Aabenraa Havn indgår sin hidtil største, økonomiske aftale

Aabenraa Havn indgår sin hidtil største, økonomiske aftale

Mibau Stema, der er blandt de største leverandører af mineralske byggematerialer i Europa, udvider nu sit i forvejen betragtelige engagement på Aabenraa Havn. Virksomheden harunderskrevet lejekontrakt på et større areal på Aabenraa Havn Syd

Mibau Stema, der har ca. 500 medarbejdere fordelt i syv lande, ser gode fremtidsmuligheder i at udvide aktiviteterne på Aabenraa Havn.

– Vi er i forvejen meget tilfredse med vores samarbejde med Aabenraa Havn, der er Danmarks mest effektive bulkhavn. Når vi vurderer det fremtidige marked for råstoffer holdt op mod udbuddet af havnearealer, opnår vi en endnu stærkere position med yderligere arealer på Aabenraa Havn. Det skyldes kombinationen af havnens geografiske beliggenhed og muligheden for at anløbe med op til 18 meters dybgang. Det gør, at havnen er fremtidssikret til vores kommende skibe, siger Mibau Stemas managing director Denmark, Rolf Bonnichsen.

Strategisk beliggenhed
Det er dog ikke kun Mibau Stema i Danmark, som aftalen med Aabenraa Havn har afgørende betydning for. For som en af Europas førende råstofaktører er samarbejdet med Aabenraa Havn også vigtig for Mibau Stemas øvrige europæiske aktiviteter.

– Det er afgørende for os at være på forkant med udviklingen. Det er ikke kun det danske råstofmarked, der i fremtiden vil blive udfordret af råstofmangel. Det gælder hele Europa, hvor vi forventer en stigende efterspørgsel på råstoffer. Vores forsyningskæde kræver, at vi har styr på hele kæden fra vores stenbrud til de havne, der skal håndtere vores produkter, forklarer adm. direktør for Mibau Stema, Claus Boisen.

Han tilføjer:

-En udvidelse af Mibau Stemas aktiviteter på Aabenraa Havn er derfor ingenlunde tilfældigt, da havnens geografiske placering med nærhed til både Nordtyskland og Østersøen betyder, at vi herfra kan servicere et stort opland,

Stor interesse for havnearealer
Også for Aabenraa Havn har den historiske aftale med Mibau Stema markant strategisk betydning, da aftalen styrker havnens position som en af Danmarks vigtigste råstofhavne.

– Aabenraa Havns bestyrelsen godkendte i foråret 2024 Udviklingsplan 2055, og aftalen med Mibau Stema ligger i direkte forlængelse af ambitionerne i havnens udviklingsplan. På Aabenraa Havn Syd har vi unikke faciliteter til at håndtere bulkprodukter. Dem skal vi udnytte til at styrke vores position som en af Danmarks førende bulkhavne, siger bestyrelsesformand for Aabenraa Havn, Erwin Andresen.

Generelt oplever Aabenraa Havn stigende efterspørgsel på de attraktive havnearealer.

Direktør for Aabenraa Havn, Henrik Thykjær, fortæller:

– Vores aftale med Mibau Stema er den økonomiske mest betydende aftale, som havnen hidtil har indgået. Men der er muligvis flere nye aftaler på vej, da vi i øjeblikket oplever stor interesse for at etablere sig på Aabenraa Havn. Flere aktører har fået øje på de unikke forhold på Aabenraa Havn, så fremtiden ser rigtig spændende ud – ikke kun for havnen men også for Aabenraa og Sønderjylland.

-lipe

24/1 2025
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen