Optikere fraråder gule briller til natkørselMaja Halkjær er intern Zeisskonsulent hos Nyt Syn

Optikere fraråder gule briller til natkørsel

Forskningen viser, at gule glas ikke forbedrer synet bag rattet ved kørsel i mørke. Derfor fraråder optikerkæden Nyt Syn nu gule glas, inden vintertiden sender flere bilister ud på mørke veje.

Med skiftet til vintertid i søndags foregår en større del af danskernes kørsel i mørke. Og mørket er farligt. Godt hver fjerde motorvejsulykke sker i mørke, mens ulykkerne i mørke står for 55 % af de dræbte og 35 % af de tilskadekomne, viser tal fra Vejdirektoratet.

Og den farligste måned er lige om hjørnet. På motorveje og motortrafikveje er november den måned med flest ulykker, viser Vejdirektoratets ulykkesstatistik for de seneste ti år. 

I perioden blev der registreret 1.335 ulykker i november mod 995 i februar, som er årets laveste måned.

Alligevel vælger mange bilister den forkerte løsning, når de har svært ved at se i mørke. Briller med gule glas markedsføres ofte som “natkørselsbriller”, men de giver ikke et bedre syn.

Det skriver optikerkæden, Nyt Syn i en pressemeddelelse.

Gule glas virker som solbriller om natten
Når synet slår til i dagslys, men ikke i mørke, er det fristende at bruge briller med gule glas. Men et studie publiceret i tidsskriftet Jama Ophthalmology viser, at de ikke virker.

Ifølge Nyt Syn testede forskere fra Schepens Eye Research Institute ved Harvard Medical School brillerne i en køresimulator. Bilisterne så ikke bedre med gule glas end med almindelige klare glas.

Statistik over sidste 10 års trafikulykker per måned på motovej og motortrafikvej i Danmark. 

 De gule glas gjorde heller ikke lyset fra modkørende biler mindre generende. Studiets leder sammenligner det med at køre med solbriller om natten.

- Det er forståeligt, at gule glas virker tiltalende, for omgivelserne kan føles mere behagelige at se på. Men følelsen snyder. I mørket har øjnene brug for alt det lys, de kan få, for bl.a. afstandsbedømmelsens skyld – et farvet glas tager noget af det lys væk. 

- Har man svært ved at se, når man kører i mørke, er løsningen ikke en generel farve på glasset, men en individuel undersøgelse af sit syn, udtaler Maja Halkjær, intern Zeiss konsulent hos Nyt Syn.

Det, der faktisk hjælper
Ofte er det en mindre synsfejl, der først for alvor mærkes i mørke, hvor kontraster og detaljer er sværere at opfange. En synstest kan afsløre, om man har gavn af briller i den rigtige styrke.

- Mange opdager først, at synet har ændret sig, når de sidder bag rattet efter mørkets frembrud. Derfor anbefaler vi, at man får tjekket synet, inden mørket for alvor sætter ind. Klare glas i den rigtige styrke og med en behandling, der dæmper refleksioner, gør langt mere for sikkerheden end gule glas, fortsætter Maja Halkjær.

I pressemeddelelsen hedder det endvidere at man hos Nyt Syn kan vælge glas, der er udviklet særligt til bilister, der ønsker et bedre syn i mørke. Glassene, der hedder DriveSafe og er produceret af Zeiss, tager højde for, at pupillerne bliver større i svagt lys. 

De er, ifølge optikerkæden, designet til at give et klart og behageligt syn under forskellige lysforhold, og i modsætning til traditionelle gule natbriller er DriveSafe klare brilleglas. Derfor kan man bruge dem både på vejen, på arbejdet og i hverdagen uden at skifte briller.  

-hawin

Nyt Syns fem råd til kørsel i mørke

1. Lad briller med farvede glas, også gule, blive hjemme, når du kører i mørke eller tusmørke.

2. Få tjekket dit syn, hvis du synes, det er blevet sværere at se, når det er mørkt.

3. Hold brilleglas og forrude rene, så snavs og ridser ikke giver ekstra blænding.

4. Tilpas farten til, hvor langt du kan se frem på vejen.

5. Brug det lange lys, når du kan, uden at blænde andre.

Fakta om undersøgelserne

• Epinion for Vejdirektoratet: Spørgeskemaundersøgelse blandt 1.012 bilister, gennemført i april 2026. Offentliggjort 26. oktober 2026.

• Ulykkestal: Vejdirektoratets egne tal for ulykker på motorveje.

• Ulykker fordelt på måned: Vejdirektoratets ulykkesstatistik, registrerede person- og materielskadeulykker på motorveje og motortrafikveje 2016–2025.

• JAMA Ophthalmology: Studie fra Schepens Eye Research Institute, Massachusetts Eye and Ear og Harvard Medical School, publiceret i august 2019. Bilisternes syn blev testet i en køresimulator med gule og klare glas.

27/10 2026
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller