Rift og lagerlokaler i Horsens

Rift og lagerlokaler i Horsens

2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet

For to år siden flyttede DSV til en nybygget ejendom i Horsens, og derfor opsagde transportkoncernen en række lejemål i lokalområdet, så udbuddet af ledige lokaler steg kraftigt.

- Det har taget nogen tid at absorbere de mange kvadratmeter, men især her i 2026 er det gået stærkt. År til dato har vi haft det højeste niveau for udlejninger i mange år. 

- Horsens nyder bl.a. godt af beliggenheden tæt på E45-motorvejen og let adgang til en stor og veluddannet arbejdsstyrke, fortæller partner i Nordicals Horsens, Jesper Reinholt Düring.

Han tilføjer, at der både har været meget store udlejninger og mindre lejeaftaler på nogle få hundrede kvadratmeter. De mange udlejninger er dels sket til virksomheder, som gerne vil etablere sig i området, dels til lokale virksomheder med brug for mere plads.

- For nylig har vi fx udlejet 2.200 kvadratmeter lager og kontor til en lokal virksomhed, der skulle udvide, og 1.000 kvadratmeter kontor og et mindre lager på 500 kvadratmeter til en filial af en landsdækkende virksomhed, siger Jesper Reinholt Düring.

Danmarksrekord i udlejning

Erhvervsområderne langs den østjyske motorvej tiltrækker i stigende grad virksomheder. Gennem det seneste par år har Nordicals udlejet mere end en kvart million kvadratmeter i det, der er blevet et centralt knudepunkt for lager, logistik og transport.

En af de helt store udlejninger – faktisk årets hidtil største lejeaftale i hele landet målt på areal – faldt på plads i juli, da Jysk overtog 63.000 kvadratmeter i DSV’s tidligere ejendom på Nokiavej i Horsens. Arealet svarer til ni hele fodboldbaner, og her vil dyne- og møbelkæden samle flere østjyske lejemål.

Vi er glade for at have formidlet det rekordstore lejemål til gavn for Jysk som lejer og Sampension som udlejer og investor. Ejendommen har også 10.000 kontorkvadratmeter, som Jysk ikke haft brug for. 

- De lokaler står vi også for at udleje, og de kan deles op i flere lejemål, måske i et egentligt flerbrugerhus med fælles faciliteter. Så vi kan tilbyde hurtige og fleksible løsninger til virksomheder, der har brug for kontorer tæt på motorvejen, pointerer Jesper Reinholt Düring.

Virksomhederne i området nyder godt af, at købstaden har omfattende bosætning – de sidste 20 år er antallet af indbyggere steget med næsten 20.000 og runder formentlig 100.000 personer inden for et år.

Danmarks Statistik forudså sidste år, at Horsens frem mod 2050 vil få en indbyggervækst på 26 % (kun overgået af Silkeborg). Samlet gør det Horsens til et sted, hvor investorer og projektudviklere flokkes om at købe eller opføre boliger.

-hawin

11/9 2026
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    transport ›En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer
  • Kølesystemet kan nu overvåges fra førerhuset

    Kølesystemet kan nu overvåges fra førerhuset

    transport ›Thermo King og Volvo lastbiler er de første til at tilbyde styring af køleaggregater via chaufførens infotainmentsystem. Det skal gøre styringen nemmere, sikrere og mere effektiv
  • Tysklandsforbindelse har gjort Danmark større

    Tysklandsforbindelse har gjort Danmark større

    transport ›Danmark er vokset med 300.000 kvadratmeter. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  •  Uddelingsrunde for transportprojekter er åbnet

    Uddelingsrunde for transportprojekter er åbnet

    transport ›FDE Fonden er igen klar til at støtte initiativer, der kan bidrage til udviklingen af den danske vejgodstransport. Ansøgningsfrist den 30. september
  • Årets transportlærling 2026 er kåret

    Årets transportlærling 2026 er kåret

    transport ›Matilde Jenny Kallerup Iversen har modtaget ATL - Transportens Lærlingepris 2026 efter et uddannelsesforløb præget af topkarakterer, stort engagement og en stærk vilje til at gennemføre
  • Descartes opkøber Tai Software

    Descartes opkøber Tai Software

    transport ›Opkøbet styrker Descartes’ tilbud inden for transportstyring med en AI-baseret TMS-platform til fragtmæglere og speditører
  • Samarbejde giver besparelser på den tomme luft

    Samarbejde giver besparelser på den tomme luft

    transport ›Opitz Packaging Systems og IMI Bahr har udviklet et system, hvor elektriske lineære aktuatorer bruges til at optimere kassestørrelser og reducere spild i forsendelserne. Løsningen kan ses på Automatik 2026