By & Havn skifter diesel ud med el

By & Havn skifter diesel ud med el

To nye el-lastbiler sparer 20 ton CO2 om året hos By & Havn og gør driften i Københavns havne- og byudviklingsområder grønnere, mere effektiv og mere sikker for medarbejderne

By & Havns driftsafdeling tager nu et stort skridt mod en mindre miljøbelastende og mere effektiv hverdag. To nye el-lastbiler fra Volvo ruller ind og afløser de gamle dieseldrevne modeller. 

Lastbilerne skal fremover løse en bred vifte af opgaver i Københavns havne- og byudviklingsområder – lige fra snerydning og flytning af betonklodser til transport af alt fra grus til bøjer.

De to lastbiler er en stor investering – henholdsvis 4,6 og 4,8 millioner kroner – hvilket er omkring halvanden til to gange dyrere end dieselalternativer. Til gengæld forventes de tilsammen at reducere CO2-udslippet med cirka 20 ton om året.

Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, glæder sig over, at By & Havn nu tager et vigtigt skridt mod en mere CO2-venlig drift:

- Med de nye ellastbiler tager vi endnu et konkret skridt mod at blive CO2-neutrale i driften i 2030. Det er løsninger, der både reducerer vores CO2-aftryk og gør hverdagen lettere og mere sikker for vores medarbejdere, siger hun.

Mere sikkerhed og bedre arbejdsvilkår
De nye el-lastbiler er de første i Danmark i denne størrelse og er bygget specifikt til By & Havns behov. Den ene er udstyret med en 36 tonsmeter kran, der kan række hele 17 meter ud. Den anden har en 29 tonsmeter kran med en rækkevidde på op til 14 meter.

Men det handler ikke kun om teknik og størrelse. Det handler også om arbejdsmiljø og sikkerhed. Med eldrift og avanceret fjernstyring kan medarbejderne styre kranerne uden at skulle kravle op og ned fra førerhuset igen og igen. Det sparer tid og skåner kroppen. 

Derudover er lastbilerne udstyret med kroghejse i stedet for det traditionelle wiretræk, hvilket gør arbejdet både hurtigere og mere sikkert for chaufføren, når der arbejdes med containere.

Frem mod årsskiftet bliver lastbilerne gradvist sat i drift og overtager derefter helt. I overgangsperioden bliver tiden brugt på at teste bilerne og afdække eventuelle fejl.

Driftschef i By&Havn, Jens Galby, fortæller, at de nye lastbiler nu er taget i brug, og at erfaringerne indtil videre er gode – blandt andet er batterikapaciteten bedre end forventet, også i vinterperioden.

For at understøtte driften er der desuden indkøbt en lynladestander på 400 kW, som kan bruges til hurtige opladninger i løbet af dagen. Det kan især blive aktuelt i situationer, hvor lastbilerne skal bruges til snerydning med sneplov og derfor har et betydeligt højere strømforbrug.

-hawin

3/12 2025
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet