Mekoprints emballager omlægges til miljøvenligere alternativer

Mekoprints emballager omlægges til miljøvenligere alternativer

Den danske industrikoncern har omlagt 95 procent af sit årlige emballageforbrug på over 6 millioner. Det er foregået overraskende nemt og omkostningsneutralt, så nu er håbet, at den grønne omstilling kan inspirere til en lignende udvikling i andre virksomheder

Potentialet og behovet for grøn omstilling er stort i det danske erhvervsliv. Det ved de hos den danske industrikoncern Mekoprint, der udvikler og producerer elektromekaniske komponenter og totalløsninger i Danmark, Østeuropa og Asien. Derfor traf industrikoncernen på hovedsædet i Støvring, for et år siden en beslutning om at nytænke virksomhedens store emballageforbrug på over 6 millioner kroner årligt og gå forrest med grønnere emballagealternativer i branchen:

- I starten af 2021 satte vi os et konkret mål om, at 90 procent af vores årlige emballageindkøb skulle være omlagt til bæredygtige alternativer inden udgangen af året. Nu har vi omlagt 95 procent og fortsætter med at gennemgå de resterende varenumre, som primært er mange småindkøb, der kan standardiseres med færre og mere miljørigtige alternativer. Det skal naturligvis ske i tæt samarbejde med vores leverandører med henblik på at komme så tæt på en 100 procent omlægning som muligt i forhold til de alternativer, der er tilgængelige nu og på sigt, fortæller Anders Kold, som er CEO hos Mekoprint.

Genbrugspap, genbrugsplast og genbrugspaller
Omlægningen til grønnere alternativer hos Mekoprint tager afsæt i FN’s Verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Konkret har man foretaget en omlægning til bl.a. genbrugspap og -karton, genbrugsplast eller i enkelte tilfælde bioplast samt en overgang fra engangspaller til genbrugspaller i FSC- certificeret træ.

Ingen indflydelse på samlet prisniveau
For at sikre en økonomisk balance i den succesfulde omlægning har man hos Mekoprint optimeret på indkøbsstørrelser og leverandørpriser. Indkøbet af emballage er desuden blevet standardiseret ved at anvende færre varianter af hver emballagetype. Det har blandt andet sikret, at industrikoncernens kunder ikke mærker en prisstigning, selvom de grønne alternativer typisk er dyrere.

- Vi har enkelte varenumre, der er blevet væsentligt dyrere, men det er en holdningsbaseret beslutning, vi har truffet, da størstedelen af vores emballageindkøb med de hyppigt anvendte varenumre samlet set er blevet tilsvarende billigere, fortæller Anders Kold og understreger afsluttende, at han håber, den grønne omstilling vil inspirere andre virksomheder:

- Vi håber, at vores resultater kan inspirere andre til at sætte gang i en lignende omlægning. Selvom det er en tidskrævende proces, er det vores erfaring, at det kan gennemføres effektivt som en del af den daglige drift ved gradvist at evaluere alternativerne, i takt med at der skal disponeres igennem et år. Vi er positivt overraskede over, hvor hurtigt det er gået, så vores bedste råd er derfor blot at kaste sig ud i det.

Om Mekoprint
Mekoprint udvikler og producerer kundespecifikke komponenter til elektronik- og industrivirksomheder inden for bl.a. medico, automation og green-tech.
Koncernen beskæftiger ca. 700 medarbejdere fordelt på otte fabrikker i Danmark, Polen og Ukraine foruden et sourcingkontor i Asien til samarbejdet med lokale produktionspartnere.
Virksomheden har et bredt produktprogram med alt fra betjeningsløsninger til trykte sensorer, kabinetter, finmekaniske komponenter og kabler.

Kunderne spænder fra små nystartede teknologivirksomheder til nogle af verdens førende industri- og
elektronikvirksomheder som Bosch, Siemens, Danfoss og Grundfos.

13/4 2022
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over