Vild vandvogn til LegolandEn specialbygget Linde W20 trækker med vandtank er blevet et hit blandt gartnerne i Legoland - og så vidt vides den eneste af sin art i verden.

Vild vandvogn til Legoland

Kreativiteten blomstrer i Legoland og efter et innovativt udviklingsarbejde har den velkendte forlystelsespark i Billund modtaget en Linde W20 trækker fra N.C. Nielsen. Den farvestrålende maskine er skabt som en multifunktionel vandvogn til parkens gartnere – og så vidt vides findes der kun dette ene eksemplar i hele verden.  

Vandvognen i Legoland er et både flot og håndgribeligt arbejdsredskab for de flittige gartnere. Året rundt er de i sving med at vedligeholde parken og hotelområderne.

På over 500 positioner skal der vandes, beplantes, beskæres og ryddes op med grønne fingre og foruden et stort flyttearbejde med krukker, ampler og kasser skal næste sæsons beplantning tilrettelægges.

- Vi er rigtigt glade for vores nye Linde W20-vandvogn. Den falder godt ind i arbejdsmiljøet og opfylder de forskellige behov i gartnerafdelingen. Den spiller en vigtig nøglerolle i hverdagen, hvor vi har brug for at komme hurtigt omkring og løse et stort antal vedligeholdelsesopgaver, fortæller gartner Lars Sandgaard fra Legoland.

Gartner, Lars Sandgaard, fra Legoland.

Kreativt udviklingsarbejde
Den robuste Linde W20-trækker er resultatet af en kreativ proces. Legoland var på jagt efter én specialudviklet, funktionel og præsentabel maskine.

Den skulle køre både i backstage-områder, inde i forlystelsesparken og på offentlig vej ved de nærtliggende hoteller. På denne vis var der mange tekniske udfordringer – og der skulle tænkes i nye baner.

Hos Legoland blev der nedsat et udviklingsteam, der skulle nå frem til en løsning. Markedet blev afsøgt for maskintyper i denne boldgade og tankerne blev hurtigt henledt på de Linde-maskiner, der trækker bagagevogne i Billund Lufthavn.

Derefter blev N.C. Nielsen kontaktet med en forespørgsel, som gav pote og førte til et spændende udviklingsprojekt.

- Vi har haft et fantastisk godt samarbejde med N.C. Nielsen, der straks var med på ideen. Vi har afholdt flere udviklingsmøder, været på besøg i Balling og haft en innovativ proces. Vi havde eksempelvis et ønske om en lidt lavere tank på vognen, så vandet ikke ville skvulpe så meget, og det fandt vi også en løsning på, fortæller Lars Sandgaard.

Tanker på få minutter
Linde vandvognen rummer en tank på 1.000 liter, der fyldes flere gange dagligt i vækstsæsonen. Det foregår fra en platform med trappe, hvor gartnerne påfylder vand og samtidig kan tilføre flydende gødning.

Fra bagenden af vognen kan gartneren trække to 25 meters slanger ud og vande med individuelt tryk fra de påmonterede pumper.

Linde W20 trækkeren er en robust maskine med en trækkraft på to tons, en solid bæreevne og en højtydende elmotor. Den sikrer vandvognen en stabil kørsel rundt i Legoland, hvor den ofte skal manøvrere på trange stier og hvor den jævne servostyring kommer til sin ret.

Vognen har også en automatisk håndbremse, så den ikke ruller utilsigtet på skråninger.

Linde vandvognen er spækket med sikkerhedsudstyr som eksempelvis rotorblink, automatisk nedbremsning, bakspejle, og påmonteret bakkamera.

- Jeg vil gerne fremhæve brugsværdien, funktionaliteten og de ergonomiske detaljer. Det er nemt at komme ind og ud af førerkabinen, betjeningen er legende let og så har Linde W20 en kort venderadius, der er altafgørende inde i parken, hvor vi skal køre meget forsigtigt af hensyn til sikkerheden. Desuden er den jo også et synligt udtryk for Legoland med de farverige stafferinger, pointerer Lars Sandgaard.

Udover vandtanken har Linde W20’eren fået indbygget et opbevaringsrum med jalousilåger, så gartnerne kan medbringe håndværktøj, ekstra gødning, vandkander og affaldsspande.

Kabinen med plads til to personer rummer også opbevaringsplads og vandvognen er udstyret til alle tænkelige gartner-opgaver.

-hawin

 

 

 

 

27/1 2023
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul