UR-robotarme har fordoblet produktionen

UR-robotarme har fordoblet produktionen

Hos Raaco på Nykøbing Falster har tre UR10-robotarme fra BILA Robotics løftet effektiviteten, forbedret arbejdsmiljøet og ført til øget vækst. -Det har været den perfekte løsning for vores virksomhed, lyder det fra produktions- og logistikchefen

Raaco producerer opbevaringssystemer til håndværkere og industrivirksomheder, og oplevede i 2015  en øget efterspørgsel på sine produkter.
Den voksende ordrebog medførte dog et stigende pres på produktionslinjen, hvor alt arbejde på det tidspunkt blev udført med håndkraft.

Så det blev der lavet om på, da virksomheden for tre år siden valgte at investere i en robot fra Universal Robots. Robotarmen var så stor en succes, at Raaco sidenhen har tilføjet to UR-robotter mere til deres produktion.


Raaco har ud fra sine erfaringer med deres første UR-robotarm taget styringen på implementering af de to seneste robotter. Virksomhedens medarbejdere er også blevet grundigt omskolet, så de i dag kan varetage andre mindre fysisk belastende opgaver, fortæller Henrik Bang Andersen, som er Area Manager hos BILA Robotics, og fortsætter:

- Det har været en god proces at være en del af, da Raaco fra begyndelsen har haft styr på robotternes muligheder. Det har også betydet, at virksomheden i dag er godt rustet til en hurtig omstilling, hvis der skulle opstå ændringer i deres produktion.

Ifølge Anders Vinther, som er produktions- og logistikchef hos Raaco, har robotarmene været den ideelle løsning for deres virksomhed

- Vi har i mange år haft manuelle arbejdsstationer i vores produktion, hvilket fungerede rigtig godt dengang. Men da antallet af ordrer steg, blev vi nødt til at tænke i nye baner. Det førte til, at vi for nogle år siden investerede i vores første UR10-robotarm, så vi bedre kunne håndtere store volumener. Det viste sig hurtigt at være det perfekte match for vores virksomhed, siger han.

Fra 10 til 20 millioner emner om året
Hos Raaco håndterer robotterne blandt andet store mængder små plastikæsker, som de sætter ind i forskellige typer opbevaringssystemer. Den opgave klarer robotarmene med stor effektivitet og har ifølge Raacos egne effektivitetsmålinger en udnyttelsesgrad på 99 procent:

   - Robotterne har fordoblet vores årlige produktion fra 10 til 20 millioner emner. De kan køre dagen lang og går heller ikke på weekend, så de producerer somme tider om lørdagen, når det er nødvendigt. Robotarmene har løftet vores effektivitet markant og har derudover øget vores produktionskapacitet, forklarer Anders Vinther og fortsætter:

- Robotterne producerer også næsten uden menneskehænder, hvilket også har medført store besparelser. Vi skal selvfølgelig programmere robotterne og giver dem et serviceeftersyn en gang imellem, men ellers kører de uden menneskelig indblanding.

Udover en stigning i produktionens effektivitet har de tre UR10-robotarme også fjernet nogle af de fysisk krævende opgaver, som Raacos medarbejdere før løste med håndkraft. Og det har ifølge Anders Vinther forbedret virksomhedens arbejdsmiljø:

- De funktioner, som robotterne varetager i dag, blev tidligere udført manuelt og indebar mange gentagne og ensartede bevægelser. Det sled på vores medarbejdere, som er meget tilfredse med robotarmene, der har skabt et bedre arbejdsmiljø, fortæller Anders Vinther.

Mersalg og øget vækst
Efter UR10-robotarmene har taget over i dele af produktionen, kan medarbejderne varetage andre opgaver på Raacos fabrik. Det har sænket produktionsomkostningerne og skabt øget vækst, lyder det fra Anders Vinther:

  -  Robotløsningerne har frigivet en masse kapacitet hos vores medarbejdere, som nu klarer andre opgaver. Sammen med robotternes effektivitet har det sænket produktionsomkostningerne markant, hvilket har ført til mersalg og øget vækst, siger han og tilføjer, at de samarbejdende robotarme har været så stor en succes, at ledelsen hos Raaco nu overvejer at investere i en fjerde robotarm til produktionen.

-lipe

20/2 2019
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul