Trådløs teknologi letter levering til postkasserDaglig leder i Extra Optical, Øystein Sandø, viser en en pakke med en RFID-label. RFID-labels er lidt tykkere end almindelige pakkelabels.

Trådløs teknologi letter levering til postkasser

RFID-teknologi skal fremover lette leveringen af småpakker til kundernes postkasser. Teknologien testes lige nu i et pilotprojekt, og tilbagemeldingerne er yderst positive.

Innovation og brugervenlighed er nøgleord hos den norske online brillebutik, Extra Optical, som mener, at den bedste levering for kunder er at få pakken leveret i postkassen.

- Ved postkasselevering slipper kunderne for at opsøge et leveringssted eller være hjemme for at tage imod pakken. Derfor ønsker vi at levere vores varer direkte i kundernes postkasser. Men en stor udfordring med den type af småpakkelevering er sporbarheden. Det havde Bring med deres nye RFID-teknologi en løsning på, siger Øystein Sandø, daglig leder i Extra Optical.

RFID står for Radio Frequency Identification og er kort fortalt trådløs teknologi, som via elektromagnetiske mærker overfører data, så det er muligt at identificere og spore genstande.

I forhold til levering indsættes RFID i pakkelabelen, og når pakken nærmer sig en RFID-scanner hos transportøren, bliver RFID-labelen automatisk aflæst og opdateret med EDI-meldinger om pakken via antenner. Derved behøver transportøren ikke at håndscanne pakken.
Når labelen er aflæst kan transportøren tilføje events til pakken f.eks. ’din pakke er på vej’ og sende en notifikation til kunden.

Efter succesfulde resultater med intern brug af RFID-teknologi til måling af fremsendingstider ser Bring fordelene i at bruge teknologien eksternt også.

- RFID-labels dækker behovet for track & trace på små pakker sendt til postkassen. EDI-overførslen, som førhen kun var mulig på større pakker, gør det mere enkelt at sende små pakker. Sammenlagt gør RFID og EDI det lettere at sende små pakker, da processerne for at sende småpakker til postkassen er på linje med de funktioner, man i dag har på større pakker, forklarer Tor Even Blom-Ramberg, senior project manager hos Bring.

Bring ønskede at lancere RFID-teknologien gradvist, og inviterede derfor blandt andre Extra Optical til at deltage i et pilotprojekt for at teste teknologien inden fuld lancering.

Hurtigere levering til kunderne
Hos Extra Optical er de glade for deres deltagelse i RFID-pilotprojektet, da det ifølge Øystein Sandø har været en ren succes fra begyndelsen, som har resulteret i, at leveringstiden ud til kunderne er blevet forkortet med én dag.

- Vores kunder oplever en bedre service og øget grad af brugervenlighed, da vi og kunderne hele tiden har overblik over, hvor pakken befinder sig. Det betyder også, at vores kundeservice får langt færre opkald vedrørende sporing af pakker. Nu håber vi bare på, at RFID også rulles ud i Sverige, Danmark og resten af Europa.

Før Extra Optical kunne komme i gang med at bruge RFID-teknologien i deres forsendelsesprocesser, havde de brug for en printer, der kunne udskrive RFID-labels. Begge dele skaffede de hos Bring.

- Bring har sammen med deres delivery management software partner, Consignor, været meget behjælpelig med at sætte det hele op, lyder det tilfreds fra Øystein Sandø.

Bring er ikke i tvivl om, at fremtiden for levering indeholder RFID-teknologi.

- RFID er en generisk teknologi, som bruges i mange forskellige brancher i dag. Lige netop inden for levering, tror vi på, at RFID vil blive alment anvendt på post rundt om i verden, siger Tor Even Blom-Ramberg og fortsætter:

- Småpakker til postkassen er i dag ikke mærket med stregkoder, hvorfor RFID vil gøre en stor forskel i forhold til at optimere forsendelsesprocessen netop her. Det betyder også, at webshops gennem RFID labels kan gøre deres levering mere konkurrencedygtig ligesom Extra Optical.

Bring lancerer RFID-mærkede små pakker til postkassen i efteråret 2016.
Pilotprojektet med Extra Optical sker i samarbejde med Consignor.

-mklarlund

3/2 2016
  • Sikkerheden er en del af WMS-løsningen

    Sikkerheden er en del af WMS-løsningen

    lagerstyring ›Geopolitisk uro og stigende cybertrusler hænger uløseligt sammen. Derfor bliver styrket IT-sikkerhed en stadig vigtigere del af moderne lagerstyring. Hos Axacon er sikkerhed tænkt ind i hele WMS-løsningen 
  • Styrker leverandøruafhængig flådestyring 

    Styrker leverandøruafhængig flådestyring 

    lagerstyring ›Den internationale teknologivirksomhed Körber erhverver en ejerandel i softwarevirksomheden Naise, der har specialiseret sig i leverandøruafhængig flådestyring inden for intralogistik
  • Central administration af flere printere

    Central administration af flere printere

    lagerstyring ›NPT A/S præsenterer 42Gears Things Management, som fra skyen kan administrere både opsætning og styring af eksempelvis labelprintere på forskellige lokationer
  • Når produktionen ikke må stoppe

    Når produktionen ikke må stoppe

    lagerstyring ›Præcis top- og bundetikettering med automatisk højdejustering sikrer effektiv produktion hos fransk fødevareproducent. HM Systems og deres franske distributør har stået for projektet
  • Lagerautomation: Otte trin til en vellykket implementering

    Lagerautomation: Otte trin til en vellykket implementering

    lagerstyring ›En vellykket automationsrejse begynder længe før go-live. Det er vigtigt at have styr på alt fra analyse og specifikation til drift og løbende optimering. Consafe Logistics guider til vellykket implementering af lagerautomation SPONSORERET INDHOLD
  • Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    lagerstyring ›Klar besked om Consafe Logistics' videnskabsbaserede emissionsmål frem mod 2035 gør virksomhedens klimaforpligtelser mere transparente til gavn virksomhedens kunder og partnere
  • Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    lagerstyring ›Den nordiske logistikvirksomhed, Nowaste er den første virksomhed i verden, som installerer Swisslogs løsning, som kan lagre kasser direkte i AutoStore-anlægget
  • HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    lagerstyring ›På et år har den japanske producent det automatiserede lagersystem med lodret-klatrende robotter leveret projekter til kunder i 12 lande