Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe Jutlandia Swan med alle fire vindsejl, VentoFoils, monteret – klar til næste fase i Cleanship-projektet.

Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche

Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan er netop blevet udstyret med fire moderne vindsejl – såkaldte VentoFoils. Det markerer en vigtig milepæl i det danske MUDP-projekt Cleanship, der skal indsamle ny og mere præcis data om effekten af vindsejl i praksis.

Formålet er at give skibsfarten et bedre grundlag for at reducere brændstofforbrug og emissioner.

Med installationen af de fire sejl er Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan snart klar til at sejle afsted og foretage de første målinger.

- Det er en vigtig milepæl for Cleanship-projektet, at vi nu går ind i en ny fase. Ved at måle på denne teknologi kan vi levere indsigt i effekten af energieffektive løsninger ombord på skibe under virkelige forhold, siger Julie Tølbøl Rasmussen, senior projektleder ved Teknologisk Institut og for Cleanship-projektet.

Lodrette vinger
VentoFoils er en type moderne sejlteknologi, der bruges på skibe for at reducere brændstofforbrug og CO2-udledning.

De fungerer som store, lodrette vinger – også kaldet “rigid sails” – der udnytter vindens kraft til at skabe fremdrift, så skibets motorer kan suppleres eller aflastes.

Teknikere sørger for montering og el-tilslutning af baseframe-modulerne til sejlene.

Cleanship-projektet arbejder desuden med at dokumentere effekten af biobrændstoffer og analyser af operationelle strategier, så rederier får konkrete anbefalinger til at reducere emissioner i praksis.

Fra indsigt til handling
For shippingbranchen handler det ikke kun om at afprøve nye løsninger, men også om at forstå, hvordan de fungerer i den daglige drift.

Ved at udnytte vinden til at give ekstra fremdrift og aflaste hovedmotoren tilbyder det nye system med vindsejl en praktisk måde at forbedre energieffektiviteten på – især under sejlads på åbent hav.

- Vindassisteret fremdrift har et klart potentiale, men dens reelle værdi afhænger af, hvor godt den integreres i den daglige drift. Nu får vi mulighed for at teste, hvordan disse sejl opfører sig til søs, hvad de betyder for brændstofeffektiviteten, og hvordan besætningen kan arbejde med dem i praksis, siger Kristian Larsen, teknisk direktør hos Uni-Tankers.

Forberedelse af besætningen på ny teknologi
Da VentoFoils er aktive komponenter, der kræver udrulning og integration med skibets systemer, lægger Uni-Tankers stor vægt på besætningens inddragelse, og er i gang med at udvikle træning, vedligehold og operationelle procedurer for at sikre, at besætningen kan håndtere sejlene sikkert og effektivt.

- Ny teknologi skaber kun resultater, når den forstås og understøttes af besætningen ombord. Derfor inddrager vi besætningen så meget som muligt og sikrer, at de har den rette viden og de rigtige rutiner på plads, siger Kristian Larsen.

Installation til sejlads
Med den succesfulde installation af vindsejlene er Cleanship-projektet klar til at gå fra forberedelse til handling: Indsamling af data til søs.

Effekten af VentoFoils vil løbende blive overvåget via skibets systemer, der registrerer brændstofforbrug, fart, motorbelastning og vejrforhold.

- Gennem data og reel operationel erfaring sigter Cleanship-projektet mod at bygge bro mellem teknologi og praktiske, implementerbare løsninger, og dermed give den maritime sektor reelle værktøjer til at skabe forandring, siger Julie Tølbøl Rasmussen.

-hawin


Om Cleanship-projektet
Cleanship er et dansk forsknings- og demonstrationsprojekt (2024–2026) støttet af Miljøstyrelsens MUDP-program. Projektet ledes af Teknologisk Institut i samarbejde med Uni-Tankers, Green Instruments, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Danske Rederier og Danske Maritime. Konsortiet samler ekspertise på tværs af sektoren for at teste og demonstrere effekten af vindsejl og moderne biobrændstoffer under virkelige forhold i skibsfarten, og analysere hvordan operationelle håndtag – såsom fart, rutevalg og motorbelastning – påvirker emissioner og brændstofeffektivitet. Projektet har til formål at levere robust, uvildig data og best-practice anbefalinger, der kan guide skibsfartens omstilling mod renere og mere effektiv drift.

Hvad undersøger Cleanship ellers?
Ud over at teste vindsejl undersøger Cleanship brugen af moderne biobrændstoffer og evaluerer operationelle strategier (“operationelle håndtag”) i kombination med disse teknologier. Målet er at identificere og anbefale de mest effektive måder, hvorpå rederier kan reducere emissioner og optimere drift under reelle forhold.

Projektfakta

  • Periode: 2024–2026
  • Støttet af: Miljøstyrelsens MUDP-program (18 mio. DKK i støtte)
  • Officielt navn: Cleanship
  • Samlet budget: 25 mio. DKK

Projektpartnere

  • Teknologisk Institut (projektleder)
  • Uni-Tankers A/S
  • Green Instruments
  • Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping
  • Danske Rederier
  • Danske Maritime
24/6 2025
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet