European Energy og Port of Aalborg går sammen om stort Power-to-X-anlæg

European Energy og Port of Aalborg går sammen om stort Power-to-X-anlæg

En hensigtserklæring mellem parterne skal føre til realiseringen af et stort Power-to-X-anlæg på Østhavnen i Aalborg. Målet er, at anlægget – der skal producere 75.000 tons e-metanol om året – står klar til brug allerede i 2025

Aalborg er kommet et stort skridt nærmere et nyt Power-to-X-anlæg, der skal producere grøn e-metanol til brug i transportsektoren. Den danske udvikler af vedvarende energi European Energy og landets største indlandshavn Port of Aalborg underskrev i tirsdags en hensigtserklæring, der sikrer European Energy en option på et 25 hektar stort areal på Østhavnen i Aalborg, som efter planen skal danne rammen om et elektrolyseanlæg med en kapacitet på 120 MW samt et tilhørende e-metanolanlæg.

-De såkaldte e-fuels som ex e-metanol kommer til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, og allerede nu er store aktører som Mærsk og Circle K i fuld gang med at opbygge en solid efterspørgsel i markedet. Derfor er det afgørende, at vi opbygger en stor produktionskapacitet, og vi har i den forbindelse gennem en periode i regi af forskellige projekter arbejdet på at etablere et anlæg i Aalborg, der har en helt unik værdikæde inden for Power-to-X. Vi sætter stor pris på en meget konstruktiv dialog med Port of Aalborg, der har været afgørende for, at vi nu er klar til at gå ind i næste fase, siger Emil Vikjær-Andresen, Head of Power-to-X ved European Energy.

Verdensførende knudepunkt for moderne og grøn energiteknologi
Anlægget bliver cirka dobbelt så stort, som det anlæg European Energy aktuelt er i fuld gang med at etablere i Aabenraa, og skal producere omkring 75.000 ton e-metanol om året. Hos Port of Aalborg glæder bestyrelsesformand Lasse Frimand Jensen sig over udsigten til et projekt, der forener grøn omstilling, jobskabelse og vækstmuligheder:

- Vi investerer i disse år massivt i at skabe optimale rammer om innovative miljøer og klynger, der bringer Aalborg helt ind i verdenseliten inden for fremtidens teknologier. Med et nyt, stort Power-to-X-anlæg vil Aalborg for alvor konsolidere sig som et verdensførende knudepunkt for moderne og grøn energiteknologi, hvilket vil styrke vores muligheder for at tiltrække endnu flere investeringer og aktører. Både fra ind- og udland, siger Lasse Frimand Jensen. 

Foruden selve opførelsen er det forventningen, at anlægget i første omgang vil generere 10-15 jobs til driften. Den grønne strøm til anlægget vil primært komme fra nye vedvarende energianlæg, og her har European Energy aktuelt en markant pipeline af projekter i Jylland frem mod 2025, Ydermere håber European Energy også at få tilladelse til at etablere solcelleparker i nærområdet til det nye Power-to-X-anlæg.

Myndighedsarbejde skal allerede i gang i år
Med en målsætning om produktion allerede i 2025 er det afgørende, at arbejdet på projektet starter allerede i år. Næste skridt er den videre tekniske planlægning af projektet, der skal danne grundlag for en myndighedsbehandling.

- Derudover er vi i fuld gang med at afsøge markedet for mulige CO2-kilder, hvilket ser rigtig lovende ud, mens vi også kommer til at arbejde for at indgå i yderligere symbiose med nærområdet ved blandt andet at tilbyde overskudsvarme til det aalborgensiske fjernvarmenet. Vi vurderer, at vi vil kunne levere cirka 10% af den varme, som normalt kommer fra Nordjyllandsværket, og at vi dermed kan spille en rolle for værkets udfasning af kul, siger Emil Vikjær-Andresen.

  Østhavnen i Aalborg

Han siger supplerende, at man i regi af det nyetablerede erhvervsfyrtårn CCUS Fyrtårn Nordjylland, der består en række offentlige aktører og 27 virksomheder, kommer til at søge støtte til projektet. Så sent som tidligere i marts indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at afsætte 1,25 milliarder kroner til investering i Power-to-X-teknologi, og spørger man borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen, bør politikerne kigge i retning af Aalborg, når pengene skal fordeles:

- Aalborg har en fantastisk position inden for Power-to-X specifikt og energiteknologi generelt. Blandt andet i form af verdensførende forskningscentre på Aalborg Universitet og et visionært erhvervsliv, der både beskæftiger sig med udvikling og test af Power-to-X- og brændselscelleteknologi samt CO2-fangst. Samtidig har vi en fantastisk platform til at drive grønne projekter i partnerskaber mellem både offentlige og private aktører i form af Green Hub Denmark, så jeg har stor tiltro til, at Aalborg bliver en vigtig prioritet for Folketinget, siger Thomas Kastrup-Larsen.

-lipe

30/3 2022
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %