Stykgodscentrets medbringertrucks holder aldrig stilleMedbringertrucken fra Manitou er uundværlig, når Stykgodscentret kører rundt til en lang række forskellige opgaver på tværs af Danmark.

Stykgodscentrets medbringertrucks holder aldrig stille

Gennem de seneste år har Stykgodscentret i Skive fået flere og flere opgaver for kunderne, hvor medbringertrucks spiller en afgørende rolle.

Der var en, der var to, der var tre, der var fire... på tur rundt i Danmark... Hos Stykgodscentret i Skive holder de fire Manitou medbringertrucks TMM25 meget sjældent stille.

De hænger bag på chaufførernes trailere rundt i Danmark, så det er nemmere og mere effektivt at levere varer til kunderne - især til landbruget, byggepladser og private.

Indenfor det seneste halve år har Stykgodscentret købt fire Manitou medbringertrucks fra Scantruck - to af dem har en løftehøjde på tre meter, mens de andre to har 60 centimeter mere.

- Vi bruger dem hele tiden. Hvis vi kommer ud på en byggeplads, kan vi nemt og hurtigt læsse varerne af.

- Det giver også vores kunder en frihed, fordi vi kan tilbyde at køre varen derhen, hvor de har behov.

- Vi kan for eksempel køre helt ind i laden med et læs foder til en landmand, fordi vi kan komme ind på smalle steder, og det gør en stor forskel, siger kran- og truckdisponent samt ansvarlig på området hos Stykgodscentret, Lars Pedersen.

Kran- og truckdisponent samt ansvarlig på området hos Stykgodscentret, Lars Pedersen, fortæller, at medbringertruckene, som virksomheden har fire af, nærmest aldrig holder stille.

Han understreger, at det også er en stor fordel, at medbringertrucken kan køre i ustabilt og blødt underlag.

Stor efterspørgsel
Gennem de seneste år har Stykgodscentret oplevet en stigende efterspørgsel fra kunderne på medbringertrucks.

Virksomheden har haft nogle i en årrække, men i efteråret og vinter er de blevet skiftet ud med fire helt nye Manitou TMM25 fra Scantruck.

- Vi oplever en stigende interesse for vores medbringertrucks. Kunderne kan se fordelen i, at vi har dem med ud, når vi leverer varer, og det betyder, at det er en god gevinst for alle parter.

- Det er meget attraktivt for os og vores kunder, at vi har den mulighed, fortæller Lars Pedersen.

Når valget er faldet på Scantruck handler det blandt andet om de gode produkter og service.

- Vi kører i hele Danmark med dag-til-dag-levering, og det er altafgørende for os, at vi har nogle stabile medbringertrucks.

- Hvis der skulle være nedbrud på én af dem, rykker Scantruck ud med det samme.

- Uheldene sker jo altid de mest mærkværdige steder, og der kan Scantruck hjælpe med det samme - både hurtigt og effektivt, og det er meget vigtigt for os, at vi har den gode service, siger Lars Pedersen og fortsætter:

- Scantruck har gode produkter. Vi oplever stor fleksibilitet og samtidig et værksted, som ligger tæt på. Bare det, at Scantruck kan løse vores udfordringer, gør, at samarbejdet er attraktivt for os.

- Desuden er både vi og Scantruck lokalt forankrerede i Skive. Vi har et godt og tæt samarbejde, som er til glæde og gavn for begge parter.

Manitous medbringertruck gør arbejdet for Stykgodscentret markant mere effektivt. Den kan komme ind på smalle steder, ligesom det er nemt for chaufførerne at læsse af hos kunderne.

Store vinduer til private kunder
Det er ikke kun til erhvervskunder, medbringertrucken gør en forskel. Også hos private. Den bliver blandt andet brugt til at levere vinduespartier til sommerhusområder og andre private mennesker.

Gennem årene er vinduer blevet både større og tungere, og det betyder, at en medbringertruck gør underværker i forhold til leveringen.

Indtil videre har Stykgodscentret fire medbringertrucks, men virksomheden følger efterspørgslen for dem hos kunderne, og når behovet vokser, bliver vognparken udvidet med flere.


FAKTA:

  • Stykgodscentret i Skive løser logistik- og transportopgaver inklusive vognmands- og fragtkørsel indenfor landbrug, byggebranchen, industrigods og fødevarer
  • Virksomheden har eksisteret siden 1991
  • Mikael Madsen ejer Stykgodscentret
  • De fire Manitou medbringertrucks TMM25 har hver en løftekapacitet på 2.500 kilo med en Kubota ST5-motor
2/5 2024
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul
  •  Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    truck ›Når lagerchef Klaus Witved den 1. juni går på pension efter mere end 20 år hos stålgrossisten Inox i Ry, sker det med en sidste investering i den interne logistik, som han har været med til at udvikle gennem to årtier
  • Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    truck ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    truck ›Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense