Drænasfalt har reduceret støjen på Motorring 3Foto: Vejdirektoratet

Drænasfalt har reduceret støjen på Motorring 3

Vejdirektoratets forsøg med støjreducerende asfalt på en strækning ved København har sænket trafikstøjen med 4 decibel. Nu ønsker transportministeren at udvide projektet

Siden slutningen af 2024 har en seks km strækning mellem Slotsherrensvej og motorvejskrydset Brøndby på den stærkt trafikerede Motorring 3 været belagt med med drænasfalt.

Asfalten har større mellemrum mellem sten og slidlag i forhold til traditionel asfalt, og fungerer på samme måde som et akustikloft, hvor hullerne opsuger lyden.

Og efter godt et års forsøg fortæller Vejdirektoratet nu til DR, at drænasfalten har reduceret trafikstøjen med fire decibel.

Derudover dræner asfalten også regnvand hurtigere end traditionel asfalt.

Vejdirektoratet har tidligere vurderet, at der i nærområdet omkring Motorring 3 er cirka 29.000 boliger, som er støjbelastede over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 decibel.

Derfor er en reduktion på fire decibel også mærkbar, lyder det fra Mette Sørensen, der er professor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

Hun siger til DR, at det vil svare til mere end en halvering af trafikken.

Transportminister Thomas Danielsen (V) udtaler til mediet, at drænasfalt ikke nødvendigvis er noget, der skal lægges overalt på de danske veje, da det er markant dyrere end almindelig asfalt, og man ikke ved, hvordan materialet arter sig på længere sigt.

Han opfordrer derfor til, at projektet bliver udvidet markant, så man får mere viden om langstidsvirkningerne.

-lipe



23/2 2026
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over