Velkommen til den effektive lagerassistent

Velkommen til den effektive lagerassistent

Still har udvidet sin produktfamilie af lavtløftende pallevogne til anvendelse for lettere transportopgaver over korte afstande. Den nye Still ECU 15 C for gående fører løfter gods med en totalvægt på op til 1,5 tons

Føreren drager fordel af optimal ergonomi under alle forhold. Både kørsel, løft og sænkning samt retningsskift udføres elektrisk uden anstrengelse for føreren. Den kompakte og manøvredygtige pallevogn er en effektiv lagerassistent til anvendelse inden for bl.a. industri, handel og logistik selv på steder, hvor det er meget begrænset plads.

Kai von Berg, leder af lagertruckafdelingen hos Still GmbH, forklarer:

- Takket være disse funktioner kan den lavtløftende ECU 15 C pallevogn erstatte de gamle håndløftevogne. Pallevognen er en kompakt kraftpakke, der gør det muligt at udføre godstransporter over korte afstande både nemmere og mere effektivt. De mange positive egenskaber giver føreren et bedre arbejdsmiljø og øger samtidig  kapaciteten ved godshåndtering.

Betjening af pallevognen sker uden anstrengelse. På en klassisk håndløftevogn er man nødt til at bruge manuel kraft for kunne hæve og sænke lasten ved manuelt at betjene en hydraulikpumpe, hvor den elektriske ECU 15 C giver markante tidsbesparelser. Alle arbejdsopgaver som kørsel, løft eller sænkning af last på op til 1,5 tons udføres elektrisk.

ECU 15 C pallevognens egenvægt er blot 200 kilo inklusiv batteri, hvilket gør den særledes velegnet til anvendelse på mellemdæk, til kørsel med gods til de øverste etager i vareelevator samt i lastbiler - især hvor godset skal læsses og losses med læssebagsmæk.

Pallevognen har en kraftfuld, pålidelig og næsten vedligeholdelsesfri 24 V-drivmotor. Takket være den næsten støjfri motor kan pallevognen også anvendes i offentlige rum, hvor kunder bevæger sig i. Maskinen har et vedligeholdelsesfrit gel-batteri med maximal kapacitet på 85 Ah.

Kombineret med et meget lavt energiforbrug på blot 0,39 kW per time har den kraftfulde pallevogn lang drifttid. Føreren kan til enhver tid følge batteriets ladningsniveau på displayet. Takket være den indbyggede lader kan pallevognen genoplades til fra hvilken som helst stikkontakt.

ECU 15 C kører sikkert under alle forhold takket være et lavt chassis og de to integrerede styrehjul på siderne, der desuden garanterer maksimal sikkerhed for føreren. Den lavtløftende pallevogns gafler har også en ekstra forstærkning, som sikrer lang levetid. Still har desuden lavet afrundede gaffelhjørner, der gør det let at køre ind under pallerne, hvilket igen giver en hurtigere godshåndtering.

Ergonomien har topprioritet i Stills nye ECU 15 C pallevogn. Den smarte énhånds-betjening for både højre- og venstrehåndede gør maskinen meget enkel at anvende. Føreren kan køre, løfte/sænke og ændre kørselsretning samtidigt med kun én hånd uden at ændre greb og dermed være sikker hele tiden. Og det gælder, uanset om han eller hun er højre- eller venstrehåndet.

Maskinen er især velegnet til drift i områder med begrænset plads og i smalle gange. Bredden er mindre end 510 millimeter. Den praktiske lagerassistent har ligeledes en meget lille venderadius på blot 1.540 mm og med en praktisk gangbredde på kun 1.880 mm er ECU 15 C uovervindelig selv i de snævreste områder og de smalleste gange på lageret.

Still har lavet tilgangen til maskinen smart: Den let tilgængelige nødstopknap gør ikke blot pallevognen sikker at anvende men fungerer desuden som en nøgle til brug ved parkering eller til at starte pallevognen igen.

-hawin

 

 

9/6 2017
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul