Tungtvejende argumenter til varehåndteringen

Tungtvejende argumenter til varehåndteringen

Doosan er klar med den nye D70S-9-serie, som består af gaffeltruck til tunge løft. Seriens nyudviklede gaffeltruck er mere brændstofeffektive, har lavere emissioner og lavere driftsomkostninger i forhold til maskinerne i den eksisterende 9-serie

Producenten af robuste og højtydende gaffeltruck, Doosan, udvider sin kraftfulde nye 9-serie af Euro Stage V-kompatible gaffeltrucks. Det sker med lanceringen af de avancerede gaffeltruck til tunge løft i D70S-9 serien.

De robuste dieseldrevne gaffeltruck kombinerer brændstofeffektivitet, ydeevne, førerkomfort og sikkerhed. Maskinerne er udviklet og bygget til brug i krævende industrielle miljøer og fås i fire modeller i et kapacitetsområde fra 6,0 – 9,0 ton.

Større brændstofeffektivitet
Det er den nye brændstofeffektive DM03V(A) Stage V Doosan-byggede dieselmotor, der driver maskinerne i D70S-9-serien. DM03V(A) leveres i to størrelser 55,1Kw og 80,9Kw.

Motoren giver store fordele i form af meget lave emissioner og lave driftsomkostninger. Ifølge Doosan ligger brændstofbesparelserne på næsten en halv liter brændstof i timen, når man sammenligner med andre lignende modeller på markedet.

Den nye motor giver også et højt drejningsmoment selv ved lave omdrejninger, hvilket giver forbedret acceleration, køre- og ’klatre’-ydelse, som er ideelt i forbindelse med kørsel på ramper ved lastning og losning.

Doosans seneste motordesign er fuldt kompatibelt med Euro Stage V-reglerne og er udstyret med et dieselpartikelfilter (DPF). Ved normal drift sker regenerering af DPF automatisk under kørsel. Det øger oppetiden og sikrer en uafbrudt all-round ydeevne.

Øget udsyn fra førerkabinen
Multimoment-funktionen er en omkostningsbesparende standardfunktion, som gør det muligt for føreren at vælge den ydelse, der passer bedst til opgaven. ECO-mode minimerer brændstofforbruget og reducerer unødvendig acceleration.

High-mode øger effekten for at matche kravene til tunge opgaver, og Standard-mode opretholder output på niveauer, der passer til hverdagens opgaver.

Et nyt slankt kabinedesign giver 40 % øget udsyn, større komfort og forbedret ergonomi – hvilket giver føreren perfekte betingelser for sikker og effektiv betjening. Design ved hjælp af buede front-, top- og bagglaspaneler reducerer blinde vinkler i førerkabinen og give større udsyn hele vejen rundt. Den forbedrede lydisolering reducerer støjen til et niveau på 74db(A) og dæmper vibrationerne til et absolut minimum.

Ved at indføre positivt lufttryk i kabinen og installere to indvendige filtre er luftkvaliteten i førerhuset blevet forbedret. Det beskytter føreren mod de støvfyldte miljøer, og gør D70S-9 ideel til brug på blandt andet teglværker og støberier.

Derudover tilbyder varme-, ventilations- og aircondition-systemet (HVAC) fuldautomatisk temperaturstyring og kan nemt justeres i manuel tilstand.

Display giver godt overblik
Hvad ergonomien angår, sørger kabinelayoutet i D70S-9 for optimale betingelser for truckførerne. Et integreret 7" fuld LCD multifunktionelt display i øjenhøjde øger sammen med de synlige indikatorknapper og nem betjent fingerspidskontrol produktiviteten og øger sikkerheden.

Data om truckens status tjekker man på det multifunktionelle displaypanel, som også inkluderer et program til styring af vedligeholdelse, diagnostiske funktioner og PIN-kodesikkerhed.

Panelet kan også kobles til kameraer i bagenden og i front, hvorved man får bedre opsyn med omgivelserne og dermed forbedrer sikkerheden. Kameraløsningen skal man tilvælge som ekstraudstyr ligesom vægtindikatoren.

Doosans D70S-9-serie har en ny meget holdbar og forstærket styreaksel og er udstyret med en elektronisk styret 3-trins ZF-transmission, der giver føreren et jævnt gearskifte hver gang og præcisionskontrol ved håndtering af tung last.

Derudover er følsomheden af ’inching’-pedalen justerbar, hvilket sikrer nøjagtig håndtering af tung og skrøbelig last såsom glasflasker.

Doosan er kendt for sit forseglede, oliekølede skivebremsesystem. Systemet er inkluderet som standard og er praktisk talt vedligeholdelsesfrit.

Ifølge producenten holder det op til fem gange længere sammenlignet med konventionelle bremsesko. De forseglede enheder beskytter mod udefrakommende partikler såsom snavs, vand og grus.

Det sikrer høj bremseevne og øger dermed både sikkerheden og produktiviteten.

- Vi har store forventninger til den nye D70S-9 serie, ikke mindst på grund af den nye Doosan motortype. For os er der ingen tvivl om, at den vil sætte standarden for motorerne i 6 – 9 ton modellerne i årene fremover, uanset truckmærke, siger Bernt Jørgensen fra Doosan Danmark.

-hawin

 

Sikkerhed og vedligehold

Som afspejlet i mange af de designfunktioner, der allerede er skitseret, er sikkerheden det, der vejer tungest på tværs af hele Doosans nye 9-serie. Det afspejler sig i flere forskellige sikkerhedsfunktioner. 

Operatørregistreringssystem, objektdetektionssystem bagerst, automatisk tilt nivellering (ekstraudstyr): og blåt sikkerhedslys projektion.

Derudover er vedligeholdelse gjort let med forbedret tilgængelighed til motor- og serviceområderne – kabinen vipper automatisk tilbage og åbner 20 % mere end på den tidligere model. Transmissionsoliefilteret og trykkontrolporten er placeret oven på transmissionen for nem inspektion og vedligeholdelse, og elektroniske komponenter er centraliseret for nemheds skyld. Vedligeholdelsesomkostningerne på D70S-9 er reduceret. Eksempelvis er antallet af timer mellem servicering hævet til det dobbelte i forhold til den tidligere model - for transmission (1000 timer til 2000 timer) og motor (500 timer til 1000 timer).

 

29/6 2022
  • Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    truck ›På årets LogiMAT-messe præsenterer Jungheinrich flere nyheder og viser samtidig hvordan forbundne løsninger og processer effektiviserer og styrker lageret og logistikcentrets processer
  • Tre vinderteknologier i fokus

    Tre vinderteknologier i fokus

    truck ›Løsninger inden for AI, robotteknologi og sensorer løb med årets “LogiMAT Best Product”-priser på LogiMAT 2026. De tre vindere peger på en udvikling mod mere datadrevet, automatiseret og pladsoptimeret intralogistik
  • Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    Toyota Automated Logistics har ledelsen på plads

    truck ›Hitoshi Matsuoka, Thomas Hibinger og Aaron M. Jones skal lede Toyota Industries Corporations nye globale forretning, TAL, inden for lagerautomatisering. Tiltaget lanceres på LogiMAT 2026
  • Fælles forskning i mobile robotter

    Fælles forskning i mobile robotter

    truck ›BEUMER Group og Fraunhofer-instituttet lancerer et "Enterprise Lab", der vil kombinere forskning med industriel praksis
  • Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    Bobcat lancerer dieselkæmper på LogiMAT

    truck ›De nye DV180/250S-9 dieselgaffeltrucks er virksomhedens største, og udvider Bobcats portefølje af tunge materialehåndteringsmaskiner på markedet i Europa, Mellemøsten og Afrika
  • Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    Omkring 4000 gæster tog den åbne maskinvej

    truck ›Den 8. udgave af den årlige vejfest for maskiner i Ringsted blev også den største - målt på både besøgende og virksomheder. Næste år kræver tilslutningen et nyt koncept, siger en af dem
  • IFOY Award Start-Up of the Year

    IFOY Award Start-Up of the Year

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”Start-up of the Year”. Vi ser nærmere på deltagerne, denne gang er de de sidste fire
  • Jungheinrich viser fremtidens lagerlogistik

    Jungheinrich viser fremtidens lagerlogistik

    truck ›LogiMAT 2026 står for døren. Jungheinrich deltager og præsenterer de nyeste løsninger inden for intralogistik på messen i Stuttgart