Stena Line køber Wasaline

Stena Line køber Wasaline

Med opkøbet af Wasaline og ruten mellem Umeå og Vaasa styrker Stena Line sin position i Østersøområdet og udvider sit netværk med en femte rute i regionen

Stena Line styrker sin position i Østersøområdet ved at overtage rederiet NLC Ferry Ab Oy/Wasaline og driften af færgeruten mellem Umeå i Sverige og Vaasa i Finland.

- Vi er glade for at kunne overtage ansvaret for Wasaline og forbindelsen mellem to vigtige regioner og byer – Umeå og Vaasa, siger Niclas Mårtensson, ceo for Stena Line.

Den eksisterende færgeforbindelse mellem Umeå og Vaasa drives i dag af Wasaline, som ejes af de to byer gennem selskabet Kvarken Link.

Under den nye aftale overtager Stena Line NLC Ferry og dermed driften af Wasaline. Færgen Aurora Botnia, som sejler på ruten, forbliver ejet af Kvarken Link.

- Det er strategisk vigtigt at sikre, at forbindelsen mellem Vaasa og Umeå både fortsætter og får mulighed for at vokse fremover. Samarbejdet med Stena Line gør det muligt at videreudvikle vores arbejde med både driftseffektivitet og miljø.

- Wasalines medarbejdere, både på land og til søs, fortsætter som hidtil, og sammen kan vi skabe nye muligheder for regionen, siger Peter Ståhlberg, ceo for Wasaline.

Styrker forbindelsen og den grønne omstilling
I juli 2025 indgik Wasaline en biogasaftale med Gasum og en FuelEU Maritime-puljeaftale med Stena Line, som gør ruten mellem Umeå og Vaasa til den første internationale grønne skibskorridor.

Med opkøbet styrker Stena Line sin position som en af de førende aktører inden for grøn omstilling i færgebranchen.

- Med Wasaline får vi ikke blot en færge med den nyeste miljøteknologi, som kan sejle CO2-neutralt på regelmæssig basis, vi får også adgang til nye grønne brændstoffer og en stærk transportforbindelse mod Göteborg og Trelleborg, og videre ud i Europa, siger Niclas Mårtensson.

Han bliver bakket op af kommunalbestyrelsesformand i Umeå Kommune, Hans Lindberg.

-Sammen med Vaasa har vi vist, at forbindelsen over Kvarken både er vigtig og økonomisk bæredygtig – også i en tid, hvor infrastruktur og beredskab har fået ny betydning.

- For os i Umeå handler det om at styrke robusthed og udviklingsmuligheder i vores region, siger Hans Lindberg.

Også i byrådet i Vaasa er der glæde over at overtagelsen af ruten og rederien, som kman sammen med Umeå har haft en stor andel i udviklingen af. 

- Vi er stolte af, at vi som byer i sin tid valgte at investere i denne forbindelse. Projektet blev realiseret takket være Peter Ståhlberg og hele Wasaline-holdet, og den årlige vækst i passager- og fragtvolumen viser, at beslutningen var rigtig.

- Nu er tiden kommet til at overlade driften til en større aktør med de ressourcer og kompetencer, som vi ikke selv besidder. Vi deler Stena Lines vision og er glade for aftalen, siger Frans Villanen, formand for byrådet i Vaasa.

Næste skridt
Opkøbet skal nu godkendes af byrådene i Umeå og Vaasa, hvilket forventes at ske i løbet af november 2025. Transaktionen forudsætter også de sædvanlige myndighedsgodkendelser.

Overdragelsen ventes gennemført i begyndelsen af 2026.

Stena Line er en af Europas førende færgeoperatører med 20 ruter i Nordeuropa og Middelhavet.

I Østersøområdet driver Stena Line i dag ruterne Trelleborg–Rostock, Karlskrona–Gdynia, Ventspils–Travemünde og Nynäshamn–Liepaja.

Med tilføjelsen af Umeå–Vaasa får Stena Line sin femte Østersørute.

-hawin

4/11 2025
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen