1000 ellastbiler er nåetMercedes-Benz eActros er med knap 19 % af den samlede bestand den næstmest udbredte ellastbilmodel i Danmark DTL / Finn Bjerremand.

1000 ellastbiler er nået

Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem

Milepælen understreger, at elektrificeringen af den tunge transport for alvor har fået fodfæste i Danmark.

Mercedes-Benz står bag de to mest udbredte ellastbilmodeller på de danske veje. eEconic er den mest udbredte model med knap 20 % af den samlede bestand, mens eActros følger tæt efter med knap 19 %. 

Medregnes også FUSO eCanter, som ligeledes importeres af Hessel Trucks, står virksomheden samlet bag mere end 40 % af de ellastbiler, der kører på danske veje.

Den stærke markedsposition afspejler, at danske vognmænd har taget den nyeste elektriske teknologi til sig. Blandt andet bidrager Mercedes-Benz' e-aksel til et lavt energiforbrug og høj energieffektivitet, hvilket giver længere rækkevidde og en attraktiv totaløkonomi.

Det skriver Mercedes i en pressemeddelelse. 

I 2026, hedder det videre, udgør elektriske lastbiler allerede 7 % af alle nyregistrerede lastbiler over 7.300 kg. Udviklingen begyndte især med kommunernes elektrificering af affaldsindsamlingen, men i dag anvendes ellastbiler også til regional distribution og international transport. 

Med rækkevidder på op til 600 kilometer – som med Mercedes-Benz eActros 600 – og målrettede støtteordninger er det blevet langt lettere for transportvirksomheder at tage skridtet mod elektrisk drift.

Mikael Voigt, eMobility & PR Manager hos Hessel Trucks, siger:

- At vi nu har rundet 1.000 ellastbiler i Danmark er et tydeligt tegn på, at elektrificeringen af den tunge transport ikke længere er et pilotprojekt – den er blevet en reel del af hverdagen for mange vognmænd. 

- Udviklingen går hurtigt, og vi ser nu ellastbiler løse opgaver inden for alt fra affaldsindsamling til regional distribution og international transport.

- Den fortsatte udvikling afhænger først og fremmest af efterspørgslen fra transportkøberne. Når virksomheder og offentlige kunder vælger transport med lave eller ingen emissioner, skaber det grundlaget for, at flere vognmænd investerer i elektriske lastbiler.

For mange transportvirksomheder er økonomien samtidig blevet mere attraktiv. En ellastbil kan allerede i dag opnå samme eller lavere samlede ejeromkostninger end en diesellastbil, hvis den lades optimalt og kører minimum 100.000 kilometer om året. 

De seneste års stigende dieselpriser og forventningen om fortsat konkurrencedygtige elpriser forbedrer yderligere regnestykket for elektrisk transport.

Ud over de økonomiske og klimamæssige gevinster bidrager ellastbiler til et bedre arbejdsmiljø. Den støjsvage drift reducerer støjbelastningen i byerne og forbedrer komforten for chaufførerne, samtidig med at de lokale emissioner elimineres. 

Samtidig reduceres CO2-udledningen markant i et vugge-til-grav-perspektiv sammenlignet med konventionelle diesellastbiler. 

-hwin




3/7 2026
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over