Stor ordre til Dansk Materiel Service i Hobro

Stor ordre til Dansk Materiel Service i Hobro

Dansk Materiel Service A/S, som importerer og forhandler Hyundai gaffeltruck i Danmark, har netop leveret de sidste af i alt 13 gaffeltruck til Scandi Byg i Løgstør

Scandi Bygs speciale er industrialiseret modulbyggeri af især flerboliger, kontorer samt forsknings- og laboratoriefaciliteter.

Scandi Byg beskæftiger godt 200 medarbejdere fordelt på tre produktionslinjer, byggepladser og administration og gaffeltruck spiller en stor rolle i håndteringen af materialer og elementer.

Scandi Bygs indkøbschef, Per Mollerup, har stået for det omfattende projekt med løbende at optimere truckflåden.

En af hans udfordringer var, at truckparken efterhånden havde en høj alder og dermed var omkostningerne til truckflåden blevet store.

Samtidig voksede behovet for flere trucks, så Scandi Byg havde løbende lejet ekstra materiel ind, hos Dansk Materiel Service. Det var derfor blevet tid til at træffe et valg om enten at fortsætte de eksisterende aftaler - eller i stedet udskifte alle trucks på én gang og dermed få en topmoderne flåde.

Med et komplet overblik over alle køretøjerne, inklusiv alle tekniske specifikationer, blev maskinerne sendt i udbud, fortæller Per Mollerup og han fortsætter:

- Vi fik forskellige tilbud fra udvalgte leverandører – men løsningen på Hyundai fra Dansk Materiel Service A/S skilte sig ud.

- Truckførerne har haft en stor indflydelse under afprøvningen, fordi vi også ville forbedre deres arbejdsmiljø og de har således bidraget væsentligt, til at udvælge maskinernes egenskaber og specifikationer, fortæller Per Mollerup.

Han fortsætter:

- Vores pladstrucks skal være bygget til at køre på ujævnt terræn, både sommer og vinter og med Hyundais 5-tonner med kip-bar førerkabine, klimaanlæg, store hjul både for og bag, samt luksus luftsæde fandt vi en vinder.

De tidligere trucks passede ikke helt til Scandi Bygs bæredygtige byggemetode. Samtidig besluttede man, at man fremover ville forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne og helt undgå røg og forurening. Valget faldt derfor på en kombination af Hyundais nye serie af eltrucks og dieseltrucks med integreret partikelfilter og katalysator.

- Hele processen omkring beslutning og levering har været en positiv oplevelse og den gode sparring med Dansk Materiel Service, har sikret os en optimeret truckflåde.

- Vi besluttede at skifte til helt nye maskiner og valgte Hyundai fra Dansk Materiel Service, fordi de tilbød os en gennemtænkt og attraktiv pakkeløsning, som tilsvarende også havde den bedste totaløkonomi. Så med vores nye maskiner har Scandi Bygs produktion fået et løft, hvilket er meget tilfredsstillende, forklarer Per Mollerup.

-hawin

 

11/6 2015