Coronapriser gav mere godsDa prisen gik ned, gik antallet af lastbiler op. Det viser en status på fragten på Molslinjens hurtigfærger i 2021.

Coronapriser gav mere gods

Molslinjens hurtigfærger havde i 2021 næsten dobbelt så mange lastbiler med som året før. Under coronakrisen var der god plads på færgernes vogndæk, og da priserne blev sænket med op mod 45 procent, strømmede lastbilerne til

Corona fik politikerne til at bede danskerne om at blive hjemme i 2020 – så det gjorde de. Det gav plads på vogndækkene på Molslinjens hurtigfærger på Kattegat, hvor der var færre personbiler end normalt. Til gengæld var fragten ikke så påvirket af corona.

- Der skulle nærmest endnu flere varer frem og tilbage mellem landsdelene, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard. Han valgte helt enkelt at sætte priserne på lastbiler ned. Priserne blev mellem 33 og 45 procent billigere i foråret 2020.

Siden er priserne holdt i ro, og det kan ses på Molslinjens overførselstal for hele 2021, hvor antallet af overførte lastbiler er steget fra 6.028 i 2020 til 10.429 i 2021. En stigning på 73 procent.

- Det er klart, at vi med reducerede priser ikke kan holde den samme indtjening, men den øgede fragtmængde har været med til at hjælpe os gennem perioder med mindre privat trafik, siger Jesper Skovgaard.

Det er mest den lette fragt, som finder vej over Kattegat, da færgerne har et maksimum på 40 ton for den enkelte lastbil. Lastbilerne passer godt ind i privattrafikken, hvor de fyldte færger oftest findes omkring weekender, mens lastbilerne typisk rejser i hverdagene.

- Vi er i konkurrence med broen over Storebælt her. Staten har af flere omgange valgt at sænke priserne – og så følger vi med, siger Jesper Skovgaard.

Det koster omkring 1200 kroner plus moms at få en lastbil med på en af Molslinjens hurtigfærger på Kattegat.

-hawin

17/1 2022
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau