Det personlige møde var udgangspunktet på EOT

Det personlige møde var udgangspunktet på EOT

Gennem netværksaktiviteter og hele 40 konferencer blev nye relationer skabt henover tre messedage i innovationens tegn på EOT Electronics of Tomorrow. Her kunne besøgende og udstillere mødes personligt i MCH Messecenter Herning om det nyeste indenfor elektronik og teknologi

Udstillere og besøgende havde rig mulighed for at netværke og vidensdele, da EOT - Electronics of Tomorrow for anden gang fandt sted i MCH Messecenter Herning 7.-9. maj 2019. De tre messedage var spækket med spændende produkter fra 118 udstillere, aktiviteter og konferencer.

En af de udstillere, der både mødte nye samarbejdspartnere og genopfriskede gamle bekendtskaber på EOT, var elektronik- og teknologivirksomheden Arrow.

- Kombinationen af konferencer, aktiviteter, udstilling og den fælles buffet gør det nemmere at mødes. Man gør mange ting sammen på EOT, og det skaber relationer, som måske fører til, at vi kan hjælpe hinanden i branchen. Vi har haft rigtig mange gode dialoger med kunder omkring teknologi, og jeg kan kun forestille mig, at vi kommer igen, siger Lars Antvorskov, Engineering Nordic Director i Arrow.

Netop kombinationen af udstilling og konferencer blev også rost af Quality Manager hos LEGO Group Keld Maaløe, som besøgte messen.

- Jeg har ikke deltaget i messer med denne form for konferencer før, men det fungerer rigtig godt at have med på EOT, og jeg kan godt lide forskellighederne i oplæggene. At hele branchen er samlet på et sted betyder, at jeg ikke skal hive for mange dage ud af min kalender, fordi jeg kan vælge det, jeg allerhelst vil se. Det er virkelig godt, og jeg kommer helt bestemt igen, siger Keld Maaløe.

Nyskabende elektronik- og teknologimesse
Ledelsen i MCH A/S glæder sig over tre inspirerende dage og roser branchen for modet til at udfordre det traditionelle og præsentere en nyskabende elektronik- og teknologimesse, der blandt andet bød på netværksområder med fri streetfood til både udstillere og de besøgende.

- Der skal lyde en stor ros til branchen for modet til det unikke koncept, og det er fuldt fortjent, at udstillerne belønnes med både besøgsfremgang og god stemning, siger Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S, der ved åbningen fremhævede værdien af det personlige møde i en digital verden.

 

Foto: MCH/Tony Brøchner

- Det glæder mig, at det personlige møde har været omdrejningspunktet for præsentation af de nyeste produkter og løsninger samt faglige aktiviteter, der fører til ny viden. Det har været en fornøjelse at opleve viden blive delt og relationer blive skabt og styrket på EOT, siger Georg Sørensen.

Pitch-konkurrence tiltrak opmærksomhed
Et særligt tilløbsstykke på messen var pitch-konkurrencen, hvor startup-virksomheder pitchede nye forretningsidéer foran et engageret publikum og et højt kvalificeret dommerpanel. Konkurrencen tiltrak også tilrettelæggere fra DR-programmet Løvens Hule, der var på udkig efter nye iværksættere til næste sæson.

Førstepræmien gik til Salvatio, der vandt 50.000 kr. for sin bærbare nødalarm Salvatio Push. Anden- og tredjepladsen gik til henholdsvis Climaid IVS og MM Technology.

Efter tre dage i innovationens tegn kan EOT 2019 og MCH Messecenter Herning gøre status over messen med i alt 118 udstillere og en besøgsfremgang på 40 procent i forhold til 2017. Der var 2.091 besøgende til EOT 2019.

 Foto: MCH/Tony Brøchner

EOT - Electronics of Tomorrow finder sted igen næste gang i 2021 i MCH Messecenter Herning.

-lipe

 

13/5 2019
  • Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    lagerstyring ›Klar besked om Consafe Logistics' videnskabsbaserede emissionsmål frem mod 2035 gør virksomhedens klimaforpligtelser mere transparente til gavn virksomhedens kunder og partnere
  • Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    lagerstyring ›Den nordiske logistikvirksomhed, Nowaste er den første virksomhed i verden, som installerer Swisslogs løsning, som kan lagre kasser direkte i AutoStore-anlægget
  • HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    lagerstyring ›På et år har den japanske producent det automatiserede lagersystem med lodret-klatrende robotter leveret projekter til kunder i 12 lande
  • Anna Jäger bliver CMO hos Consafe Logistics

    Anna Jäger bliver CMO hos Consafe Logistics

    lagerstyring ›Consafe Logistics byder Anna Jäger velkommen som ny Chief Marketing Officer (CMO) og medlem af virksomhedens ledelsesgruppe. Hun tiltræder på et tidspunkt, hvor Consafe Logistics fortsat styrker sin position på det europæiske marked for lager- og logistikløsninger. Anna afløser Hélène Rönnmark, som går på pension
  • Consafe Logistics og Lexit Group indgår partnerskab

    Consafe Logistics og Lexit Group indgår partnerskab

    lagerstyring ›Consafe Logistics og Idnet AB, en del af Lexit Group, har indgået et partnerskab, der samler lagerstyringssoftware, hardware, implementering og lokal ekspertise i én koordineret løsning. Det gør det nemmere for virksomheder at forbedre deres lagerdrift uden at øge kompleksiteten
  • Højkvalitets sorteringsanlæg til batterier indviet

    Højkvalitets sorteringsanlæg til batterier indviet

    lagerstyring ›STADLER, weeeSwiss og Saubermacher står bag STADLERs første dedikerede anlæg i Ginsheim Gustavsburg i Tyskland. Det er et af Europas mest avancerede, og sætter nye standarder for sortering af husholdningsbatterier
  • Salling udvider robotlager efter massiv online vækst

    Salling udvider robotlager efter massiv online vækst

    lagerstyring ›Salling.dk er vækstet med 250 procent de seneste tre år, ikke mindst på grund af flere sjællandske kunder. Derfor udvider dagligvarekoncernen nu sit Autostorelager i Skejby med 7000 m2
  • Hædret for løsninger til sundhedslogistik

    Hædret for løsninger til sundhedslogistik

    lagerstyring ›Tecsys modtager Modern Healthcares ‘Best in Business’ pris for sine supply chain-løsninger til lægemidler i sundhedssystemet