Ti Linde el-truck i et skovmandshugStraks på leveringsdagen var Linde E50 el-truckene i aktion hos Norlund A/S, hvor de skal bruges som effektive og myreflittige allround gaffeltruck hele året rundt.

Ti Linde el-truck i et skovmandshug

Savværket Norlund A/S har netop fået leveret ti fabriksnye Linde el-truck fra N.C. Nielsen. De nye Linde el-truck erstatter en række gamle energislugere og skal løfte Norlund A/S til næste niveau i virksomhedens løbende miljøoptimering. For et topmoderne savværk tænker naturligvis grønt, bæredygtigt og langsigtet

Miljøledelse har været et fast punkt på dagsordenen hos Norlund A/S siden 2015. Et savværk er en relativ energikrævende virksomhed, da både det industrielle savværk, de enorme tørrestuer, forarbejdningsanlæggene og den interne transport er en omkostningstung post på det samlede budget. Det var derfor oplagt at udskifte de gamle dieseltruck, der ofte stod i tomgang.

– Valget af Linde el-truck hænger tæt sammen med vores miljøledelse. Vi er en energikrævende virksomhed, der holder et vågent øje med energiforbruget og optimerer dette i hele produktions-forløbet. Vi har beregnet en årlig besparelse på et par hundrede tusinde kroner på denne konto.

Det tæller i det samlede regnskab, fortæller adm. direktør Jørgen Sølvsten Skriver fra Norlund A/S.

Sparer på energien

Anskaffelsen af de ti Linde el-truck passer perfekt ind i strategien hos Norlund A/S, hvor man også effektiviserer anlæg og tørrestuer m.m., eksempelvis med LED-belysning i produktionsbygningerne og med kortest mulige køreafstande. Samtidig er en pallefabrik i Tjele ved at blive flyttet til savværkets område i Rold Skov, der i øvrigt får al sin energi fra vindmøller.

– For os er en grøn profil et vigtigt konkurrenceparameter. Der er kommet ekstremt meget fokus på dette i de senere år og slutbrugerne efterspørger også i stigende træprodukter, der er certificeret på forskellig vis. Vi lever op til forventningerne og leverer bl.a. PEFC- og FSC-certificeret træ til vores mange aftagere, pointerer Jørgen Sølvsten Skriver.

Allround Linde el-truck

Med de nye Linde el-truck er maskinparken hos Norlund blevet strømlinet. Alle maskiner kan det samme og skal det samme. Hverdagens mange løft med vådt og tørt træ kræver pålidelige maskiner. Netop pålidelighed var et afgørende kriterium, da Norlund valgte Linde el-truck:

– Vi har tidligere erfaringer med N.C. Nielsen og Linde. Derfor var de med på shortlisten, da vi skulle vælge samarbejdspartner til vores fremtidige truckflåde. Vi har haft et rigtigt godt forløb med N.C. Nielsen, der beredvilligt har svaret på alle spørgsmål undervejs og fodret os med alle relevante informationer. Desuden har vi fået udstyret vores Linde el-truck med ekstra features, som vores truckførere er begejstrede for, fortæller Jørgen Sølvsten Skriver fra Norlund A/S.

Panserglas, puder og power

El-truckene til Norlund er bygget med tvillingedæk, så de kan komme omkring på et ujævnt terræn. De er forsynet med et ekstra trinbræt, kurv til strøer, et bakkamera til sikkerhed, panserglas og avanceret kørelys til de travle udendørsarealer. Inde i kabinen er truckføreren tilgodeset med høj komfort, forstærket stof i puderne og drejesæde, så føreren nemt kan stige ud og ind af el-trucken.

-hawin

28/5 2018
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul