Truckdæk på fælge monteret hos kunden

Truckdæk på fælge monteret hos kunden

N. C. Nielsen tilbyder nyt koncept med dæk på fælge, som reducerer nedetiden og sikrer den rette dæktype

Truckdæk er ikke bare truckdæk. Dæktypen skal være nøje afstemt med truckmodellen, brugs-situationen, kørestilen og underlaget, og også det rette dæktryk har betydning for dækkenes samlede levetid. Det er summen af disse faktorer, som N.C. Nielsen har samlet i det nye dækkoncept, som nu rulles ud til kunderne.

N.C. Nielsen tilbyder at montere nye truckdæk, der leveres komplet på fælge. Dækkene bliver monteret direkte på trucken ude i virksomheden, hvorved der spares dyrebar køretid. Døgnet rundt kan erfarne servicemontører rykke ud, skifte dækkene og dermed holde dampen oppe i virksomheden. Desuden tilbydes virksomheden at have et mindre bufferlager liggende til hurtig indsats.

– Vi oplever, at vores truckdæk på fælge er blevet meget populære i markedet. En truck skal ikke holde stille for længe ad gangen, så vi gør alt menneskeligt muligt for at sikre oppetiden. Her spiller vores formonterede dæk på fælge en vigtig rolle, da de kan monteres på kort tid af vores tilkaldte servicemontører, fortæller serviceleder Søren Foged fra N.C. Nielsen A/S.

Dæk til  alle typer
Søren Foged fortæller, at N.C. Nielsen sørger for at have alle dækstørrelser på lager til lynhurtig levering. Dæklageret bliver løbende suppleret op, når der kommer nye truckmodeller på markedet, eller hvis dækproducenterne lancerer nye og forbedrede dæktyper. Som førende truckleverandør køber N.C. Nielsen stort ind og har til stadighed flere tusinde truckdæk på lager.

- Alene på vores Linde-modeller findes mere end 120 forskellige typer fælge. Det stiller selvsagt store krav til vores leverancer, og at dækkene altid passer til den aktuelle truckflåde. Samtidig har de rette truckdæk stor betydning for sikkerheden på lageret og den kørekomfort, som truckføreren oplever i løbet af dagen, siger Søren Foged.

-lipe

10/11 2016
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport