Technicon og Toyota indgår samarbejde   

Technicon og Toyota indgår samarbejde  

Ved at forene deres styrker i et tæt samarbejde vil Technicon og Toyota Material Handling Danmark tilbyde danske industrikunder endnu flere brugertilpassede og skalerbare løsninger inden for materialehåndtering

Toyota Material Handling Danmarks ekspertise i effektive materialehåndteringsløsninger skal sammen med Technicons teknologier og know-how inden for automation, robotteknologi og procesoptimering skabe nye effektive løsninger.

Det er løsninger, som ifølge Toyota Material Handling vil strømline effektiviteten og produktiviteten i industrivirksomheders interne vareflow.

Gennem tilpassede og skræddersyede løsninger imødekommer det nye samarbejde kundernes specifikke behov.

Dermed vil driften ikke blot optimeres, men også stille kunderne stærkere i en stadig mere kompleks og konkurrencepræget verden.

Adm. dir. i Toyota Material Handling Danmark, Troels Christensen forklarer, at det var oplagt for leverandøren af materialehåndteringsløsninger at indgå partnerskab med Technicon, der er leverandør af skalerbare automationsløsninger.

- Med samarbejdet får vi en unik mulighed for at tilbyde danske industrivirksomheder en endu stærkere portefølje af materialehåndterings- og automationsløsninger, siger Troels Christensen.

Toyota Material Handling fremstiller, forhandler og servicerer lager- og gaffeltruck, og har derudover specialiseret sig i reolløsninger, og automatiserede lager- og logistikløsninger.

Og producenten har på den baggrund etableret sig som partner for en bred vifte af industrier og virksomheder.

Adm. dir. i Toyota Material Handling Danmark, Troels Christensen.

- Vores ambition er at levere kvalitet i alt hvad vi gør. Med fokus på innovative løsninger kombineret med gode kundeoplevelser, ser vi frem til at styrke vores position yderligere via samarbejdet med Technicon, uddyber Troels Christensen.

Technicon har specialiseret sig i netop automation, robotteknologi, procesoptimering og softwareløsninger og tilbyder skræddersyede løsninger, der passer til specifikke industrielle krav.

Technicon fokuserer på at forbedre produktivitet, effektivitet, arbejdsmiljø og konkurrenceevne gennem innovative tilgange.

Med en stærk forpligtelse til at styrke kunder i for forskellige sektorer, kommer det blandt andet farmaceutiske virksomheder, aktører i fødevareindustrien, produktionsvirksomheder og flere andre til gode.

- Hos Technicon arbejder vi dedikeret på at være den foretrukne partner for virksomheder, der ønsker at modernisere og optimere deres drift, udtaler Casper Hansen, CEO hos Technicon.

Han fortsætter:

- Vores ekspertise og erfaring inden for teknologi og industrielle processer gør os til en stærk leverandør af skræddersyede løsninger, der sikrer vores kunders succes og vækst.

- Det samme kan man sige om Toyota Material Handling Danmark, og derfor er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at vores samarbejde vil bidrage til yderligere vækst og innovation hos endnu flere danske industrikunder.

 

4/4 2024
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul
  •  Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    truck ›Når lagerchef Klaus Witved den 1. juni går på pension efter mere end 20 år hos stålgrossisten Inox i Ry, sker det med en sidste investering i den interne logistik, som han har været med til at udvikle gennem to årtier
  • Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    truck ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    truck ›Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense