Støtter transportprojekter i hele landet

Støtter transportprojekter i hele landet

Snebroer, moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser og arrangementer, er blandt de i alt 31 projekter som modtager støtte for sammenlagt knap 2,3 mio. kr. i FDE Fondens første uddelingsrunde i 2026

Interessen for FDE Fondens 32. uddelingsrunde har været stor, og fonden har modtaget i alt 36 ansøgninger om støtte til forskellige projekter. 

Fonden har kunnet imødekomme ønsket om støtte til 31 af disse helt eller delvist. Projekterne modtager støtte for samlet set knap 2,3 mio. kr.

- Vi er glade for at have modtaget så mange gode og relevante ansøgninger. Det understreger det, vi allerede godt ved: Branchen er fyldt med ildsjæle, der har viljen og lysten til at bidrage til at udvikle den.

Transportbranchen udfører en samfundskritisk opgave, og derfor er det vigtigt, at vi fortsat støtter de gode initiativer, der kan være med til at understøtte og videreudvikle branchen både nu og i fremtiden, siger Susanne D. Provstgaard, der for nylig har overtaget posten som formand fra Jens Iwer Petersen.

Fonden støtter etableringen af tre nye snebroer
Da FDE Fonden tidligere på året åbnede for ansøgninger til årets første uddelingsrunde, opfordrede fonden blandt andet til at søge støtte til etablering af offentligt tilgængelige snebroer.

Den opfordring blev hørt, og i årets første uddelingsrunde kan fonden således støtte etableringen af tre nye offentligt tilgængelige snebroer i Padborg, Sæby og Herlev.

- Vi er meget glade for at kunne imødekomme ønsket om støtte til alle de ansøgninger, vi har modtaget om etablering af offentligt tilgængelige snebroer. Snebroer er nødvendige for, at chaufførerne kan efterleve kravene om at fjerne sne og is fra lastbilernes tage. 

- Selvom det nu er sommer, og mange måske ikke skænker det en tanke lige nu, så bliver det godt, når tre nye snebroer står klar, når sneen rammer Danmark igen, siger Susanne D. Provstgaard.

Fonden støtter udviklingen af branchens næste generation
En stor del af de støttede projekter har til formål at vække interessen for transportbranchen blandt børn og unge samt at give elever og lærlinge de bedst mulige forudsætninger for deres fremtid i branchen.

- Hvis vi også i fremtiden skal have en stærk transportbranche, er vi nødt til at investere i den næste generation. Derfor er det glædeligt at se så mange projekter, der både skaber interesse for branchen og giver unge de bedste forudsætninger for at lykkes i den, siger Susanne D. Provstgaard.

-hawin

De støttede projekter omfatter blandt andet:

• Transportens og Logistikkens Dag hos Aarhus Tech, hvor flere hundrede unge, der står foran at skulle vælge en karrierevej, får mulighed for at opleve transport- og logistikbranchen på nært hold.

• Transportugen 2026, som arrangeres af Padborg Transportcenter, og skal give unge et indblik i branchens mange karrieremuligheder.

• Moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser, herunder droner, robotter og en kransimulator.

• Et mobilt transporthistorisk formidlingscenter, der skal bringe fortællingen om dansk transporthistorie ud til skoler, messer og branchearrangementer.

• Tilskud til en række transportrelaterede studieture.

En samlet oversigt over de 31 projekter, der har modtaget støtte i årets første uddelingsrunde, kan tilgås her.

FDE Fondens næste ansøgningsrunde løber fra 1. til 30. september 2026, hvor fonden ser frem til at modtage den næste række ansøgninger om støtte til projekter til gavn for transportbranchen. FDE Fonden opfordrer alle relevante aktører i transport- og logistikbranchen til at ansøge.

23/6 2026
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Ny ceo for GS1 Denmark

    Ny ceo for GS1 Denmark

    logistikloesninger ›Louise Zingenberg er netop tiltrådt stillingen som ceo i GS1. Hun kommer fra stillingen som coo i organisationen og har dermed et indgående kendskab til både organisationen, medlemmerne og de strategiske ambitioner for de kommende år
  • Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    logistikloesninger ›Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling
  • Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    logistikloesninger ›Fragtdroner til kritiske logistikmissioner indenfor fx forsvar og offshore får finansieringshjælp af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik