CeMAT messen viser hele spektretCeMAT i Hannover er klar med nyheder og state-of-the-art løsninger til de mange forskellige opgaver i intralogistikken og den interne transport på lagre og terminaler og i industrivirksomheder.

CeMAT messen viser hele spektret

Den internationale profil og høje kvalitet gør CeMAT-messen til et oplagt mål for besøgende der ønsker at stifte bekendtskab med effektive og omkostningsbesparende løsninger til lagerlogistik og intern transport

Af Hans Windeløv

Verdens største logistikmesse står for døren. CeMAT i Hannover åbner portene fra den 19. til 23. maj 2014 og byder på den nyeste teknologi og de smarteste løsninger, og på flere udstillere end sidste messe som blev afholdt i 2011.

Uanset om der er tale om innovative energibesparende gaffeltruck, industrielle motortruck, komplekse og fuldautomatiske conveyorsystemer, lagerautomater, de nyudviklede reolsystemer, integrerbart lagerinventar, porte og adgangsløsninger, lagersystemer eller de nyeste trends og tendenser inden for IT, ja, så er det hele at finde på CeMAT i Hannover.

Ja, om det så er kraner, løftegrej, slusehuse og ramper, systemer til sporbarhed, flådestyringssystemer eller robotlogistik og emballageløsninger til brug i lagerprocesser, varehåndtering og intern transport er området dækket på messen.

Udenlandske udstillere dominerer

Over 1.000 udstillere og over 55.000 besøgende tager da heller ikke fejl. Det er på CeMAT man ser de løsninger, som gør forskellen og som kan være med til at gøre industrivirksomheder og logistikfirmaer, og dermed også deres kunder, konkurrencedygtige.

Udstilling og konferencer udspiller sig på et areal på over 120.000 kvadratmeter og der er i høj grad tale om en messe med international appel.

Udstillerne kommer fra over 40 forskellige lande, samtidig med at andelen af de besøgende som kommer fra lande uden for Tyskland, udgør 35 %.

- Mere end 60 % af udstillerne kommer fra lande uden for Tyskland. Det er et tydeligt bevis på CeMAT’s status som Verdens førende messe for intralogistik.

- Når vi har et netværk, som dækker mere end 100 lande, er det da også vigtigt at vi har en god beliggenhed, som giver intralogistikindustriens aktører den platform de behøver for at være del af den internationale udvikling, siger Andreas Gruchow, som er medlem af arrangøren, Deutsche Messes, bestyrelse.

Fem hovedområder

CeMAT 2014 bliver en tæt affære med information, nyheder og udstillere i hallerne 25, 26, 27 og 13, lige som de udendørs arealer 32 til 35 under EXPO-conopy-pavillionen er del af eventen.

Messen er struktureret omkring fem hovedteknologiområder. Move & Lift, Store & Load, Pick & Pack, Logistics IT og Manage & Service.

Udstillerne i Move & Lift området viser den nyeste udvikling inden for blandt andet modvægtstruck, reachtruck, plukketruck, palletruck, terminaltruck, 4-vejstruck og giver prøver inden for de nyeste teknologiske landvindinger inden for automatiske truck, og truck der benytter både lithium ion batterier og brændselsceller.

Derudover rummer området også hele produktsortimentet af kraner og løftegrej.

I Store & Load området handler det om håndtering af varer og om lastning og losning, og i høj grad om de lagerløsninger som bliver mere og mere automatiserede.

Løsningerne her giver en lang række fordele i form af mere effektive og enkle processer, som samtidig reducerer energiomkostningerne.

En af drivkræfterne i udviklingen af disse løsninger er e-handelen, hvorfor udstyr og systemer der hjælper med at løse og effektivisere opgaverne i dette segment, er et rigtigt hot tema.

Logistik IT

Pick & Pack omhandler løsninger til ordrepluk, pakning og palletering. Også her er energibesparelser på dagsordenen, idet den seneste udvikling inden for energibesparende og materialeeffektive pakkemaskiner og teknologier bliver vist.

Her kan man eksempelvis orientere sig om udstyr med fleksible gribearme som eliminerer hårdt fysisk arbejde og akavede stillinger og som altså forbedrer arbejdsmiljøet.

Området for logistics IT fokuserer på softwareløsninger, som gør logistikprocesser mere gennemsigtige og som dermed hjælper med at spotte de områder og elementer i produktionen og logistikkæderne, som trænger til at blive optimeret.

IT-løsninger kan på flere måder bidrage til at øge effektiviteten. Systemer kan eksempelvis sørge for at trimme integration af forskellige processer og få dem til at spille bedre sammen.

Dermed sørger systemerne for at man både øger lageromsætningen og reducerer lagerbindingen. Og så minimerer systemerne en lang række fejl og gavner på den måde både logistikleverandører og deres kunders konkurrenceevne.

Hele logistikkæden

Manage & Service fokuserer på hele logistikkæden og de løsninger som gør helhedsløsningerne så optimale som muligt.

Dermed er der på området også åbnet op for samarbejdet mellem Deutsche Messe og Messe München og den fælles indsats ’transport logistic@CeMAT’ som fik en flyvende start sidste år på ’transport logistics’-messen i München.

I år er første gang den ’omvendte’ begivenhed finder sted på CeMAT. Det sker i hal 27 hvor nogle af de førende leverandører deltager.

DB Schenker, Kühne & Nagel, Seaports of Niedersachen, JadeWeserPort (Wilhelmshaven) og Logistikportal Niedersachsen, alle er på plads.

- transport logistic@CeMAT platformen er et fremragende bidrag til den klassiske CeMAT-messe. Samarbejdet gør det muligt at vise logistikkredsløbets værdikæde i sin helhed og gør det dermed muligt at visede besøgende hvordan man skaber værdiforøgelse i hele kæden, siger Andreas Gruchow.

 

CeMAT i Hannover er klar med nyheder og state-of-the-art løsninger til de mange forskellige opgaver i intralogistikken og den interne transport på lagre og terminaler og i industrivirksomheder.

8/5 2014
  • Europa får verdens største lodret-betjente robotlager

    Europa får verdens største lodret-betjente robotlager

    logistikloesninger ›Hai Robotics leverer system med over 1500 robotter, der kan håndtere 24.000 kasser i timen til et e-handelsdistributionscenter for en ikke navngivet modekæde
  • Bred udvikling inden for transport og logistik

    Bred udvikling inden for transport og logistik

    logistikloesninger ›Flere arbejdsopgaver automatiseres, eksisterende data anvendes på nye måder, og AI integreres i stadig flere dele af det daglige logistikarbejde. Den 6. til 8. oktober viste Descartes årets udvikling på sin event Innovation Forum i Chicago
  • Salling Group køber Proshop og styrker e-handelsplatform

    Salling Group køber Proshop og styrker e-handelsplatform

    logistikloesninger ›En højeffektiv logistikplatform og stærke kompetencer inden for e-handel, teknologiprodukter er blandt gevinsterne ved opkøbet for Sallingkoncernen
  • Nye teknologier kan ændre spillereglerne i transportbranchen

    Nye teknologier kan ændre spillereglerne i transportbranchen

    logistikloesninger ›DI og 3F præsenterer fem fremtidsscenarier i en ny rapport, der skal ruste transport- og logistikbranchen til den teknologiske udvikling frem mod 2024
  • AI-baseret IDM til hurtigere told- og transportprocesser

    AI-baseret IDM til hurtigere told- og transportprocesser

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM. De hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere at udarbejde toldangivelser og oprette og håndtere forsendelser
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031