Transporteca overtager Freightlanes aktiviteter

Med opkøbet af Freightlane cementerer Transporteca sin position på online bestilling af fragt for små og mellemstore virksomheder

Transporteca har indgået aftale med den konkurrende virksomhed Freightlane om at overtage deres aktiviteter. Freightlane stod bag portalen ’hent tre tilbud på fragtopgaver’ til erhvervslivet og har skabt en loyal kundebase af små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Transporteca er gået skridtet videre og har udviklet en online portal, som automatisk udregner komplekse dør-til-dør fragtløsninger globalt, primært til virksomheder, der ikke har faste speditøraftaler.

Dette er ofte små og mellemstore virksomheder, der skal have varer hjem fra udlandet, hvor transportjunglen kan virke uoverskuelig.

Med www.transporteca.com/da kan de erhvervsdrivende få en konkurrencedygtig online pris, hvor alt er inklusiv. Dermed er fragtprisen garanteret.

Opkøbet understøtter en bevægelse i transportbranchen, der peger i retning af øget digitalisering. Transporteca har en digitaliseret portal, der globalt dækker søfragt, luftfragt og vejtransport.

Overtagelsen af Freightlanes aktiviteter styrker Transporteca idet man får tilført en stor kundegruppe og stærke speditøraftaler.

Transporteca håndterer nu mere end 1.000 forespørgsler om måneden og har efter sommerferien seksdoblet sine månedlige ordrer. Med overtagelsen forventer Transporteca en yderligere vækst på 25%.

En af de fire grundlæggere af Freightlane, Kenneth Sandgaard, udtaler:

- Vi er glade for at have udviklet Freightlane til at være en succesrig historie. Vi er stolte af at kunne overdrage aktiviteterne i trygge hænder til en anden iværksættervirksomhed, og frasalget af Freightlanes aktiviteter vil give os luft til at kunne fokusere på vores andre løsningsben inden for transportbranchen.

For Transporteca er opkøbet en naturlig konsekvens af strategien om at være førende indenfor digital forvaltning af transportløsninger.

Selv om Transporteca er i en opstartsfase med kraftig vækst og stadigvæk kun markedsfører sig i Danmark, vil Freightlanes kundebase og markedsføringsplan give en stærkere stordriftsfordel.

- Vi vil stå i spidsen for effektivisering af samarbejdet imellem speditører og små og mellemstore virksomheder på internettet. Vi har erfaringen med speditørerne, som vi kan give de mindre virksomheder mulighed for at få glæde af, udtaler stifter og direktør Morten Lærkholm for Transporteca.

Som han forklarer skal en kundestærk platform i Danmark give den rette ballast, så man kan markedsføre sig i Norden til næste år og senere Europa og USA.

-hawin

 

4/11 2014
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • Rift om lagerlokaler i Horsens

    Rift om lagerlokaler i Horsens

    transport ›2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet
  • AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    transport ›En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer
  • Kølesystemet kan nu overvåges fra førerhuset

    Kølesystemet kan nu overvåges fra førerhuset

    transport ›Thermo King og Volvo lastbiler er de første til at tilbyde styring af køleaggregater via chaufførens infotainmentsystem. Det skal gøre styringen nemmere, sikrere og mere effektiv