Molslinjens nyeste elfærge i driftMandag morgen den 16. juni sejlede elfærgen 'Nerthus' sin allerførste tur fra Kalundborg mod Ballen på Samsø efter færgen er blevet endeligt godkendt til sejlads af myndighederne.

Molslinjens nyeste elfærge i drift

Molslinjens nyeste elfærge, ’Nerthus’, har bestået alle test og syn, og færgen er således af myndighederne godkendt til sejlads på ruten fra Ballen på Samsø til Kalundborg på Sjælland

Det blev en ganske stille tur, som de morgenfriske passagerer fra Sjælland til Samsø til kunne opleve mandag morgen den 16. juni.

Nerthus trådte ind i sejlplanen på turen klokken 07.45 fra Kalundborg, og det blev altså den allerførste afgang med den helt nye elfærge. 

’Nerthus’ er egentlig bygget til Alslinjen mellem Bøjden og Fynshav, men da også søsterskibet ’Tyrfing’ er forsinket på det tyrkiske værft, har Molslinjen lavet en færgerokade, som sender ’Nerthus’ til Samsølinjen, hvor sommertrafikken er noget større.

Hjemvendt fra værftet i Tyrkiet for få uger siden, har ’Nerthus’ og skibets besætning været igennem et intensivt forløb med klargøring og myndighedssyn – men alt er forløbet godt, og skibet er nu godkendt til at påtage sig jobbet med at sikre samsinger og øens mange turister en batteridrevet færgeoplevelse på turen frem og tilbage.

- Det er altid en smule nervepirrende at få en helt ny færge hjem – og i dette tilfælde en helt ny slags elfærge, som ikke er set magen til herhjemme før. Så det er meget tilfredsstillende, at vi nu kan sætte færgen i drift, forklarer Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.

Søsterskibet ’Tyrfing’, som reelt skal til Samsø forventes til Danmark i efteråret – og så bytter de to elfærger og finder deres plads i de havne, som de oprindeligt er bygget til.

-hawin

16/6 2025
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen