Varehåndteringen bliver en smal sag

Varehåndteringen bliver en smal sag

CombiLift lancerede for nylig en ny og videreudviklet udgave af Aisle Master smalgangstrucken. Den nye truck, Aisle Master-OP, fungerer som en stand-in-ordreplukker og kan håndtere helpaller i reolgange med en bredde ned til 1,65 meter

Af Hans Windeløv

CombiLifts Aisle Master har siden 2005 været en stor succes hos kunder med behov for optimal udnyttelse af pladsen på lageret.  Den nye Aisle Master-OP er en elektrisk stå-ind truck, der kombinerer smalgangstrucken og ordreplukkerens fordele i én og samme truck, hvilket giver alsidig drift og fuld fleksibilitet på lageret.

Udviklingen af modellen er sket på baggrund af ønsker fra kunderne, hvilket faktisk altid er tilfældet med CombiLifts innovative truckløsninger.

- Det er almindelig praksis i udviklingsarbejdet, at løsningerne og mange af funktionerne bliver skræddersyet efter kundernes behov. Efterfølgende bliver de nye tiltag integreret i de nye modeller i CombiLifts sortiment, som i dag tæller mere end 30 forskellige truckmodeller, siger Martin McVicar, der er administrerende direktør i CombiLift.

Én truck erstatter tre

Dermed opnår kunderne ikke alene store pladsbesparelser, men får ligeledes effektiviseret lagerprocesserne. Det sker blandt andet ved, at medarbejderne nu kan varetage samtlige funktioner på lageret med én og samme truck.

- Mange steder benytter man op til tre truck til de mange forskellige lageroperationer. Aisle Master OP klarer alle opgaverne. På den måde reducerer man flaskehalse og ventetiderne og optimerer i det hele taget udnyttelsen af truckflåden, siger Martin McVicar.

Han fortsætter:

- Aisle Masteren klarer kørsel både indendørs og udendørs. Truckføreren er i stand til at bringe varerne direkte fra lastbilen ind i reolerne. Man genopfylder plukkepladserne og foretager altså også selve plukket med den nye Aisle Master OP. På den måde håndterer man hele pallen i alle lageroperationerne.

E-handelen, en drivkraft i truckudviklingen

Væksten i e-handelen har været en stor drivkraft i udviklingen af den nye truckmodel. Både hos webshops med eget lager og hos 3PL’ere, der varetager logistikken for mange forskellige slags webshops, oplever man, at lageromsætningen stiger. Det skaber behov for mere plads til flere nye varenumre.

- Når trucken giver pladsbesparelser, handler det om, at den med sin knækstyring og sit smalle design er ekstrem manøvredygtig selv i smalle reolgange. Det betyder, at man kan placere reolerne endnu tættere og få plads til både flere reoler og flere varer. Dermed undgår man måske helt at bygge lageret ud, selvom man oplever meget stor vækst i vareomsætningen, forklarer Martin McVicar.

Aisle Master OP klarer operationer i reolgange med en bredde helt ned til 1,65 meter. Samtidig løfter den gods op i højder på over 12 meter. Designet på den nye truck er derfor også copyrightbeskyttet over hele verden.

- Vi forventer meget af den synergieffekt, der er i mellem den nye model og de eksisterende Warehousetrucks fra CombiLift. Nu bliver det nemlig endnu nemmere at skræddersy truckflåden, så den passer helt perfekt til den enkelte kunde.

Elastiske dæk

Aisle Master OP fås i flere varianter med løftekapacitet fra 1500 kilo til 2500 kilo.

- Der er ingen støtteben, der risikerer at ramme stigebenene på reolerne, og pallerne kan komme endnu tættere på gulvet. Samtidigt håndterer Aisle Master OP alle slags paller - både europaller og industripaller. Det er endnu en faktor, der gør varehåndteringen til en smal sag på lageret, siger Ulrick Staudal fra CombiLifts danske kontor.  

Den lave gulvhøjde på kun 280 millimeter gør ind- og udstigning nem og praktisk fra begge sider af trucken. Samtidig er det de elastiske dæk, som gør trucken i stand til at køre udendørs. Det giver den irske producent og deres kunder endnu en facet at spille på, idet losning og læsning af lastbiler sker sikkert og stabilt og i direkte forlængelse og adgangen til de smalle gange inde på lageret.

Omfattende testarbejde – og samarbejde med kunderne

Inden den irske truckproducent lancerer nye modeller, udfører man altid et meget omfattende og tæt testarbejde med maskinerne ude hos kunderne i deres lagermiljøer.

- Det giver os live feedback fra brugerne, som vor udviklingsafdeling ellers skulle have ledt længe efter. Det giver os endvidere en øjeblikkelig ’proof of concept’ med brugerne som dommere. Det har også været tilfældet med Aisle Master OP, siger Ulrick Staudal.

Netop den tætte dialog med kunderne og de efterfølgende research-and-development-møder har resulteret i flere og ganske store forbedringer af ergonomien for operatørerne. Det nye Joystick i kabinen er programmerbart og kan håndtere samtlige funktioner, men kan også justeres for den bedst mulige ergonomi for den enkelte. En aktiv gulvplade, som registrerer operatørens tilstedeværelse på trucken, aktiverer automatisk parkeringsbremsen ved exit fra kabinen og øger dermed sikkerheden.

Serieproduktion er i gang

Trucken er gået i serieproduktion på fabrikken i Irland, hvor den nye model produceres til kunder over hele verden - også i Danmark.

- Den seneste ordre, der blev modtaget på den nye model, var en samlet ordre på otte maskiner fra en 3PL virksomhed med behov for netop den alsidighed og fleksibilitet en Aisle Master OP tilbyder, siger Ulrick Staudal.

På baggrund af alsidigheden i CombiLiftsortimentet er CombiLift et brand, som er på vej frem i både Danmark og resten af Norden. Ulrick Staudal er da også overbevist om, at Aisle Master-modellerne nok skal finde sin vej ud på de danske, svenske og norske lagre, ikke mindst på baggrund af den seneste tilføjelse af ordreplukkeren i sortimentet.

Her betyder det også noget, at lagring i dobbeltdybde er mulig med teleskopgafler, og at ordreplukning og håndtering af varer i koldhaller er mulig med samme truck, som betjener det varme lager og produktionen.

- Den nye model er en vigtig brik for Combilift, da den fuldender puslespillet og giver os mulighed for at tilbyde komplette lagerløsninger. Ud over at producere truck designer og udvikler vi helhedsmæssige lagerløsninger med design af layout, indretning med reoler og levering af tilpassede truckflåder. Tilføjelsen af Aisle Master OP gør det muligt at lave løsninger, som giver endnu flere gevinster for kunderne, tilføjer Ulrick Staudal.

26/3 2021
  • Manitou får høsten i hus

    Manitou får høsten i hus

    truck ›Scantruck kan det dér trick med at trylle en ekstra maskine frem, hvis der opstår havari på en af de faste i maskinflåden. Det har været med til at sende ikke færre end fem Manitou-teleskoplæssere til bedriften Enggård ved Rødding i det nordlige Sønderjylland
  • STL rykker frem i Norden

    STL rykker frem i Norden

    truck ›STL har netop har færdiggjort et automationsprojekt for Søstrene Grene i Holland i et helt nyt distributionscenter. Sammen gør parterne klar til et nyt automatiseret lagersetup i Aarhus
  • AGV-eventyret fortætter

    AGV-eventyret fortætter

    truck ›Med en vækst på omkring 50 procent alene i år og udsigt til snart at have solgt de første 1000 selvkørende trucks globalt, gløder optimismen hos Global AGV
  • Nu også partner i farma

    Nu også partner i farma

    truck ›Universal Robots mangeårige partner, automationsvirksomheden Technicon er udnævnt til global UR certified solution partner for den farmaceutiske industri
  • Nye maskiner til havnen

    Nye maskiner til havnen

    truck ›Hallands Hamnar Varberg er Sveriges førende havn for skovindustrien og har sat sig for at blive Europas mest moderne. For at håndtere både nutidens og fremtidens opgaver havde havnen brug for at forny dele af sin maskinpark. Det er en opgave N.C. Nielsen har hjulpet med
  • Elektrisk kraft til træindustrien

    Elektrisk kraft til træindustrien

    truck ›Hubtex lancerer to nye robuste og elektriske truckløsninger til transport af lange emner i blandt andet industrien for træforarbejdning
  • Linde holder Sports Group Denmark på mærkerne

    Linde holder Sports Group Denmark på mærkerne

    truck ›For Sports Group Denmark i Silkeborg er logistik et centralt omdrejningspunkt i forretningen og en flåde af 53 forskellige Linde-maskiner fra N.C. Nielsen bidrager til at holde forsyningskæderne intakte
  • Elektrisk sættevognstrækker med op til 600 km rækkevidde

    Elektrisk sættevognstrækker med op til 600 km rækkevidde

    truck ›IVECO lancerer den nye S-eWay Sættevognstrækker, som er en helelektrisk, tung lastbil, særligt udviklet til regional- og fjerntrafik i det nordiske klima