Lagerets skjulte energiforbrug
ANNONCE: Lagre og logistikcentre er store bygninger med lange driftstider, og energiforbruget er en af de faste udgifter, der sjældent får meget opmærksomhed.
Fokus ligger naturligt på flow, leveringstider og bemanding. Det er ærgerligt, for netop i energiforbruget findes der ofte besparelser, som ikke kræver store investeringer.
Hvor går energien hen?
I et typisk lager bruges energien på belysning, opvarmning af store rum, ventilation, porte, opladning af trucks og i nogle tilfælde køl og frys. Mange af de ting kører efter faste tidsprogrammer, som blev sat op for år tilbage og aldrig er blevet justeret, selvom driften har ændret sig.
Et lager, der engang kørte i to skift, men nu kører i ét, har måske stadig belysning og ventilation, der følger den gamle plan. Et område, der blev brugt til plukning, står måske nu som bufferlager, men er stadig opvarmet som et arbejdsområde.
Uden data er det svært at vide, om forbruget er rimeligt. Med timedata fra målerne bliver det tydeligt, hvornår bygningen bruger energi, og om det passer med, hvornår der faktisk arbejdes.
Nætter og weekender afslører meget
Et af de mest brugbare tjek er at se på forbruget uden for åbningstiden. Hvis forbruget om natten ligger tæt på forbruget om dagen, er der ofte noget, der kører unødvendigt. Det kan være belysning, ventilation eller varme, der står tændt i tomme haller.
Den slags spild er nemt at overse, fordi det ikke larmer. Men over et år kan det løbe op i betydelige beløb, og det er ofte noget af det første, der kan rettes. Ofte er løsningen en justering af et tidsprogram eller en sensor, der er sat forkert.
Porte, varme og truckopladning
Porte, der står åbne længere end nødvendigt, kan koste meget varme om vinteren. Det er svært at se i en regning, men i en graf over varmeforbruget kan man ofte se, hvornår der er spidser, og sammenholde dem med aktiviteten på rampen.
Opladning af trucks er et andet område, hvor timingen betyder noget. Med flere elektriske maskiner og køretøjer på lageret stiger elforbruget, og det kan betale sig at vide, hvornår der lades, og om det kan flyttes til tidspunkter, hvor strømmen er billigere.
Flere lokationer, samme overblik
Logistikvirksomheder har ofte flere lagre og terminaler. Når forbruget kan sammenlignes på tværs af lokationer, bliver det lettere at se, hvor der er noget at hente. Et lager, der bruger markant mere energi pr. kvadratmeter end de andre, er et godt sted at starte.
Sammenligningen kan også bruges den anden vej. Har et lager fundet en god måde at styre belysning eller varme på, kan erfaringen bruges på de andre. Data gør det muligt at dele den viden på et sagligt grundlag.
Danske Enity, som tidligere hed EnergiData, leverer en platform til netop den type overblik. Data hentes automatisk fra målerne, og forbruget kan følges pr. bygning med alarmer, når noget afviger, og analyser af forbruget i tomgangstimer. Læs mere om løsningen på enity.io.
Kunderne spørger også
Samtidig spørger flere kunder efter CO2-tal fra deres leverandører, også fra lager og logistik. Store virksomheder skal rapportere på deres værdikæde, og det betyder, at de skal kende udledningen fra de lagre og transporter, de bruger.
Når energiforbruget er dokumenteret, er det enkelt at regne udledningen ud og svare kunderne med tal, man kan stå inde for. Det gør energidata til mere end et driftsværktøj: de bliver en del af det, kunderne vælger leverandør ud fra.
Hvem holder øje?
Data hjælper kun, hvis nogen kigger på dem. På mange lagre er der ingen, der har energi som en fast opgave, og derfor bliver alarmer og afvigelser ikke fulgt op. Det kan løses med en enkel rytme, fx et fast kig på forbruget hver måned og en ansvarlig, der får besked, når en alarm går. Det kræver ikke meget tid, men det sikrer, at besparelserne ikke forsvinder igen.
Små skridt, hurtig effekt
Den gode nyhed er, at de første besparelser ofte kommer hurtigt. Når man først kan se forbruget, er mange af tiltagene enkle: juster tidsprogrammer, sluk det, der ikke bruges, og ret de fejl, der dukker op. Derefter kan man tage de større beslutninger om belysning, isolering og ventilation med data i hånden.
Og når besparelserne kan ses i tal, er det også lettere at få ledelsen med på næste skridt.