Sikker intern transportAfspærringsværn leveres i moduler med hver sin egenskab. Alle værn opbygges ud fra de aktuelle risici i det område, hvor det skal monteres

Sikker intern transport

Adskillelse af kørende og gående trafik på arbejdspladsen er et must. ECK har løsningen, der kan forebygge arbejdsulykker i forbindelse med intern transport

Mange danske industrivirksomheder har uhensigtsmæssige færdelsveje, for såvel gående som kørende trafik. Dårlig infrastruktur er direkte medvirkende til en forøget risiko for arbejdsulykker.

Derfor handler det for virksomhederne om at få overblik over den interne færdsel, for herefter at kunne indrette sikre trafikveje til kørende og gående trafikanter, indendørs såvel som udendørs.

Der sker intet mindre end 3200 årlige arbejdsulykker i forbindelse med intern transport, ofte med alvorlige menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge. Der kan være mange årsager til disse ulykker, men fælles for dem er, at mange af ulykkerne kunne helt være undgået, hvis virksomheden havde haft fokus på afviklingen af intern færdsel og transport.

Dårlig planlægning skyld i ulykker

Arbejdstilsynet har fokus på emnet ’arbejdsulykker’, herunder ’ulykker ved færdsel på virksomheden’, i bestræbelse på at forebygge disse ofte alvorlige arbejdsulykker. Mange virksomheder får ofte et eller flere påbud omkring netop den interne færdsel efter et AT besøg.

- Mange arbejdsulykker sker som følge af dårlig planlagt og tilrettelagt intern transport, og især manglende adskillelse mellem gående og kørende transport er årsag til påkørsler og personskader, udtaler Martin Bonnor fra firmaet Ejnar C. Kjeldsen A/S (ECK), som beskæftiger sig med sikkerhed i industrien.

Kørende og gående

Martin Bonnor definerer intern transport som al færdsel, der foregår på en virksomheds område, gående og kørende.

Risikoen for påkørsler er størst, når den gående og den kørende trafik bevæger sig rundt mellem hinanden i de samme områder på en virksomhed.

Ifølge Martin Bonnor opstår der alt for tit nærved ulykker, farlige situationer og/eller direkte arbejdsulykker, når gående og kørende trafik ikke er adskilt, veje ikke er tydeligt markeret eller dårligt vedligeholdt, når der er nedsat belysning, hurtig og usikker kørsel samt utilstrækkelig instruktion af medarbejderne – alt sammen forhold, som der forholdsvist nemt kan gøres noget ved.

Specialist i rådgivning

ECK har specialiseret sig i rådgivning og levering af holdbare løsninger, der opfylder den gældende lovgivning omkring sikkerhed på arbejdspladsen, uden at det bliver økonomisk uoverskueligt for den enkelte virksomhed. Løsningerne findes ofte ved en kombination af gulvopmærkning, afspærringsværn og tydelig skiltning.

Såvel afspærringsværn som gulvopmærkning signalerer stærkt og tydeligt, hvor den gående og den kørende trafik må og ikke må færdes. Men det kan ikke undgås, at der alligevel er områder, hvor sikkerhedsskiltning er nødvendig eller påkrævet i indsatsen for at forebygge påkørsler. 

Når der kommer fokus på, at arbejdssikkerhed skal være en integreret del af hverdagens rutiner, vil mange virksomheder opleve ikke alene færre ulykker, men også forøget produktivitet og arbejdsglæde blandt medarbejderne.

- Ledelse og medarbejdere på en virksomhed har et fælles ansvar for, at de gældende regler for intern kørsel overholdes og efterleves i hverdagen, så alle kan færdes trygt og sikkert rundt på deres arbejdsplads, siger Martin Bonnor.

-hawin

 

 

10/12 2018
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul