Smart lagerløsning sparer  tid i Spare Parts-afdelingenDen nye lagerløsning hos Carlsberg i Fredericia sparer masser af tid. Her er det Lars Billund Mouridsen.

Smart lagerløsning sparer tid i Spare Parts-afdelingen

300 timer om året. Så meget tid forventer Spare Parts-afdelingen hos Carlsbergs bryggeri i Fredericia at spare med en leverandørstyret lagerløsning til forbrugsvarerne samt automatiseret ordrebestilling

Forbrugsvarer som arbejdshandsker, spraymidler, skruer og bolte er en tidsrøver i mange virksomheder.  Der ligger et stort arbejde i at overvåge lagerbeholdningen, få bestilt varerne, modtage dem og fylde op på lageret. Det kender Lars Billund Mouridsen, der er Spare Parts Warehouse Manager hos Carlsberg i Fredericia, alt til.

Tre mand - 25.000 varenumre

- Vi er tre mand i min afdeling, som har ansvaret for at source alle de dele og stumper, der skal bruges for at holde produktionen kørende. Vores vigtigste opgave er at sikre, at vi aldrig løber tør - leveringssikkerhed er afgørende, siger Lars Billund Mouridsen og fortæller, at Carlsberg har 25.000 varenumre liggende på lagrene i Fredericia, hvoraf en del er forbrugsvarer.

Indtil for nylig var det Lars Billund Mouridsens to medarbejdere, der holdt øje med forbrugsvarerne, og det foregik lidt ad hoc, fortæller han:

- Det kunne være, de kom forbi en lagerreol og så, at der manglede bolte, og så sørgede de for at genbestille og fylde op. Det var noget, som blev passet ind efter det øvrige arbejde, og det skete, at vi løb tør. Der var med andre ord brug for at gøre tingene smartere.

Slipper for at holde øje

Lars Billund Mouridsen tog derfor fat i stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller, som leverer en stor del af de forbrugsvarer, bryggeriet bruger. Lemvigh-Müller kan nemlig også hjælpe med lagerstyringen og tilbyder en række VMI-løsninger, hvilket vil sige, at det er leverandørens ansvar, at der altid er de rigtige varer i det rigtige antal på lager.

Bryggeriet og Lemvigh-Müller blev enige om en såkaldt mercher-ordning. Fast hver torsdag, året rundt, kommer en medarbejder fra Lemvigh-Müller forbi bryggeriet i Fredericia, tjekker lagerbeholdningen, bestiller varer, pakker varer ud og fylder lageret op.

- Det sikrer, at vi ikke løber tør, og herudover er det noget, der sparer os tid, fordi vi ikke selv skal gå og holde øje med forbrugsvarerne, siger Lars Billund Mouridsen.

Kan spare 300 timer om året

Han ser frem til, at mercher-ordningen snart bliver udbygget med punchout, for så kan han og medarbejderne for alvor spare tid. Punchout er en it-løsning, hvor Carlsbergs ERP-system bliver integreret med Lemvigh-Müllers webshop, og hvor ordrerne automatisk bliver overført til Carlsbergs system.

I dag er det sådan, at hver gang Lemvigh-Müllers mercher har været på besøg og dannet en ordre, så skal mine medarbejdere ind og taste ordren manuelt i Carlsbergs SAP-system, hvorefter den bliver sendt til Lemvigh-Müller. Det er en tidskrævende proces. Med punchout kan vi slippe for den manuelle håndtering, og det vil med et konservativt estimat spare os 300 timer om året. Det bliver en win-win af de helt store, siger Lars Billund Mouridsen.

-hawin

 

12/12 2017
  • Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    lagerstyring ›Klar besked om Consafe Logistics' videnskabsbaserede emissionsmål frem mod 2035 gør virksomhedens klimaforpligtelser mere transparente til gavn virksomhedens kunder og partnere
  • Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    lagerstyring ›Den nordiske logistikvirksomhed, Nowaste er den første virksomhed i verden, som installerer Swisslogs løsning, som kan lagre kasser direkte i AutoStore-anlægget
  • HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    lagerstyring ›På et år har den japanske producent det automatiserede lagersystem med lodret-klatrende robotter leveret projekter til kunder i 12 lande
  • Anna Jäger bliver CMO hos Consafe Logistics

    Anna Jäger bliver CMO hos Consafe Logistics

    lagerstyring ›Consafe Logistics byder Anna Jäger velkommen som ny Chief Marketing Officer (CMO) og medlem af virksomhedens ledelsesgruppe. Hun tiltræder på et tidspunkt, hvor Consafe Logistics fortsat styrker sin position på det europæiske marked for lager- og logistikløsninger. Anna afløser Hélène Rönnmark, som går på pension
  • Consafe Logistics og Lexit Group indgår partnerskab

    Consafe Logistics og Lexit Group indgår partnerskab

    lagerstyring ›Consafe Logistics og Idnet AB, en del af Lexit Group, har indgået et partnerskab, der samler lagerstyringssoftware, hardware, implementering og lokal ekspertise i én koordineret løsning. Det gør det nemmere for virksomheder at forbedre deres lagerdrift uden at øge kompleksiteten
  • Højkvalitets sorteringsanlæg til batterier indviet

    Højkvalitets sorteringsanlæg til batterier indviet

    lagerstyring ›STADLER, weeeSwiss og Saubermacher står bag STADLERs første dedikerede anlæg i Ginsheim Gustavsburg i Tyskland. Det er et af Europas mest avancerede, og sætter nye standarder for sortering af husholdningsbatterier
  • Salling udvider robotlager efter massiv online vækst

    Salling udvider robotlager efter massiv online vækst

    lagerstyring ›Salling.dk er vækstet med 250 procent de seneste tre år, ikke mindst på grund af flere sjællandske kunder. Derfor udvider dagligvarekoncernen nu sit Autostorelager i Skejby med 7000 m2
  • Hædret for løsninger til sundhedslogistik

    Hædret for løsninger til sundhedslogistik

    lagerstyring ›Tecsys modtager Modern Healthcares ‘Best in Business’ pris for sine supply chain-løsninger til lægemidler i sundhedssystemet