Scape Technologies og Cobots Sweden AB etablerer nyt partnerskab

Scape Technologies og Cobots Sweden AB etablerer nyt partnerskab

Scape Technologies har indgået et nyt partnerskab med Cobots Sweden AB, også kendt som 'Cobots - The One Stop Shop for Collaborative Applications'. Som en del af det udvidede samarbejde har Cobots afgivet en ordre på en Scape Mini-Picker løsning

Cobots specialiserer sig i salg og distribution af kollaborative robotter samt relateret tilbehør.

Med en solid baggrund i integrering og automatisering med kollaborative robotter, tilbyder Cobots service og rådgivning til virksomheder, der ønsker at optimere deres anvendelse og udnyttelse af kollaborative robotter.

Med hovedkvarter i Örebro dækker virksomhedens aktiviteter hele Sverige.

- Vi er glade for at byde Cobots Sweden AB velkommen blandt vores samarbejdspartnere. Med Cobots har vi fundet en strategisk samarbejdspartner, der vil hjælpe os med at styrke vores position på det svenske marked og betjene en bredere vifte af kunder.

- Vi forventer et frugtbart partnerskab, der vil give både Scape Technologies og Cobots mulighed for effektivt at imødekomme kravene i den voksende procesautomatiseringssektor.

- Cobots' kernekompetencer i integration af løsninger og automatisering med kollaborative robotter harmonerer med SCAPE Bin-Picking løsninger, især de brugervenlige og intuitive SCAPE Mini-Picker og SCAPE Easy-Picker løsninger.

- Disse løsninger giver mulighed for effektivt og omkostningseffektivt at udføre opgaver, der tidligere var udfordrende at automatisere, siger John Espensen, Marketing & SME Channel Manager hos Scape Technologies.

Det er Nicklas Jermestam, CEO hos Cobots Sweden AB helt på linje med. I en uddybende kommentar hedder det om det nye samarbejde:  

- Vi ser ivrigt frem til den yderligere udvikling af vores partnerskab med Scape Technologies og muligheden for at tilbyde vores kunder SCAPE Bin-Picking teknologi.

- Set fra vores perspektiv repræsenterer Scapes fleksible, pålidelige og modulære Bin-Picking løsninger fremtiden inden for automatiseret materialehåndtering.

Cobots køber SCAPE Mini-Picker løsning
I forbindelse med partnerskabet har Cobots købt en SCAPE Mini-Picker løsning, der indeholder kombinationen af høj pålidelighed og robusthed fra SCAPE high-end Bin-Picking løsninger og den simple intuitive brugervenlighed fra SCAPE Easy-Picker løsningen.

Alle SCAPE Bin-Picking løsninger anvender den same software-suite, hvilket gør det let at opgrade den modulære Bin-Picking løsning til nye behov i en automationsløsning.

SCAPE Mini-Pickeren har integreret to forskellige gribere, som kan anvendes i samme applikation,  hvilket muliggør en stabil og effektiv håndtering af komponenter.

I adskillige bin-picking scenarier, især dem der kræver præcis levering af dele, er inkluderingen af to gribere uundværlig.    

De intuitive og brugervenlige løsninger, SCAPE Mini-Picker og SCAPE Easy-Picker, har opnået certificering under Universal Robots' UR+ standard.

Denne anerkendelse sikrer, at SCAPE løsningerne problemfrit kan integreres med UR Cobots. Dette giver både nytilkomne og eksperter mulighed for effektivt at realisere deres mål om at implementere automatiseringsløsninger hurtigere.

-hawin

Om Scape Technologies

Scape Technologies, der blev grundlagt i 2004, er en specialiseret robotvirksomhed, der har udviklet en unik løsning til Bin-Picking, Scape Bin-Picker.

SCAPE Bin-Picker-systemerne sælges i samarbejde med systemintegratorer, som er ansvarlige for opbygning og indkøring af systemerne i kundernes produktionsapparat. I forbindelse med indkøringen af Bin-Picker-systemerne tilbyder virksomheden en række betalte tjenester, som sikrer SCAPE-systemets høje kvalitet og driftssikkerhed. Scape Technologies har kunder i hele Europa og Kina.

Virksomhedens produktportefølje er under hastig udvidelse, og senest har virksomheden introduceret SCAPE Package-Picker, som imødekommer det voksende behov for robot-automatisering af pakkeudskillelse i distributionscentre.

Scape Technologies tilbyder en komplet løsning med fuldt integrerede komponenter og softwaremoduler, som tilsammen skaber en sammenhængende og effektiv løsning, der kan forbindes direkte med de førende seksakse-robotmærker, der anvendes i industrien - såsom Kuka, ABB, Kawasaki, Universal Robots og mange flere.

Navnet SCAPE er forkortelsen for "Smart Classifier and Pose Estimation".

6/9 2023
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul