Nordatlantisk fundament bliver styrketOle Gantzhorn Pedersen, Posta, Edvard S. Remberg, ceo Posta, Jan Dam Poulsen, Dennis Sigtenborg Bruun, Blue Water og Kenneth Skovbjerg Pedersen, director, North Atlantic, Blue Water.

Nordatlantisk fundament bliver styrket

Blue Water Shipping overtager Postas speditionsaktiviteter i Danmark og på Færøerne pr. 1. februar 2026 og styrker dermed sin tilstedeværelse i Nordatlanten

Blue Water Shipping overtager Postas speditionsaktiviteter i Danmark og på Færøerne med virkning fra 1. februar 2026.

Overtagelsen omfatter både kunder og medarbejdere og gennemføres med fokus på en smidig overgang uden afbrydelser i den daglige drift. Det tætte samarbejde med Smyril Line fortsætter uændret.

Med overtagelsen styrker Blue Water sin tilstedeværelse i Nordatlanten og udbygger det samlede tilbud til kunder, der har behov for komplette transport- og logistikløsninger mellem Danmark, Færøerne og resten af verden.

Kunderne får fremover adgang til Blue Waters globale netværk, digitale løsninger og stærke kompetencer på tværs af sø, luft, vej og lager, hvilket skaber en mere sammenhængende og effektiv logistikoplevelse.

Kontinuitet for kunder og medarbejdere
Fra 1. februar 2026 fortsætter eksisterende aftaler og serviceforløb uændret, og de berørte medarbejdere bliver en integreret del af Blue Water. Fokus er på en tryg overgang, stabil drift og tæt kundeopfølgning i både Danmark og på Færøerne.

- Det vigtigste for os er, at både kunder og medarbejdere oplever en tryg og ordentlig overgang. Vi har fuldt fokus på, at aftaler og service fortsætter uændret, og vi glæder os til at byde nye kolleger velkommen i Blue Water, siger Jan Dam Poulsen, regional senior vice president, transport & logistics, nordics, Blue Water Shipping.

- Vi er glade for, at vores speditionsaktiviteter videreføres af en professionel aktør med lokal forankring og global rækkevidde. Det er en god løsning for både kunder og medarbejdere, og vi ser positivt på en smidig overgang, siger Edvard S. Remberg, ceo, Posta.

Strategisk styrkelse i Nordatlanten
Overtagelsen er et vigtigt skridt i Blue Waters langsigtede udvikling i Nordatlanten. Med lokal tilstedeværelse i Tórshavn og et stærkere fundament i regionen kan virksomheden tilbyde end-to-end-løsninger med regional indsigt og adgang til global kapacitet.

- Med denne overtagelse styrker vi vores fundament i Nordatlanten og sikrer kunderne et endnu stærkere setup mellem Danmark og Færøerne.

- Vi kombinerer tætte relationer og stor lokal indsigt med Blue Waters globale netværk og kapacitet, siger Kenneth Skovbjerg Pedersen, director, north atlantic, Blue Water Shipping.

Kenneth Skovbjerg Pedersen har ansvaret for Blue Waters aktiviteter i Nordatlanten, herunder Grønland, Island og Færøerne.

-hawin  


16/1 2026
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk