække nye muligheder og sammen med Scape China finde nye lovende forretningsområder eller salgspartnere i hele landet, fortæller Søren Bøving-Andersen.

En af de største messer i Kina
Et højdepunkt under opholdet i Kina bliver et besøg på China International Industry Fair (CIIF), der er en af de største messer i Kina. Messen foregår i Shanghai fra den 17. til den 21. september, og det forventes, at 170.000 besøgende vil komme for at besøge de over 2.600 udstillere på den store industrimesse.

Innovationscenter Danmark i Shanghai og Invest i Danmarks formål er, at hjælpe danske robot- og automatiseringsfirmaer med at udforske forretningsmuligheder i Kina. Målet med programmet er, at hjælpe de danske deltagende virksomheder med at komme i kontakt med det kinesiske marked og investeringer ved at møde kinesiske robot- og automatiseringsrelaterede investorer, virksomheder, brancheorganisationer og regeringsrepræsentanter, og man har altså set det store potentiale i Scape Technologies A/S, og har derfor inviteret firmaet til Kina.

Om Scape Technologies
Scape Technologies er en f dansk robotteknologisk virksomhed, der har udviklet en unik bin-picking løsning - SCAPE Bin-Picker - som sælges til produktionsvirksomheder - primært i bilindustrien.

Selskabet udvikler og leverer en avanceret robotic random bin-picking løsning, der integrerer gribeenheder, sensorer, kameraer og egenudviklet software til hurtig, driftssikker og præcisopsamling, kontrol og placering af delkomponenter og emner, der leveres ustruktureret i kasser - deraf begrebet bin-picking.

SCAPE-navnet er en forkortelse af ' Smart Classifier and Pose Estimation', som anvendes i Selskabets avancerede bin-picking løsning.

Selskabets løsning er målrettet automatiseringsmarkedet inden for en række forskellige industrier og anvendelsesområder, hvor emner skal opsamles fra paller inden den næste proces, såsom samling af halvfabrikata, emnelevering til maskiner, kvalitetskontrol og pakning.

Den samlede løsning består af en egenudviklet softwarepakke 'SCAPE Bin-Picking Software Suite,' specialdesignede robotgribere, scannere og kamerasystemer, der kan anvendes på seks-aksede standard industrirobotter samt en række tilhørende services og konsulentydelser.Selskabets kunder omfatter en lang række større og kendte internationale produktionsvirksomheder.

-lipe

17/9 2019
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul