Verdensnyhed fra N.C. NielsenHH Tower Mover er som skabt til transport af fx vindmølletårne, betonrør, skibe eller store maskinkomponenter. Den mobile løftemaskine er sikker, fleksibel og manøvredygtig under ekstreme forhold.

Verdensnyhed fra N.C. Nielsen

Nu kan N.C. Nielsen tilbyde en række nye maskintyper med løftekapaciteter fra 200 til over 500 ton. Maskinerne, der har fået navnet HH Pick and Carry, er en hybrid mellem en SPMT-trailer og en kran og den første maskintype af sin art i verden. Den særlige konstruktion gør det muligt at håndtere meget tunge emner på fabrikker, oplagringspladser og havnearealer

HH Pick and Carry-maskinerne er opbygget, så deres chassisben kan forskydes i bredden. Det gør dem ideelle til sikker håndtering af fx vindmølletårne op til 8-10 m i diameter med en kort venderadius.

De kan betjenes med remote control af gående operatør, fra platform eller fra kabine så man kan manøvrere i alt slags vejr.

Andre nøgleord er maksimalt udsyn, lille gangbredde og en sikkerhedspakke med bl.a. kameraer og laserlys.

- I 2013 solgte N.C. Nielsen den første 100 ton reachstacker til single lift og i dag tilbyder vi op til 180 ton. Den nye løsning udspringer af ønsker fra vindmøllebranchen på de meget tunge løft.

- Vi har haft fokus på at arbejde smartere på mindre plads, selvom godset er blevet meget større. Derfor er HH Pick and Carry-maskinerne en naturlig udvikling i vores strategi, udtaler salgschef Jørgen Peter Lund fra N.C. Nielsen.

HH Multi Handler er, ifølge N. C. Nielsen, verdens første af sin art. HH Pick and Carry-maskinerne har en løftekapacitet fra 200 til over 500 ton, manøvrerer frit fra produktion til destination og kan fleksibelt tilpasses til alle former for industrielle emner i den tunge ende af skalaen.

Hos N.C. Nielsen er kunden altid i centrum og den tætte dialog fører ofte til nye innovative løsninger til intern logistik, der skaber nytteværdi i praksis.

- Jeg har haft mange spændende snakke på messer, kundebesøg og andre steder, hvor jeg er i dialog med engagerede logistikansvarlige.

- Vi har brugt dette input til at udvikle en løsning i et fleksibelt koncept, der kan skaleres direkte til kundens behov.

- HH Pick and Carry-maskinerne lever op til disse krav og vi ser frem til at præsentere produktnyhederne over for vores kunder, fortsætter Jørgen Peter Lund.

Tre grundmodeller
HH Pick and Carry-maskinerne lanceres i tre grundmodeller:

Tower Mover er særligt velegnet til vindmølletårne og aflange konstruktioner.

Multi Handler er udviklet til varierede single løft-opgaver af komponenter til vindmølleindustrien som f.eks. monopiles, TP’ere, hub, lejer og naceller, men kan også være den ene part for kørsel af tårne.

Mobile Straddle Transporter kan bruges selvstændigt til tunge løft og fleksibelt i en kombination med de to øvrige grundmodeller, ligesom denne model kan køre hen over hele emnet, hvis der er behov for to maskiner til at løfte emnet ombord på et Ro-Ro-skib.

Ombord på RoRo-skibe
Fælles for de tre HH Pick and Carry-maskiner er deres store fleksibilitet og mange anvendelsesmuligheder.

HH Mobile Straddle Transporter (MST) flytter utallige emner såsom vindmølletårne, single løft af eksempelvis naceller, tunge elementer eller maskinkomponenter – og kan køre hen over byrden, hvis denne skal køres på plads hvor pladsen er trang som f.eks på RoRo-skibe

- Vindmølleindustrien har mange tidsbestemte projekter og i forhold til stationære havnekraner, traverskraner mv. kommer de mobile løftemaskiner med mange muligheder, lave installationsomkostninger og en relativ enkel flytning fra site til site.

- Den optimerer logistikken og manøvrerer på et forholdsvis lille arbejdsområde, som ofte er virkeligheden på eksempelvis en havneterminal, pointerer Jørgen Peter Lund.

Maskinerne kan leveres med ekstraudstyr som hydraulisk næb, mellemåg og specielle aggregater, så de praktisk talt kan løse enhver intern transportopgave.

Med fokus på grøn omstilling tilbyder N.C. Nielsen også maskinerne som fuldt elektriske eller som en kombination.

N.C. Nielsens service følger med overalt i verden og sikrer et komplet service setup med lokale kræfter og backup med specialister fra velkendte servicepartnere.

Desuden tilbyder N.C. Nielsen teknisk online-support og forskellige enheder til monitorering af bl.a. tidsforbrug. 

-hawin

 


 

18/9 2024
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul