Øresundslinjen vil skabe grøn korridorHamlet vender tilbage som fuldt elektrisk færge – en ny milepæl for den grønne søfartskorridor over Øresund.

Øresundslinjen vil skabe grøn korridor

Med konverteringen af den tredje færge til ren batteridrift fortsætter Øresundslinjen sin ambition om at skabe en helt grøn søfartskorridor mellem Danmark og Sverige

Når Hamlet i begyndelsen af december forlader værftet Oresund Drydocks i Landskrona efter tre ugers dokning, markerer færgen en historisk milepæl - Hamlet er blevet konverteret fra fossile brændstoffer til en fuldt elektrisk drift med bæredygtig strøm fra vind, vand og sol.

Med snart tre elektriske passagerfærger på overfarten mellem Helsingborg og Helsingør kan Øresundslinjen kalde sig en sejlende grøn søfartskorridor med flere skibe. Det vil reducere overfartens samlede klimapåvirkning på Øresund yderligere.

Siden 2018 har færgen Aurora og Tycho Brahe sejlet i batteridrift over strædet, og med en batterikapacitet på 6.400 kWh installerede Tycho Brahe verdens største batteripakke i efteråret 2021. 

Øresundlinjen var, efter eget udsagn, verdens første rederi til at drive elektriske Ro-Pax-færger på en højfrekvent rute. Konverteringen har været forberedt i flere år.

- Gennem to ophold i dok har vi forstærket de dæk, som skal holde batteripakken, og vi har forberedt de mange tekniske opdateringer og træk af kabler. Nu kan vi fuldende processen med at installere de 2800 kWh i fire battericontainere på dæk 6 samt de ABB-moduler, som sikrer ladning på begge sider af sundet, forklarer Molslinjens ceo, Kristian Durhuus.

Overfarten mellem Helsingborg og Helsingør havde tidligere en årlig udledning på 37.800 tons CO2. Siden de to første ombygninger, fra konventionel dieselmotor til batteridrift i 2018, er den årlige CO2-emission blevet reduceret til 10.200 tons i 2024.

Med konverteringen af Hamlet bliver den årlige CO2-emission på overfarten yderligere mindsket til 2.500 når driften af Hamlet med batteri er fuldt indfaset. Så hele konverteringen af de tre færger vil fjerne 35.300 ton CO2 årligt.

- I det omfang det er muligt, renoverer og moderniserer vi eksisterende fartøjer. Så ved at opgradere med den nyeste teknologi har vores fartøjer - Tycho Brahe (1991), Aurora (1992) og Hamlet (1997) - fået forlænget levetid og kan sejle bæredygtigt og sikkert i mange år fremover, siger Kristian Durhuus.

Det er svenske Echandia, som leverer batteripakken til Hamlet – samme firma, som har leveret batterier til Molslinjens færger på Alslinjen og på Samsølinjen.

- Det er med stolthed, at vi slutter cirklen på det banebrydende bæredygtighedsprojekt, som vi påbegyndte i 2018. Et projekt, som har krævet beslutsomhed og store investeringer – men som også vil medvirke til et bedre miljø i havet og for Øresundsregionens indbyggere, siger Kristian Durhuus.

Hamlet vil være tilbage i drift den 15. december 2025.

-hawin

17/11 2025
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau