A.P. Møller - Mærsk tilslutter sig Dansk Industri

A.P. Møller - Mærsk tilslutter sig Dansk Industri

Danmarks største virksomhed melder sig ind i Dansk Industri og tilfører dermed organisationen mere end 105.000 ansatte i 130 lande til værdikæden inden for transport og logistik. Med A.P. Møller - Mærsks medlemskab er hele transport- og logistikbranchens værdikæde herhjemme fremover samlet i en og samme erhvervsorganisation

I Dansk Industri glæder man sig over det nye samarbejde.

- Vi har i flere år haft et tæt samarbejde med A.P. Møller - Mærsk igennem en række Mærsk-ejede datterselskaber, der allerede optræder som medlemsvirksomheder. Nu træder transport- og logistikkoncernen A.P. Møller - Mærsk som samlet selvstændig virksomhed ind i Dansk Industri, og vores bånd styrkes yderligere. A.P. Møller – Mærsk er en global samfundsaktør med blandt andet store ambitioner på den grønne omstilling. Det er ambitioner, vi er fælles om, og jeg ser derfor en stor værdi i samarbejdet på tværs af værdikæder med udgangspunkt i vores fælles kompetencer, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Med medlemskabet af Dansk Industri tilfører A.P. Møller – Mærsk, - og virksomhedens tilhørende selskaber, - mere end 105.000 ansatte i 130 lande til organisationens værdikæde inden for transport og logistik.

Medlemsskabet passer ind i virksomhedens strategiske retning
- Vi ser frem til et tættere samarbejde med Dansk Industri og ikke mindst til at blive en del af Dansk Industris brede netværk af danske virksomheder. Medlemskabet supplerer vores øvrige engagementer med brancheforeninger i Danmark rigtig godt. I og med at Mærsks aktiviteter strækker sig ud over shipping og har et markant fokus på at udvikle logistik-forretningen på land, passer medlemskabet oplagt godt ind i vores strategiske retning, siger Caroline Pontoppidan, SVP, General Counsel & Head of Corporate Affairs, A.P. Møller - Mærsk.

Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, der repræsenterer over 19.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Dansk Industri varetager medlemmernes arbejdsgiver- og politiske interesser - både lokalt og globalt ved hjælp af tusindvis af aktive medlemmers opbakning og engagement.

-lipe

24/10 2022
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over