Trecifret millionbeløb skal gøre Danmark til epicenter for cirkulær produktionDanske virksomheder skal gøres mere bæredygtige - og dermed modstands- og konkurrencedygtige, siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.

Trecifret millionbeløb skal gøre Danmark til epicenter for cirkulær produktion

Industriens Fond bevilger over 125 mio. kr. til at støtte danske virksomheder i at nedsætte ressourceforbruger og blive mindre afhængige af knappe råstoffer og usikre forsyningskæder. 4-500 virksomheder kan få støtte, og indsatsen går på alt fra materialer til ledelse

Den samlede bevilling går til 10 nye projekter fordelt på tre hovedspor, der skal understøtte omstillingen i virksomhederne og sikre, at Danmark bliver en international videnshub for cirkulær produktion.

Mange danske virksomheder er allerede godt i gang med at reducere deres udledninger. Men skal vi for alvor rykke os, er det afgørende, at vi får bragt ressourceforbruget i virksomhederne markant ned, og gør os mindre afhængige af jomfruelige materialer og usikre forsyningskæder.

Det siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang, og fortsætter:

-Her er det nødvendigt at tage et opgør med producer-forbrug-smid-væk modellen, som i dag er den gængse forretningsmodel. Det er en kæmpe omstilling, og her skal virksomhederne have et ordentligt vidensgrundlag at træffe beslutninger ud fra

Fra materialer til logistik
De tre spor har fokus på materialer og ressourcer, kompetencer og ledelse samt forskning og innovation. Samlet set skal de skabe ny viden på området og bistå fremstillingsindustrien med at få fart på omstillingen, så produkterne i højere grad baseres på genbrug af materialer, har længere holdbarhed, og deres kapacitet udnyttes bedre, mens de er i brug.

Helt konkret betyder det, at virksomhederne skal designe produkter, der har bedre holdbarhed og kan adskilles og cirkuleres samt tilrettelægge processer og logistik til cirkulær produktion. Men også etablere nye forretningsmodeller og styrke kompetenceadgangen inden for cirkulær produktion.

-Det er tydeligt, at der mangler viden på området. Cirkulær produktion er meget mere end genbrug, og det er nødvendigt, at virksomhederne forstår og tænker indsatsen bredere. Jeg ser for mig, at Danmark kan gå foran på vegne af den globale industri og vise, hvordan man skaber fremtidens bæredygtige produktion, siger Thomas Hofman-Bang.

Helt konkret skal 4-500 virksomheder have hjælp gennem indsatsen, som udover bæredygtighed også sikrer større resiliens ved at reducere afhængigheden af knappe råstoffer og dermed mindsker sårbarheden overfor ustabile globale forsyningskæder. Dette er senest blevet fremhævet bl.a. i en ny rapport fra WEF, der blev præsenteret i forbindelse med Davos topmødet i januar. Den nye viden og de praksisnære metoder, der udvikles i projekterne, skal herefter bredes ud til resten af industrien.

Dertil kommer, at mange af indsatserne opererer med en kobling til uddannelser, således at potentielt op imod 2500 studerende og elever vil opnå nye kvalifikationer som resultat af fondens indsats.

Cirkulær produktion er konkurrencedygtig produktion
- Forventningen til den indsats, vi nu sætter i gang, er at markant flere virksomheder bliver strategisk og operationelt klar til at arbejde med cirkulær produktion, så det danske ressourceforbrug (som i dag er blandt de højeste i verden) bliver bragt ned - men også så Danmark træder tydeligere i karakter som videnshub for cirkulær produktion. Med skærpede rammevilkår og en stigende efterspørgsel vil omstillingen til cirkulær økonomi kunne bidrage betydeligt til danske virksomheders konkurrenceevne,tilføjer Thomas Hofman-Bang.

Her er de 10 nye projekter
Den cirkulære fabrik, Nationalt demonstrationscenter for cirkulære produktionsprocesser bevillingsmodtager: Aalborg Universitet

Cirkulær plast – en ressource til fremtidens produktion, bevillingsmostager: Teknologisk Institut

Recirkuler byggematerialer – en vej til cirkulær produktion, bevillingsmodtager: Teknologisk Institut

Recirkuler rustfrit stål - en vej til cirkulær produktion, bevillingsmodtager: DTU

Cirkulært kompetenceløft - ledelse, innovation, produktion, bevillingsmodtager: AMU Nordjylland

Recirkuler elektronik – en vej til cirkulær produktion, bevillingsmodtager: Teknologisk Institut

Cirkulær forretning – realisering af cirkulære løsninger, bevillingsmodtager: Teknologisk Institut

Cirkularitet i produktionshallen – Omstil din produktion til cirkularitet, bevillingsmodtager: DAMRC, F.M.B.A

Takeback strategier - Sæt retning for din cirkularitet, bevillingsmodtager: MADE, Manufacturing Academy of Denmark

Remanufactory – Nationalt videnscenter for genfremstilling, bevillingsmodtager DTU

-lipe

4/2 2025
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag
  • EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    uddannelse ›Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby
  • Fem projekter i spil til Plastprisen

    Fem projekter i spil til Plastprisen

    uddannelse ›3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris
  • Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    uddannelse ›AMU Syd tilbyder uddannelseskurser til kørsel med teleskoplæssere, og afholder dem på både på dansk, engelsk og polsk. Fornylig leverede Scantruck tre nye Manitou-teleskoplæssere til uddannelsesinstitutionen
  • Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    uddannelse ›Villum Fonden har for tredje gang afsat 50 mio. kr. til at uddanne grønnere frontløbere på tværs af brancher - fra fødevareproduktion til transport
  • Kommuner sjofler juniormesterlære

    Kommuner sjofler juniormesterlære

    uddannelse ›Langt de fleste kommuner lever stadig ikke op til regeringens målsætning om, at mindst fem procent af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære
  • Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    uddannelse ›Flere kvinder vælger traditionelle mandefag som f.eks. autolakerer, procesoperatør og lastbilchauffør. Det viser analyse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  •  Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    uddannelse ›285 automatikteknikere, mekanikere, procesoperatører med mange flere stiller op til årets Danmarksmesterskab for unge faglærte til april