Dry Port går i land på VestfynOffentliggørelse af udviklingsaftalen for Fyn Dry Port. Christian Herskind (tv), Anders Møllegård (m) og Peder Tind. (Foto: ADP/Middelfart Kommune/Claus Fisker)

Dry Port går i land på Vestfyn

ADP og PFA’s succesfulde udvikling af Taulov Dry Port har givet mulighed for at fortsætte udviklingen af endnu en Dry Port i en anden af ADP’s ejerkommuner, Middelfart, hvor Fyn Dry Port er på vej

Siden 2017 har ADP og PFA udviklet Taulov Dry Port, som i dag er Danmarks første og eneste Dry Port. Med høj efterspørgsel og en stærk position i det danske logistikmarked har samarbejdet skabt et solidt fundament for det næste skridt.

Med fokus på fremtiden har ADP og PFA indgået en udviklingsaftale med ambitionen om også at etablere moderne lager- og logistikfaciliteter i Middelfart Kommune, i form af en ny Dry Port, der kan understøtte vækst, arbejdspladser og erhvervsudvikling på Fyn.

- Ambitionen med at skabe grundlaget for udviklingen af en Dry Port i Middelfart er en naturlig videreførelse af den succes, vi oplever i Taulov, som har bidraget positivt til lokalområdet omkring Fredericia og samtidig har været en god investering for PFA’s kunder, siger Peter Morgan, Ejendomschef hos PFA.

Christian Herskind, bestyrelsesformand i ADP understreger, at projektet er et naturligt næste skridt i udviklingen af ADP:

- ADP står stærkt, fordi vi gennem flere år har fulgt en klar strategisk retning. Resultaterne viser, at den virker, og derfor fortsætter vi udviklingen, der skal sikre langsigtet vækst og værdiskabelse. 

- Her spiller dry ports en central rolle. Erfaringerne fra Taulov viser, at vi sammen med gode partnere kan skabe attraktive løsninger med stor værdi for både kunder, kommuner og samfund. 

- Derfor passer udviklingen i Middelfart naturligt ind i ADP's langsigtede strategi og ambitioner for fremtiden, fastslår Christian Herskind, bestyrelsesformand hos ADP.

Rune D. Rasmussen, ceo i ADP, anerkender ADP’s organisation for det ihærdige arbejde og gå-på-modet over for udviklingen i ADP:

- ADP er i konstant udvikling, og det kræver en ekstra indsats for både ejere, bestyrelse, direktion og alle medarbejderne i ADP. Vi har opbygget en stærk organisation, som fastholder og udvikler driften, men organisationen er også i stand til at løfte store udviklingsopgaver. 

- Derfor er vi også glade for, at vi, sammen med PFA, har indgået en udviklingsaftale med ambitionen om at etablere en Dry Port på Fyn, hvor vi oplever, at der er en stor interesse fra erhvervslivet.

Tæt samarbejde mellem Middelfart og Fredericia
Udviklingen af Fyn Dry Port sker i tæt dialog mellem to af ADP’s ejere, Middelfart Kommune og Fredericia Kommune. Kommunerne deler ambitionen om at skabe gode rammer for erhvervsudvikling, arbejdspladser og vækst i hele Trekantområdet og på Fyn.

I Fredericia Kommune har etableringen af Taulov Dry Port bidraget til at tiltrække virksomheder, investeringer og arbejdspladser. De erfaringer skal nu bringes i spil i udviklingen af Fyn Dry Port.

Anders Møllegård, borgmester i Middelfart Kommune, siger:

- Fyn Dry Port er en unik mulighed for at skabe et kraftcenter for erhvervsudvikling i Middelfart, der understøtter et allerede stærkt erhvervsliv. Med udviklingsaftalen om en dry port tager vi et stort skridt mod at tiltrække nye virksomheder, investeringer og arbejdspladser til Middelfart Kommune. 

- Jeg er meget stolt af, at vi på tværs af kommunegrænserne kan bygge videre på erfaringerne fra Taulov Dry Port, der kan få stor betydning for væksten og udviklingen i Ejby og omegn og i Middelfart Kommune i mange år frem.

I Taulov Dry Port er der opført 300.000 kvadratmeter logistikfaciliteter, og med næste fase i Hertugens Kvarter på yderligere 220.000 kvadratmeter er størstedelen af udviklingsmulighederne i området disponeret. 

Derfor glæder Peder Tind, borgmester i Fredericia Kommune, sig over, at erfaringerne fra Taulov Dry Port nu kan danne grundlag for den videre udvikling på den anden side af Lillebælt:

- Taulov Dry Port har vist, hvad der kan lade sig gøre, når man tænker langsigtet og skaber de rette rammer for transport, logistik og erhvervsudvikling. Derfor er det meget positivt, at vi sammen med Middelfart Kommune kan bygge videre på de erfaringer og fastholde den gode udvikling i vores fælles geografi. 

- Vi konkurrerer ikke med hinanden på hver sin side af Lillebælt. Tværtimod står vi stærkest, når vi udvikler området i fællesskab og skaber plads til nye virksomheder, investeringer og arbejdspladser i hele Trekantområdet.

-hawin


Fakta: Fyn Dry Port i tal
Samlet grundareal: 900.000 m2
Muligt at bygge 300.000 m2
Mulighed for individuelt tilpasset domicilbyggeri
Forventet byggestart: 2029

Undersøgelse danner grundlag
En beskæftigelsesanalyse fra EY (Ernst & Young) baseret på erfaringerne fra Taulov Dry Port peger på, at projektet i Middelfart kan skabe betydelige beskæftigelses- og samfundsøkonomiske effekter, både lokalt og nationalt.

  • Op til 2.000 beskæftigede på landsplan
  • Omkring 1.000 direkte arbejdspladser i Middelfart Kommune
  • Forøgede skatteindtægter på ca. 450 mio. kr. på landsplan
  • Heraf ca. 80 mio. kr. i øgede skatteindtægter til Middelfart Kommune







11/9 2026
  • Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    Højteknologisk sorteringsanlæg til tekstilaffald

    logistikcentre ›STADLER Group har udviklet og designet en fuldt integreret sorteringsløsning til italienske IGERS. Dermed er en patenteret proces omdannelse af tekstiler til spindeklare fibre samlet i ét og samme system
  • Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    Lagerhotel markerer nyt forretningsområde for GLS Danmark

    logistikcentre ›Distributionsselskabet har taget første spadestik til et 5000 m2, semiautomatisk lager i Kolding. Her vil GLS også kunne opbevare, plukke og pakke ordrer for sine kunder
  • Colliers formidler Velux-portefølje

    Colliers formidler Velux-portefølje

    logistikcentre ›Colliers har på vegne af en international kapitalforvalter netop formidlet salget af en ejendomsportefølje til det børsnoterede svenske ejendomsselskab Logistea
  • Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    logistikcentre ›Logistikcentret i Herleshausen skal styrke selskabets tilstedeværelse inden for kontraktlogistik og skaber et centralt knudepunkt for varestrømme på tværs af Tyskland og de omkringliggende europæiske markeder
  • Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    logistikcentre ›Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
  • Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    logistikcentre ›Efter flere stille år er der igen mere aktivitet på lager- og logistikmarkedet i Trekantområdet og Horsens. Flere store udlejninger vidner om stigende aktivitet, men udviklingen drives især af virksomheder, der flytter internt til nyere og mere effektive faciliteter. Sådan lyder meldingen i dette indlæg fra erhvervsmægleren, Colliers
  • Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    logistikcentre ›Colliers har formidlet salget af lager- og logistikejendom på Stakkesvang i Taulovs erhvervskvarter. Ejendommen er handlet for mere end 30 mio. kr., og den nye ejer planlægger at ombygge og udvide
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    logistikcentre ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis