Skalerbar automatisering og intelligente energisystemer

Skalerbar automatisering og intelligente energisystemer

Udviklingen inden for automatisering og energioptimering er i fokus på Stills stand på LogiMAT fra den 19. til den 21. marts i Stuttgart

Efterspørgslen på standardiserede, skalerbare og hurtigt realiserbare automatiseringsløsninger inden for intralogistik vokser konstant.

Det resulterer det i et meget differentieret marked, mener man hos Still. Derfor har intralogistikeksperten allerede for flere år siden satset på at optimere og tilpasse sin automatiseringsportefølje til markedets krav.

Ud over fuldt integrerede automatiseringsløsninger til komplekse krav tilbyder Still nu også standardiserede, omkostningseffektive og hurtigt tilgængelige entry-level-produkter med et særligt enkelt idriftsættelsesværktøj.

Still viser produkterne i hal 10 på standene B40 og B41.

Det er også her man kan stifte nærmere bekendtskab med intralogistikspecialistens innovative energisystemer til bæredygtig intralogistik.

Still præsenterer eksempelvis sit eget nye 24 volt brændselscellesystem til lagertrucks, som har været i produktion på fabrikken i Hamborg siden slutningen af 2023.

Still iGo automationsløsninger
Still viser også systemløsningen iGo, der gør det muligt at integrere materiel til varehåndtering og logistikprocesser på skalerbar vis fra individuelle køretøjer til hele flåder.

Et live-scenarie demonstrerer hvordan flere førerløse transportsystemer med høj kompleksitet arbejder sammen i perfekt synkronisering.

I et andet viser Still sin nye entry-level-løsning iGo easy til automatisering af individuelle logistikprocesser. Løsningen går live på messen ved hjælp af EXV iGo high lift palletrucken.

De besøgende på standen kan selv konfigurere trucken, dens rute og vigtige driftsparametre. Det giver en indsigt i værktøjet og den intuitive brugergrænseflade.

Lagertrucks med brændselscellesystem
Fremtidens energisystemer er et stort tema i intralogistikindustrien. Sammen med lithium-ion-teknologien anser Still brintteknologien for at være et af fremtidens mest relevante energisystemer.

Kraftfuld, effektiv, emissionsfri - og mindre miljøbelastende varehåndtering end med truck drevet af fossile brændstoffer er resultatet, når først tilgængeligheden af "grøn" brint er garanteret.

Ifølge Stills eksperter er brædselscelleteknologien en vigtig søjle i energiomstillingen. Opfattelsen er, at den vil dominere intralogistikken i fremtiden som en del af en blandet portefølje med lithium-ion-batterier.

- Så snart der er nok grøn brint til rådighed, er vi overbeviste om at efterspørgslen på brintdrevne truck, som allerede vokser støt, vil stige endnu mere, forklarer Jan-Christoph Sachse, Senior Director Marketing & Brand Communications hos Still.

Still blev for nylig den første producent i Europa, der lancerede sit eget 24 volt brændselscellesystem - fremstillet og installeret i Still-truck på fabrikken i Hamborg.

På Stills LogiMAT-stand kan de besøgende høre mere om den aktuelle portefølje af brintdrevne truck og opleve både maskinerne og tankningssystemet live.

Prisvindende styrestang og smart rekruttering
Producenten viser også den nye Still EXV 10-16C højtløftende truck. Den er blandt andet forsynet med den intelligente, IFOY-prisbelønnede styrestang. Den kan betjenes intuitivt af både venstre- og højrehåndede.

Takket være displayet, der er integreret i styrehovedet, kan føreren hele tiden holde øje med alle relevante truckdata, f.eks. batteriets opladningsniveau, driftstimer eller det aktuelle køreprogram.

Det prisbelønnede styretøjskoncept har vist sig at være så vellykket, at det er blevet udvidet til andre lagertrucks i Still Excellence Line.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft og konkurrencen om morgendagens innovative kræfter påvirker også intralogistikken. Derfor bruger Stills HR-strateger også messen til innovativ personalemarkedsføring og rekruttering.

- Ud over vores produkt- og teknologieksperter vil vores HR-team også være til stede på messen. På vores stand vil potentielle ansøgere få et indblik i vores køretøjs- og løsningsportefølje.

-De vil også få et første indtryk af vores virksomhedsfilosofi og -ånd og få mulighed for at tale med kolleger. Vi ser frem til at møde mange nye ansigter og udveksle ideer, siger Jan-Christoph Sachse.

-hawin

LogiMAT finder sted i Stuttgarts messecenter fra den Still viser sine løsninger i hal 10 på standene B40 og B41.

 

5/2 2024
  • Opdag fejlene, før de stopper lageret

    Opdag fejlene, før de stopper lageret

    truck ›Körber Supply Chain lancerer en ny AI- og visionbaseret serviceapp, der gør det muligt at udføre forebyggende vedligehold baseret på realtidsdata
  • Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    truck ›Leverandøren af materiel til varehåndtering, Beumer Group bliver hoved- og trøjesponsor for den tyske traditionsfodboldklub, Schalke 04 der netop er rykket op i Bundesligaen
  • Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    truck ›Hybrid- og eldrevne lifte og minikraner fylder mere end nogensinde før, når Dansk Liftmesse 2026 slår dørene op i Odense den 21.–22. maj
  • Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    truck ›Odense Havn bliver ramme om begge begivenheder med godt en uges mellemrum – Scantruck kommer med både saxlifte, bomlifte, mastlifte og spiderlifte
  • Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    truck ›N.C. Nielsen udvider programmet i Linde 1251-serien med den nye Linde Ei14–Ei20 – en elektrisk modvægtstruck til virksomheder, der ønsker høj manøvredygtighed, god førerkomfort og enkel energihåndtering i den daglige interne transport
  • Lexit Group overtager NPT A/S

    Lexit Group overtager NPT A/S

    truck ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Manitou Group udpeger ny CEO

    Manitou Group udpeger ny CEO

    truck ›Sylvain Blaise overtager til juni topposten i koncernen, som også ændrer på posterne i bestyrelsen - bl.a. som følge af to dødsfald blandt medlemmerne for få uger siden
  • Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    truck ›Clark Europe har indviet sin nye ”West branch” i Duisburg, som er et vigtigt skridt i udvidelsen af sit direkte salg