Tænketanker lagde til i Aarhus

Tænketanker lagde til i Aarhus

Den grønne omstilling er ikke altid let. Det kræver samarbejde og vidensdeling, og det var pointen med den konference, som Aarhus Havn lagde lokaler til en tirsdag i august

Tirsdag den 26. august mødtes transportbranchen i havnecentret hos Aarhus Havn for at tale om den grønne omstilling af den tunge transportsektor.

Virksomheder, myndigheder og interesseorganisationer delte ud af deres viden, så deltagerne kunne tage derfra med en lidt større forståelse for både udfordringerne og løsningerne.

- Den grønne omstilling har været på dagsordenen i efterhånden mange år, og selvom det i disse dage deler opmærksomheden med et foranderligt geopolitisk landskab, så er det ikke blevet mindre vigtigt.

- Sammen kan vi som branche gøre en forskel, og det glæder mig, at transportbranchen støtter op om arrangementer som dette, siger Anne Zachariassen, der er coo hos Aarhus Havn.

Coo hos Aarhus Havn, Anne Zachariassen.

Programmet bød på oplæg, paneldebatter og netværkstid.

Oplæggenes temaer spændte fra konkrete teknologiske muligheder til udfordringer med bæredygtighedstiltag i et foranderligt geopolitisk landskab.

En af oplægsholderne var Jesper Høgh Bach fra Norlys. Energikoncernen har blandt andet opstillet elladestandere til lastbiler på havneområdet i Aarhus, og til konferencen holdt han et oplæg om elektrificeringen af den tunge vejtransport.

- Havnene har en central placering i den danske transportbranche, så hvis vi kan lykkes ved havnene, så kan vi lykkes alle steder.

- Der er ikke noget i dag, der ikke kan lade sig gøre med elektrificering af den tunge transport. Det vil kræve, at vi nogle gange tænker lidt anderledes, end vi har gjort hidtil, men det kan godt lade sig gøre, siger Jesper Høgh Bach, der er director, commercial vehicle solutions hos Norlys.

De øvrige oplæg kom omkring alt fra atomkraft som alternativ energikilde til metanolskibe.

Og det er vigtigt at komme vidt omkring til en konference som denne. Det var hovedpointen i Andrea Wiholms oplæg.

- Den grønne omstilling kræver samarbejde. Det er det, som ZEPA handler om. Vi kommer alle med forskellige perspektiver på problemet. Og alle kommer med en del afløsningen.

- Når vi snakker sammen og arbejder sammen, så får vi en øget forståelse for, hvad vi skal gøre, siger Andrea Wiholm, der er Global Carbonisation Lead hos APM Terminals.

Andrea Wiholm repræsenterede desuden ZEPA, som står for "zero emission port alliance".

Det er et samarbejde, hvor containerrederier, havne og andre aktører i containerverden arbejder sammen for at mindske udledningen af CO2 ved containerfragt ved at elektrificere containerhåndteringsudstyr. 

Andrea Wiholm er global carbonisation lead hos APM Terminals. Til konferencen repræsenterede hun også ZEPA-alliancen, der arbejder for at elektrificere containerterminaler.

Og her er Aarhus Havns coo fuldstændig enig.

- Den grønne omstilling må gerne både gå hurtigt og være rentabel. Det kan til tider være besværligt. Derfor er det vigtigt, at vi kan hjælpe hinanden og dele de erfaringer, vi gør os undervejs.

- Det gør det lettere for os alle sammen at nå i mål. Til konferencen oplevede jeg en transportbranche, der stod sammen. Og så skal det nok lykkes, siger Anne Zachariassen.

Bag konferencen stod Aarhus Transport Group, Danske Rederier, Danske Shipping- og Havne virksomheder, DI Transport og Aarhus Havn.

-hawin

29/8 2025
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet