Terberg kører skinker hos Danish Crown

Terberg kører skinker hos Danish Crown

Det går stærkt hos Danish Crown-slagteriet i Sæby. En stadig strøm af svinekød skal sendes ud i verden og derfor har N.C. Nielsen leveret endnu en Terberg YT 222 terminaltraktor, der kan flytte løstrailere i det travle udlæsningsområde i slagterigården. Den nye Terberg YT 222 blev leveret på bare tre uger og danner nu par med en tilsvarende terminaltraktor med seks år på bagsmækken

Den fabriksnye Terberg YT 222 er tilpasset til håndteringsprocessen hos Danish Crown. N.C. Nielsen har ombygget terminaltraktoren med en lav sektion bagtil og en tilvirket bagskærm, der passer til slagteriets eget bukkesystem. Det betyder, at terminaltraktoren kan køre løstrailere til læsseramperne og lade dem stå selv og efter læsning køre trailerne videre til et nærliggende afhentningsområde.

Kombinationen af et enkelt bukkesystem og en tilhørende Terberg YT 222 terminaltraktor med nedsænket bagende er den ideelle løsning, når Danish Crown i Sæby flytter løstrailere i slagterigården.

Terminaltraktorerne hos Danish Crown betjener 15 læsseramper. Fra tidlig morgen til sen aften er de i fuld sving med at flytte trailere på fabriksarealet og på offentlig vej mellem afdelingerne.

Slagteriet i Sæby fremstiller dagligt 18.000 skinker, der køres direkte ud i de ventende køletrailere. Disse fragtes så videre til frysehuse i ind- og udland og mange trailere køres til containerterminalen i Aarhus til udskibning.

- Vi har gode erfaringer med vores Terberg terminaltraktorer. Vi fik den første terminaltraktor for seks år siden. Den har kørt upåklageligt og uden nedbrud i alle årene. Det var derfor nemt at vælge igen. Vi har haft en rigtig god dialog med N.C. Nielsen og på kun tre uger har værkstedet i Balling kunnet ombygge og levere den nye Terberg terminaltraktor. Det er ret imponerende, udtaler værkfører Ole Aaberg fra Danish Crown i Sæby.

De to Terberg terminaltraktorer hos Danish Crown betjenes på skift af fem erfarne chauffører, der tilmed også kører gaffeltruck på slagteriet. Som en del af processen var chaufførerne med på virksomhedsbesøg hos N.C. Nielsen i Balling for at teste den nye Terberg YT 222 terminaltraktor,

få tilpasset tekniske finesser og få demonstreret de nyeste funktioner i terminaltraktoren.

- Jeg vil gerne fremhæve det høje komfortniveau i en Terberg terminaltraktor. Med de mange timer bag rattet er det afgørende med et behageligt arbejdsmiljø inde i førerkabinen. Vores chauffører kan nyde godt af opvarmningen på forhånd, aircondition, det justérbare førersæde, de ergonomiske instrumenter, spejlene og det gode udsyn til alle sider. Til sammen gør den slags en forskel i en travl hverdag, pointerer værkfører Ole Aaberg fra Danish Crown. 

Værkfører Ole Aaberg fra Danish Crown i Sæby var ikke et sekund i tvivl om, at der skulle anskaffes endnu en Terberg terminaltraktor til det travle udlæsningsområde på slagteriet.

Hos N.C. Nielsen glæder man sig over at kunne hjælpe Danish Crown med en kundetilpasset løsning på relativt kort tid:

- Hos Danish Crown var de meget bevidste om, hvad de ville have. Teknisk set var opgaven veldefineret, da terminaltraktoren skulle passe meget præcist til det eksisterende bukkesystem hos slagteriet. Ved at sænke bagenden, vælge den rette dæktype og montere en særlig bagskærm kunne vi ramme den rigtige frihøjde for terminaltraktoren. Vi er glade for at have fundet frem til en optimal løsning, der bidrager til en fleksibel intern transport af løstrailere, fortæller salgschef Jørgen Peter Lund fra N.C. Nielsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

30/3 2020
  • Konecranes Flow Drive giver markante CO2-besparelser

    Konecranes Flow Drive giver markante CO2-besparelser

    truck ›Med to nye Konecranes reachstackere fra N.C. Nielsen har Taulov Kombiterminal for alvor skiftet spor i deres interne logistik
  • Guldmalet gaffeltruck samler 100.000 euro til Unicef

    Guldmalet gaffeltruck samler 100.000 euro til Unicef

    truck ›Combilift udloddede i slutningen af 2025 sin gaffeltruck nr. 100.000 i en konkurrence, hvor indtægter fra lodder og et tilskud fra gaffeltruckproducenten selv løb op i 100.000 euro til Unicefs globale børnehjælpsprogram
  • Hyster er tilbage i Danmark

    Hyster er tilbage i Danmark

    truck ›Tektra blev i sommeren 2025 udnævnt til officiel Hyster-forhandler. Hos Hyster ser man frem til samarbejdet, der skal styrke material handling-brandet i Danmark
  • Zoo sætter kløerne i elektriske gaffeltruck

    Zoo sætter kløerne i elektriske gaffeltruck

    truck ›Der er både søkøer og foder på gaflerne i Duisburg Zoo, som har et godt samarbejde med Clark. Fornylig afprøvede man en elektrisk gaffeltruck fra Crossover-serien
  • Lader op til flere el-lastbiler

    Lader op til flere el-lastbiler

    truck ›Dansk Retursystem udvider brugen af el-lastbiler til indsamling af pantede flasker og dåser. Det kræver udbygning af ladeinfrastrukturen. OK er på vej med flere ladestandere
  • Smidighed, ergonomi og hurtig opladning

    Smidighed, ergonomi og hurtig opladning

    truck ›Den nye B16-20-NT-serie er den første 3-hjulede gaffeltruck fra Bobcat, der udelukkende er baseret på den nyeste lithium-ion-teknologi
  • Stor rift om stande til Agromek 2026

    Stor rift om stande til Agromek 2026

    truck ›Med akkurat ét år til Agromek 2026 går salget af stande over al forventning, og Nordeuropas største landbrugsmesse tegner dermed igen til at blive en succes.
  • Terberg redefinerer Heavy Duty transport

    Terberg redefinerer Heavy Duty transport

    truck ›Terberg RT253EV er verdens første elektriske firehjulstrukne RoRo-terminaltraktor. Udviklet til de mest krævende opgaver i havne, til færger og tung industri repræsenterer maskinen næste skridt i den grønne omstilling